Akademiuddannelse i International transport og logistik
Operationelt indkøb
16.11.2026 – 08.12.26
Se undervisningsdage +
02.11.2026
10 ECTS
04/01 2027
Se dine muligheder +
Litteratur: Prisen er inklusiv litteratur.
Hertil kommer supplerende uddrag af bøger/artikler som uploades på Canvas.
Forplejning: Du har mulighed for at tilkøbe forplejning på forløbet.
Du sætter blot X i forplejning på din tilmelding.
Prisen er kr. 240,- pr. dag ekskl. moms
Forplejningen består af morgenmad, frokost inkl. drikkevarer samt eftermiddagskage.
Kaffe, the og andre varianter af varme drikke og koldt vand er tilgængelig ub hele dagen.
Hvis du er ledig, HUSK at undersøge om dit jobcenter betaler for forplejning, ellers skal du selv betale.
På dette fag lærer du at forholde dig analytisk til indkøbets operationelle faser, herunder bl.a. sammenhængen mellem indkøb og økonomi.
Du får en forståelse for de operationelle beslutninger i virksomheden, og det giver dig viden om, hvordan virksomhedens indkøb påvirker den øvrige organisation.
Lærer om indkøbsprocessen fra behovserkendelse til levering, bl.a. med fokus på vurdering og behandling af de tilbud du får fra potentielle leverandører og samarbejdspartnere.
Operationelt indkøb kan læses som et selvstændigt fag eller som en del af akademiuddannelse i International transport og logistik.
Du får bl.a. viden og forståelse for
- Handelspolitik
Forståelse af handelspolitik hjælper virksomheder med at navigere i internationale markeder og minimere handelsbarrierer. Dette kan bruges til at forhandle bedre handelsaftaler og sikre overholdelse af regler. - Tilbud, Købeloven og CISG samt Incoterms
Kendskab til disse regler sikrer klare og juridisk bindende kontrakter, hvilket reducerer risikoen for tvister. Dette kan bruges til at udarbejde og forhandle kontrakter, der beskytter virksomhedens interesser. - Valg af leverandører
At vælge de rigtige leverandører sikrer, at virksomheden får de bedste materialer til den bedste pris, hvilket forbedrer produktkvaliteten og reducerer omkostningerne. Dette kan bruges til at opbygge stærke leverandørrelationer. - Finansiering af køb
En god finansiering forbedrer virksomhedens likviditet og sikrer tilstrækkelige midler til driften. Den viden du får via faget kan bruges til at vælge de mest fordelagtige finansieringsmuligheder. - Indkøbets betydning for virksomhedens økonomi
En god indkøbsstrategi reducerer omkostninger og øger konkurrenceevnen. - Indkøb fra 3. lande
Indblik i regler og vurdering af risici ved længere forsyningskæder hjælper med at minimere omkostninger og risici ved international handel. .
Disse kompetencer skaber værdi ved at forbedre virksomhedens evne til at agere hurtigt og konkurrencedygtigt.
Skab værdi for både dig og din arbejdsplads
At opnå en grundlæggende forståelse for indkøb og økonomi på arbejdspladsen skaber værdi både for dig som studerende og for din arbejdsgiver. Her er nogle måder, hvorpå denne viden kan være gavnlig:
For dig som studerende:
- Bred forståelse for indkøb og økonomi: Du får indsigt i, hvordan indkøb påvirker virksomhedens økonomi, hvilket gør dig i stand til at træffe beslutninger på andre grundlag.
- Viden om hele indkøbsprocessen: Fra behovserkendelse til levering og vurdering af tilbud fra leverandører og samarbejdspartnere, hvilket giver dig en helhedsforståelse af processen.
For din arbejdsgiver:
- Stærk profil til at håndtere virksomhedens indkøb: Din arbejdsgiver får en medarbejder, der kan optimere indkøbsprocessen og sikre, at virksomheden får de bedste betingelser.
- Nyeste viden og teori: Du bringer opdateret viden og moderne teorier ind i virksomheden, hvilket kan føre til forbedrede processer og øget effektivitet.
Faget Operationelt indkøb henvender sig til
Akademifaget Operationelt indkøb er for dig, der arbejder med indkøb i praksis. Du sørger som indkøber for at hente de bedste tilbud hjem og optimerer processen. De studerende på faget kommer typisk med en bred vifte af fagligheder og profiler, herunder:
- Indkøbsmedarbejdere: Personer, der allerede arbejder med indkøb og ønsker at forbedre deres kompetencer.
- Logistik- og supply chain-specialister: Personer, der ønsker at forstå indkøbets rolle i forsyningskæden.
- Økonomer og finansmedarbejdere: Personer, der ønsker at forstå, hvordan indkøb påvirker virksomhedens økonomi.
- Projektledere: Dem, der leder projekter, hvor indkøb spiller en central rolle.
- Entreprenører og virksomhedsejere: Iværksættere, der ønsker at optimere deres indkøbsprocesser for at forbedre virksomhedens bundlinje.
- Jeg følte, jeg havde brug for mere teori. Selvom jeg har arbejdet med indkøb i forskellige roller i 20 år, ville jeg gerne være helt up-to-date med min viden, fortæller Monika, der i dag arbejder med indkøb i rollen som procurement assistant hos landbrugs- og grovvareselskabet DLG.
Praktisk information
Studieordning
Fleksibel akademiuddannelse
Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.
Efteruddannelse på deltid
IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.
Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?
Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.
Sådan er akademiuddannelsen opbygget
Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.
Uddannelsen er opbygget af:
- Obligatoriske fag
- Valgfag eller retningsspecifikke
- Afgangsprojekt (10 ECTS).
Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.
En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Skræddersy din akademiuddannelse
På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.
Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.
Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.
Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del
En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.
En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Niveau
En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).
Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.
Indledende studieforberedelse
Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.
Handelsbetingelser
Afmeldingsbetingelser
Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.
Kontakt og information
Vil du ha´mere viden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet





