Akademiuddannelse i Kommunikation og formidling
Online kommunikation
Vær med til at danne et hold!
Skriv dig op her, så giver vi dig besked, så snart vi er mange nok.
Lær at lægge strategi, planlægge og producere digitalt indhold til nettet, så du skaber engagement og opbygger relationer. På faget Online kommunikation arbejder du målrettet med både content strategi og content produktion.
Du kommer til at arbejde bredt med produktion af digitalt indhold som f.eks. videoer, billeder, blogs og indhold på sociale medier. Du lærer også at udvikle en content strategi og en publiceringsplan, som styrer den måde virksomheden arbejder med sit indhold på.
God kommunikation er alfa og omega for virksomheden, da den kan skabe det positive image, som du og din virksomhed vinder med på et konkurrence-præget marked.
Læs faget som del af akademiuddannelse i Kommunikation og formidling eller som et selvstændigt fag.
På faget lærer du også at skrive tekster til nettet og du kommer til at arbejde praksisnært med elementer som opbygning, overskrifter, sprog og indholds-SEO.
Du får bl.a. viden og forståelse for:
- Digitale kommunikations- og contentstrategier.
- Content marketing.
- Webjournalistik.
- Visuel kommunikation – f.eks. billeder og video.
- Søgemaskineoptimering af indhold (SEO).
- E-bøger og digitale magasiner.
- Blogging.
- Indhold på sociale medier.
- Brugerindsigt og segmentering.
Værdi for dig
- Større viden omkring content strategi og content produktion.
- Kompetencerne til at udvikle en content strategi, samt publiceringsplan.
- Evnen til at producere digitalt indhold, som f.eks. videoer, billeder, blogindlæg og indhold på sociale medier.
Værdi for virksomheden
- Du arbejder bredt med virksomhedens indhold på nettet.
- Du udvikler en content strategi for din virksomheds indhold på forskellige platforme.
- Du lærer at skrive gode webtekster til virksomhedens hjemmeside.
- Du styrker virksomhedens online kommunikation og markedsføring.
Hvem henvender faget Online kommunikation sig til?
Faget er for dig, som arbejder med virksomhedens kommunikation på nettet. Du er måske ansat i en kommunikations- eller marketingafdeling, eller du er ansvarlig for virksomhedens online profil og branding.
Hvad er online kommunikation?
Online kommunikation refererer til enhver form for interaktion, udveksling af information eller budskaber, der foregår gennem digitale kanaler og platforme på internettet. Dette omfatter både envejskommunikation, hvor afsenderen sender information til modtageren uden forventning om øjeblikkelig respons, og tovejskommunikation, hvor der er mulighed for dialog og tilbagemelding. Dette kan omfatte en bred vifte af aktiviteter, herunder: E-mails, chat, sociale medier, videokonferencer/online møder og blogs/fora.
Online kommunikation har ændret måden, hvorpå mennesker, virksomheder og organisationer kommunikerer og samarbejder. Det har ændret den måde, vi kommunikerer på, ved at gøre det lettere og hurtigere at nå ud til et globalt publikum, uanset afstande og tidspunkter. Det har også skabt nye muligheder for interaktivitet, samarbejde og deling af information på tværs af forskellige platforme og medier.
Praktisk information
Studieordning
Fleksibel akademiuddannelse
Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.
Efteruddannelse på deltid
IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.
Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?
Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.
Sådan er akademiuddannelsen opbygget
Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.
Uddannelsen er opbygget af:
- Obligatoriske fag
- Valgfag eller retningsspecifikke
- Afgangsprojekt (10 ECTS).
Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.
En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Skræddersy din akademiuddannelse
På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.
Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.
Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.
Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del
En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.
En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Niveau
En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).
Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.
Indledende studieforberedelse
Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.
Handelsbetingelser
Afmeldingsbetingelser
Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.
Kontakt og information
Uddannelseschef
Vil du ha´mere viden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet





