Diplomuddannelse i Bæredygtig virksomhed
Bæredygtig forretningsudvikling
01.02.2027 – 12.04.27
Se undervisningsdage +
18.01.2027
10 ECTS
3.5.2027
Se dine muligheder +
Bæredygtig forretningsudvikling er for dig, der har brug for viden, færdigheder og kompetencer til at udvikle og udvælge innovative og bæredygtige forretningsideer og værdikæder.
Forbrugere og beslutningstagere kræver nemlig i dag fokus på bæredygtighed. Derfor giver faget her dig en dybere forståelse for bæredygtighed som begreb og som driver af udvikling.
Du lærer at koble forretningsudvikling og grøn omstilling og bruge værdikæden som afsæt for mere bæredygtig virksomhed. Du lærer, hvordan du omsætter politikker og mål til bæredygtig udvikling og implementering gennem tiltag og handlinger i virksomheden
Du får desuden indsigt i den miljøpolitiske dagsorden og FNs 17 verdensmål.
Faget kan du bruge til at skabe konkrete handlingsplaner i virksomheden.
Bæredygtig forretningsudvikling er et obligatorisk fag på diplomuddannelse i Bæredygtig virksomhed. Det tilbydes også som et selvstændigt fag.
Hvad er Bæredygtig forretningsudvikling?
Diplomfaget Bæredygtig forretningsudvikling giver dig viden, færdigheder og kompetencer omkring begrebet bæredygtighed. Du bliver i stand til at analysere og vurdere bæredygtighed i forhold til din arbejdsplads forretningsudvikling, herunder økologiske kredsløb, klimapåvirkninger og naturressourcer.
Du får en grundlæggende indsigt i den gældende miljøpolitiske dagsorden og de 17 verdensmål. Du får viden og kompetencer til at udvælge innovative bæredygtige forretningsideer og værdikæder til brug i forretningsudviklingen.
Derfor skal du læse Bæredygtig forretningsudvikling
- Du lærer metoder, modeller og teorier, så du kan finde frem til bæredygtige forretningsideer og værdikæder i virksomheden.
- Du bliver i stand til at kunne analysere og vurdere virksomhedens niveau for bæredygtighed og kan dermed udvikle og eksekvere virksomhedens bæredygtighedsstrategi.
Dét får din arbejdsgiver ud af, at du læser faget
- Du har fået kompetencerne til at kunne formidle praksisnære og ikke mindst faglige problemstillinger og løsninger i relation til virksomhedens indsats på det bæredygtige område, til samarbejdspartnere, kunder og interessenter.
- Du ved endvidere hvilke krav der skal stilles, hvis I indhenter tilbud inden for det bæredygtige område.
Hvem henvender faget sig til?
Diplomfaget Bæredygtig forretningsudvikling er for dig, der måske er rådgiver eller leder og har brug for en kommerciel og merkantil vinkel på bæredygtighed, fordi det efterspørges i dit marked.
Praktisk information
Studieordning
Efteruddannelse på deltid
IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.
Hvor lang tid tager en diplomuddannelse?
En diplomuddannelse læses på deltid og sideløbende med dit job. Typisk varer en hel diplomuddannelse 3 år, og den skal være afsluttet inden for 6 år.
Sådan er en diplomuddannelse opbygget
På IBA’s diplomuddannelser arbejder du med opgaver fra din egen hverdag. Samtlige fag afsluttes med en eksamen, som du også skriver med udgangspunkt i konkrete opgaver fra dit arbejde. På den måde kombinerer du teori og praksis på fineste vis. Og det betyder, at din uddannelse typisk vil have værdi på din arbejdsplads.
En hel diplomuddannelse udgør samlet 60 ECTS-point.
Uddannelsen er opbygget af:
- Obligatoriske fag
- Valgfag eller retningsspecifikke fag
- Afgangsprojekt.
Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag varierer alt efter uddannelsesretning. Det kan du læse mere om ved at klikke på de enkelte uddannelser.
Skræddersy din diplomuddannelse
Hos IBA kan du sammensætte din egen diplomuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.
Diplomuddannelse – dit alternativ til HD 2. del
En diplomuddannelse tager du ligesom HD 2. del som efter- og videreuddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde.
En diplomuddannelse ligger på samme niveau som en mellemlang uddannelse (f.eks. en bachelor) – og er et godt alternativ til HD 2. del.
Typisk varer en hel uddannelse 3 år og giver adgang til uddannelser på masterniveau. Hvis du vælger at tage flere fag på samme tid, så kan du naturligvis gennemføre uddannelsen hurtigere.
Niveau
En diplomuddannelse svarer til en bachelor, som er en mellemlang videregående uddannelse. Du kan tage fag som en del af din diplomuddannelse eller som et selvstændigt fag.
Uddannelsen er et godt alternativ til HD 2. del, og den giver adgang til relevante uddannelser på master- og kandidatniveau.
Optagelseskrav
Du skal som minimum have gennemført en kort, videregående uddannelse for at blive optaget på en diplomuddannelse.
Desuden skal du have 2 års relevant erhvervserfaring (relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).
Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.
Introduktion til videnskabsteori
Er det længe siden du har studeret? Eller har du kun begrænset kendskab til videnskabsteori? Så anbefaler vi, at du deltager på et af vores introduktionsforløb.
Det korte forløb vil forberede dig på at skrive opgaver på diplomniveau.
Handelsbetingelser
Afmeldingsbetingelser
Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.
Kontakt og information
Uddannelseschef
Vil du ha´mere viden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet





