

Ambitiøse Jacob har nomineret sit praktikophold til konkurrencen Årets IBA Praktik, fordi han, som han selv siger, har udviklet sig ”absurd meget” på tre måneder. For på det tidspunkt havde han allerede været studentermedhjælper i Sydbanks afdeling i Vejen i to et halvt år. Så der var mange rutineopgaver, han kunne løse selvstændigt. Så i praktikken kunne han fokusere på lige det, han gerne ville lære.
– Vi kunne jo begynde med at skære den første måned af praktikplanen væk. Det HAVDE jeg lært. Herefter fik jeg lov at fokusere på alt det, jeg ville lære. Jeg fik lov at dykke ned i ”specialistområderne”. Hvordan håndterer mine syv kolleger deres kunder? Hvordan arbejder rådgiverne med investering, pension og bolig, fortæller Jacob Maasbøl.
Når han skal fortælle, hvad der overraskede ham mest ved at være fuldtids i Sydbank i Vejen, så er det, hvor stor en indflydelse en leder har på sin afdeling. Hvordan hans leder taklede situationer og fik sit team til at samarbejde. Hvordan hun fik teamet godt gennem pressede perioder.
Ja – han er i det hele taget meget imponeret af sin leder:
– Lisbeth er en fantastisk chef. Hun går meget op i, hvordan vi har det sammen og ser os som hele mennesker. Hendes fokus er på at få hele teamet til at præstere sammen.
Og begejstringen er gengældt.
For beder man filialchef i Sydbank i Vejen, Lisbeth Kjær, om at beskrive Jacob, så lyser stoltheden ud af telefonen og bliver til ord som ihærdig og nysgerrig:
– Jacob er en meget selvstændig ung mand. Han ved, hvad han vil og går efter sine mål. Han er hurtig til at lære nyt, og så er han meget menneskelig. Han er god til at tale med alle typer af mennesker i alle aldre.
Lisbeth fortæller også, at hun ville have haft Jacob i praktik i en anden filial, fordi hun var bange for, at han fik svært ved at vriste sig fri af de opgaver, han plejede at løse som studentermedhjælper. Men da hun luftede tanken for resten af teamet, mødte hun stor modstand. For alle ville de beholde Jacob i afdelingen og var villige til at gøre sit for, at han kunne blive.
Selv håber Jacob, at kollegernes opbakning skyldes, at han altid forsøger at holde humøret højt. Til trods for hvidvasksager i branchen, negative renter og nu Corona-pandemien. For det falder ham helt naturligt at hjælpe, hvor han kan:
– Vi arbejder som et team i filialen i Vejen. Med hjælpsomhed kommer man længst, især i situationer hvor der er pres på ved de forskellige skriveborde.
Nu drømmer Jacob selv om at blive filialchef, så han kan være med til at udvikle sit eget team.
Han ved, at det kræver noget mere erfaring at blive leder, end han har nu. Men han tror omvendt, at respekten fra kolleger er noget, man skal gøre sig fortjent til. Og ikke noget, der nødvendigvis kommer med alderen.
Jacob har både i sin praktiktid, og som studentermedhjælper før det, bidraget med sit positive livssyn i banken. Han har forsøgt at vende problemstillingerne om og se fordelene for bankens kunder. Optimismen har smittet hans kolleger, som ofte kommer og beder om hans råd og feedback.
Hvis han i første omgang skal råde andre, som skal ud i praktik, så handler det om selv at presse på og gøre sig synlig:
– Sæt en barre for, hvor udadvendt du kan være. Og skub den så 10-20 procent højere op. For dine kolleger har rigtig travlt, så du kan hurtigt blive glemt. Så grib selv chancerne og husk, at hvis du giver noget til dine kolleger, så får de også mere lyst til at bruge tid på dig. Så tag gerne en for holdet, hver gang du kan komme afsted med det.
Jacob er ikke vokset op i en bankfamilie. Hans mor er sygeplejerske og faderen tidligere brugsuddeler og nu frugt og grønt chef. Storesøster er uddannet diplomingeniør i kemi- og bioteknologi og hans lillebror går på handelsgymnasiet. Familien bor på et landbrug i Brørup.
For Jacob virkede det da også mest naturligt at begynde at læse en 3,5-årig finansbachelor, men lige inden han skulle vælge, fik han et godt råd af en i banken. For hvis han ville gøre karriere hurtigt, så kunne han i stedet læse den toårige finansøkonom og så læse videre bagefter. Og det er nøjagtigt det, Jacob gør.
For med eksamensbeviset fra IBA skal han fra sommer være trainee i banken i et år, og herefter forventer han at vende tilbage til IBA for at læse en diplomuddannelse i finansiel rådgivning. Lidt før alle andre – fordi han allerede som 22-årig har så meget bankerfaring, som han har.
Jacob havde aldrig været i Sydbank, før han gik ind ad døren som studentermedhjælper for snart tre år siden. Men nu er han stolt af Sydbanks grundfortælling, som bygger på de lokale rødder. Han har gerne Sydbank-jakken på ned i brugsen, når han har fri.
Da Jacob gik på handelsskolen i Vejen, havde han nemlig et lidt atypisk studiejob. For mens hans kammerater arbejdede i Fakta eller var tjenere, så passede han skranken i den lokale afdeling af Sydbank i Vejen.
– Sydbank søgte egentlig en studentermedhjælper, som allerede gik på en videregående uddannelse, men jeg var heldig at få jobbet, da jeg begyndte i 3.g. Dengang ville jeg være ejendomsmægler, men efter et år som studentermedhjælper, ville jeg ikke sælge huse mere. For det var blevet sjovt at sidde i banken, fortæller Jacob.
Fra det forreste skrivebord kunne han hurtigt springe om bag skranken og aflaste sine bankrådgiverkolleger ved at løse standardopgaver. Selvfølgelig efter en grundig oplæring.
– Den første halvanden måned tjente jeg da ikke min egen løn ind, fordi jeg brugte mine kollegers tid ved at spørge om hjælp. Men herefter gik det fremad, husker Jacob.
I dag kan han give den tid tilbage, som han brugte på at spørge om hjælp. For siden er han blevet mere en sparringspartner end en praktikant.
Han vil gerne hjælpe sine kunder med at optimere deres økonomi. Hjælpe dem med at se nogle muligheder og løsninger, som de ikke selv havde tænkt på. Trække dem lidt ind i bankverdenen og spare dem for x antal kroner ved at lægge deres lån om eller investere på en anden måde. Det kan han godt lide.
Foruden Jacob er der fire andre finalister: