– Det hér er en uddannelse for folk, der er glade for udvikling. Og det passer fint med den hverdag, vi kender til i vores branche. For det er nødvendigt at ’stå tidligt op’ for at følge med konkurrenterne og de mange digitale forandringer.

Sådan siger Hanne Frøling Kriegbaum, når hun vurderer IBA’s 3,5-årige professionsbachelor ’e-commerce og digital marketing’, som begynder efter sommerferien. Som administrerende direktør hos hudplejevirksomheden ECOOKING har Hanne erfaring i at drive både e-commerce og markedsføring på nettet.

 

Stemningsfoto fra Ecookings kontor
ECOOKING har en voksende webforretning. Her ses administrerende direktør Hanne Frøling Kriegbaum sammen med to af sine digitale eksperter – nemlig Nicolai Gulløv Jørgen, der arbejder som ecommerce specialist, og Sara Kliver, der arbejder som Campaign & Digital Marketing Lead.

 

For hende drejer det sig grundlæggende om ét spørgsmål, når man arbejder med nethandel: Hvor dygtig er du til at ramme din målgruppe så præcist som muligt? Det er nøgleord at være relevant, interessant og bekvem for forbrugerne, forklarer Hanne.

– Hvad søger de på? Hvad er deres adfærd? Hvordan gør vi oplevelsen mere personlig? Udviklingen forsætter, og det samme gør de digitale muligheder. Hvis du gerne vil arbejde med nethandel det det fordi du drives at forbrugerrejsen, udvikling og motiveres af nye teknologi, siger Hanne Frøling Kriegbaum.

IBA’s uddannelse ’e-commerce og digital marketing’ er en 3,5-årig bachelor, der kommer rundt i alle branchens hjørner. Uddannelsen åbner efter sommerferien. Her er blandt andet fokus på forretningsforståelse, content marketing, analyseværktøjer og den teknologi, som driver nethandel fremad.

– Det er komplekst at arbejde med nethandel, og konkurrencen er skarp. Derfor er det vigtigt at have forståelse for hele værdikæden, når man arbejder med det digitale købmandskab. Hvis du har forretningsforståelse og kender principperne for e-commerce og forbrugeradfærd, så har du en rigtig god ballast. Og så kan du få den digitale teknologi til at arbejde for dig, siger Hanne.

 

Portrætfoto af Hanne fra Ecooking, der står foran et skilt med teksten "Ecooking"
Hos ECOOKING er nethandel den online-salgskanal, hvor forbrugerne ønsker at få oplevelser, god service, inspiration og convenience, fortæller Hanne Frøling Kriegbaum, som er administrerende direktør.

 

Hun glæder sig også over, at der er indbygget hele fem måneders praktik i løbet af den nye uddannelse på IBA. Praktikken er placeret på femte semester.

– Denne stærke teoretisk ballast giver de studerende mulighed for at kunne afprøve mange af de digitale discipliner i praksis. Og bagefter kan de gå tilbage på skolen og udnytte, hvad de har lært ude i deres praktikvirksomhed, siger hun.

Tallene viser, at forbrugerne er vilde med at handle på nettet. Og spørger man hos ECOOKING i Kolding, så peger pilen kun én vej, når det gælder nethandel – nemlig opad.

 

Stemningsfoto fra kontoret på Ecooking
Hanne Frøling Kriegbaum forklarer, at der er sket en stor udvikling indenfor nethandel, og det afspejler sig i det brede udvalg af indhold på mange webshops.

 

– Når vi kigger rundt i vores eget forhandlernet, så kan vi se, at den digitale del af handlen får en større og større markedsandel. Det er også den samme udvikling, vi oplever i vores egen webshop, fortæller Hanne Frøling Kriegbaum.

E-barometret hos Dansk Erhverv bekræfter, at den digitale handel er voksende, både når det gælder omsætning og troen på fremtiden.

Også forbrugernes forventninger er voksende, når de klikker indenfor i en webshop. Sådan lyder i hvert fald erfaringen hos ECOOKING. Forbrugerne søger mere viden om både produkter og ingredienser, de vil inspireres og se videoer, og nogle forbrugere er på udkig efter et community med andre, der har samme interesse som dem selv.

– Fremtidens e-handel kræver mere end produkter – det handler om oplevelser, teknologi og tillid. De virksomheder, der formår at forene disse elementer, vil stå stærkest i det digitale landskab, siger Hanne Frøling Kriegbaum.

 

3 personer der står på et lager og taler sammen
Hos ECOOKING er lageret fyldt med varer, der både kan købes hos forhandlere eller gennem firmaets egen webshop.
HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


John Ahle Petersen
John Ahle Petersen
jape@iba.dk
+45 25 57 72 03
Journalist