Erhvervsakademiuddannelse

Finansøkonom (online)

Ønsker du en fleksibel uddannelse, der kan tilgås fra enhver lokation i Danmark eller resten af verden? Så kan vores online Finansøkonom uddannelse være det helt rigtige valg for dig. Her får du en uddannelse af høj kvalitet, som sigter mod et job som f.eks. trainee i forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, banker og sparekasser, eller du kan videreuddanne dig til ejendomsmægler.

Studiestart
01.09.2026

Ansøgningsfrist
Kvote 2: 15.03.2026
Kvote 1: 05.07.2026

Adgangskrav
Gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse + Engelsk C og enten Matematik B eller Virksomhedsøkonomi B.Vis mere +

Varighed
2 år

Økonomi
SU

Studietype
Fuldtid, Online

Ansøg uddannelsenKom til åbent hus

Der kan være mange årsager til at foretrække en online uddannelse frem for fysisk fremmøde på studiet i Kolding. Måske er din transporttid til IBA så lang, at det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen. Det kan også være, at du dyrker idræt på eliteplan, hvor træningen og studiet skal kunne gå hånd i hånd. Uanset hvad grunden er, kan e-læring være det rette redskab til at balancere din uddannelse med dine personlige og professionelle forpligtelser. 

På uddannelsen vil du følge undervisningen og arbejde i virtuelle studiegrupper. Dette understøtter både samarbejde og netværksdannelse med medstuderende fra forskellige baggrunde og lokationer. Onlineformatet sikrer, at du kan gennemføre uddannelsen uden at være bundet af geografiske begrænsninger.

Dog skal du være opmærksom på, at selv om du tager undervisningen online, så skal du stadig i praktik i løbet af uddannelsen. Læs mere under ‘Information om uddannelsen’, som du finder længere nede på siden.

Til orientering optages undervisningen ikke.

- Online-uddannelse er den perfekte løsning for mig. Jeg har ingen problemer med at motivere mig selv til opgaverne. Som sportsmand er jeg vant til at sætte personlige mål og arbejde med min egen indsats.

- Der er mange job, som lyder rigtig interessante, så jeg synes, at paletten er rimelig åben. Det er fordelen ved at tage en uddannelse, der er så bred.

- Jeg har valgt at tage uddannelsen online, sådan at jeg stadig kan arbejde deltids ved siden af og få hverdagen til at hænge sammen økonomisk.

- For de studerende er der den store forskel, at studiet er mere fleksibelt. De skal deltage i undervisningen tirsdag og fredag, men resten at tiden tilrettelægger de selv i grupper og som selvstudier.

Sådan er det at studere online

På vores online uddannelse til Finansøkonom har vi selvfølgelig samlet alle de bedste elementer, der kendetegner et erhvervsakademi. Vi har over 20 års erfaring med at undervise online, så du kan se frem til undervisning, der er praksisnær og med undervisere, der interesserer sig for dig og din læring, projektarbejde med fundament i virkeligheden og studiegrupper, hvor du får et godt netværk. Og selvfølgelig indbygget virksomheds praktik på 12 uger.

Du skal regne med at være studieaktiv i gennemsnitlig 42,5 time per uge, da studiet er et fuldtidsstudie. Vi planlægger efter at have to undervisningsdage om ugen, hvor vi forventer, at du deltager i undervisningen i ”real-time” foran skærmen. Vi forventer også, at du aktivt deltager i en studiegruppe – herunder i forbindelse med undervisningen, eksaminer og udarbejdelse af projekter.

Derudover skal du selv strukturere din tid i forhold til læsning af pensum, forberedelse til undervisning og opgaveskrivning. Du skal selv planlægge møder med din studiegruppe, så I kan diskutere opgaverne igennem i fællesskab.

Ud over de to undervisningsdage om ugen vil der være fastlagte aktiviteter, som du skal deltage i. Dette er f.eks. projekter, prøveeksamen og selvfølgelig eksamen. Datoerne vil kunne findes i din semesterplan, inden semestret begynder. For at få mest ud af studiet skal du løbende forberede dig og aflevere opgaver.

OBS: Som en del af studiestartsprøven skal du deltage i al undervisning i to ud af de tre første ugers undervisning på studiet.

Information om uddannelsen

Det lærer du på Finansøkonom (online) uddannelsen

På finansøkonomstudiet lærer du at kombinere teori og praksis, så du får et solidt fagligt fundament og samtidig forstår, hvordan teorien og dine kompetencer sættes i spil i den finansielle sektor. Det er denne kombination, der klæder dig godt på til job i den finansielle sektor.

Fagene, du bliver undervist i, kan i princippet inddeles i tre grupper:

  • Basisfag: Erhvervsøkonomi, samfundsøkonomi, statistik, erhvervsjura og økonomisk metode.
  • Brancherettede fag: Finansielle markeder og rådgivning, samt enten ejendomshandel, ejendomsadministration, forsikring, økonomistyring eller det finansielle detailmarked.
  • Kommunikationsfag: Strategi, salg og kunderelationer samt digital kommunikation.

På Finansøkonom på IBA Erhvervsakademi Kolding arbejder vi med forskellige undervisningsmetoder som f.eks. klasseundervisning, gruppearbejde, forelæsninger, oplæg fra relevante personer fra den finansielle sektor, temadage, projektuger osv. Undervisningen er derfor meget varieret og du vil ikke opleve, at to uger er ens.

Uddannelsens varighed og opbygning

Studiet er normeret til to år (120 ECTS point). De første tre semestre følger du undervisningen online. Der vil være undervisning to dage om ugen; tirsdag i tidsrummet 8.20-15.50 og fredag i tidsrummet 8.20-11.45. Derudover skal du selv, eller sammen med din studiegruppe, forberede dig, læse materialer, se webinarer samt arbejde med cases og opgaver.

Studiet er et fuldtidsstudie, men fleksibelt i forhold til, hvordan den studerende gennemfører sin forberedelse, opgaver og projekter.

På 4. og sidste semester skal du i praktik i en virksomhed, der er relevant for studiet. Praktikkens omfang er 37 timer/uge i 12 uger. Efter praktikken er gennemført, skal du skrive dit afsluttende eksamensprojekt.

 



5 ECTS
Branchekendskab


5 ECTS
Privatøkonomisk rådgivning


5 ECTS
Erhvervs- og finansjura


5 ECTS
Erhvervsøkonomi


5 ECTS
Metode


5 ECTS
Salg og rådgivning


5 ECTS
Privatøkonomisk rådgivning


5 ECTS
Erhvervs- og finansjura


5 ECTS
Erhvervsøkonomi


5 ECTS
Mikroøkonomi


5 ECTS
Salg og rådgivning


5 ECTS
Statistik


10 ECTS
Brancheretning


5 ECTS
Strategi


5 ECTS
Erhvervsøkonomi


5 ECTS
Makroøkonomi


5 ECTS
Valgfag


15 ECTS
Virksomhedspraktik


15 ECTS
Afsluttende eksamensprojekt
  • 1. Semester


  • 5 ECTS
    Branchekendskab


    5 ECTS
    Privatøkonomisk rådgivning


    5 ECTS
    Erhvervs- og finansjura


    5 ECTS
    Erhvervsøkonomi


    5 ECTS
    Metode


    5 ECTS
    Salg og rådgivning
  • 2. Semester


  • 5 ECTS
    Privatøkonomisk rådgivning


    5 ECTS
    Erhvervs- og finansjura


    5 ECTS
    Erhvervsøkonomi


    5 ECTS
    Mikroøkonomi


    5 ECTS
    Salg og rådgivning


    5 ECTS
    Statistik
  • 3. Semester


  • 10 ECTS
    Brancheretning


    5 ECTS
    Strategi


    5 ECTS
    Erhvervsøkonomi


    5 ECTS
    Makroøkonomi


    5 ECTS
    Valgfag
  • 4. Semester


  • 15 ECTS
    Virksomhedspraktik


    15 ECTS
    Afsluttende eksamensprojekt
Online uddannelse

Når du vælger en online uddannelse, kan du følge undervisningen, uanset hvor du befinder dig i verden.

På IBA har vi kørt online undervisning siden 1996.

 

Vi sørger for;
  • at vores online forløb er af samme kvalitet og niveau som vores klassebasserede uddannelser
  • at undervisningen og undervisningsmaterialet er udvalgt og designet til at hjælpe dig med at lære og komme godt igennem uddannelsen
  • at supporten, vi tilbyder vores online studerende, er hurtig og effektiv
  • at trods online forløb, vil der blive arbejdet med at skabe nærhed og sammenhæng mellem de studerende.

 

Fordelene ved en online uddannelse:
  • Størstedelen af uddannelsen foregår online, så du kan være med uanset geografisk placering.
  • Du sparer transporttid.
  • Du har mulighed for at studere derhjemme, på et bibliotek, i en kaffebar – eller endda i bussen. Hvis du har adgang til internettet, kan du få adgang til næsten alt, hvad du har brug for til vores online uddannelse.
  • Kvalifikationerne, du får ved at færdiggøre en online uddannelse fra IBA, vil være de samme, som hvis du havde taget uddannelsen fysisk på akademiet.​
Job og karriere

Som finansøkonom kan du arbejde bredt med opgaver inden for finansiering, investering, forsikring, ejendomshandel og ejendomsadministration.

Finansøkonomer arbejder typisk hos banker, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, ejendomsmæglere, SKAT eller i virksomheder med en økonomiafdeling af en vis størrelse. Som finansøkonom kan du f.eks. blive privatrådgiver i en bank eller ejendomsmægler.

Videreuddannelse

Hvis du ønsker at læse videre, efter at have afsluttet finansøkonomstudiet, er der flere forskellige muligheder.

Du kan f.eks. fortsætte på finansbacheloruddannelsen, hvis du opfylder specifikke krav og supplerer med et ekstra valgfag. Du kan også læse HA på 1½ år, når du har afsluttet finansøkonomstudiet.

Hvis du ønsker at kombinere job og karriere med studier, kan du efter finansøkonomstudiet læse en diplomuddannelse i Økonomi og regnskab eller en HD 2. del, idet finansøkonomstudiet giver merit for HD 1. del. Begge uddannelser er diplomuddannelser, som svarer til en bachelor. Den eneste forskel er, at du tager uddannelserne ved siden af dit job. Vær opmærksom på, at du skal have to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget på en diplomuddannelse.

Bemærk at optagelseskravene til de forskellige videreuddannelser kan ændre sig.

Selvom du tager en erhvervsakademiuddannelse, forhindrer det dig ikke i at tage en bacheloruddannelse på et senere tidspunkt.

Studieordning
Undervisere på uddannelsen

Camilla Simone Callesen
csca@iba.dk
+45 61 85 82 78
Adjunkt
Læs mere
placeholder medarbejder billede
Christian Hellum Bertelsen
chbe@iba.dk
Adjunkt
Foto af Finn Sander
Finn Sander
fsa@iba.dk
Lektor
Helle Berg Melgaard
Helle Berg Melgaard
hme@iba.dk
+45 72 11 82 52
Uddannelseschef
Foto af Jakob Graves Larsen
Jakob Graves Larsen
jgla@iba.dk
Lektor
Jens Balle
Jens Balle
jeba@iba.dk
Adjunkt
Jens Vind Streit Petersen
jvsp@iba.dk
Adjunkt
Foto af Kerim Rebronja
Kerim Rebronja
kere@iba.dk
Adjunkt
Læs mere
Foto af Lars Bach
Lars Brian Bach
lbb@iba.dk
Lektor
Læs mere
Lars Mernild
Lars Broegaard Mernild
lbme@iba.dk
Adjunkt
Foto af Martin Wegge
Martin Wegge
mveg@iba.dk
Lektor
Læs mere
Niels-Jørgen B. Madsen
Niels-Jørgen B. Madsen
njm@iba.dk
+45 61 93 95 16
Adjunkt
Foto af Tommi Skov
Tommi Skov
tosk@iba.dk
Lektor
Læs mere
Praktik

På uddannelsen er der 12 ugers obligatorisk praktik på 4. semester.

IBA har et stærkt netværk af praktikvirksomheder både i Danmark og i udlandet. De studerende fra IBA er eftertragtede, og derfor modtager vi ofte jobopslag med praktikpladser og faste stillinger, som bliver slået op på vores jobportal. Se jobportalen her.

Inden praktikperioden inviteres du som studerende til en karrieredag på IBA. Her får du mulighed for at møde en række virksomheder, der specifikt søger praktikanter som dig.

Praktikopholdet er en vigtig del af din uddannelse og bidrager til at gøre dig erhvervsparat. Det er et fælles ansvar mellem dig som studerende, virksomheden og IBA at skabe et værdifuldt forløb, der gavner alle parter.

Muligheder for iværksætteri

Når du er studerende på en af IBA’s fuldtidsuddannelser, så har du mulighed for at blive tilknyttet akademiets kreative iværksættermiljø. Her kan du få opfyldt dine drømme om at starte din egen virksomhed, og du kan få vejledning og sparring på dine forretningsidéer.

Under uddannelsen har du mulighed for at komme i iværksætterpraktik, hvor du selvstændigt arbejder med at opbygge din egen virksomhed.

Læs mere om iværksætteri på IBA her.

Internationale studiemuligheder

Som studerende på en fuldtidsuddannelse på IBA får du tilbudt en række forskellige internationale muligheder. Der er mulighed for at læse et semester i udlandet, og du kan også vælge at tage praktikken i udlandet. Har du ikke helt mod på et udlandsophold på tre måneder, er der også studieture på ca. en uges varighed sammen med dine medstuderende.

Endelig er der mulighed for at komme til en af vores partnerskoler og deltage i deres International Business Week. Der vil du blive stillet en faglig relevant opgave, som skal løses i grupper, der er sammensat på tværs af forskellige nationaliteter og uddannelsesinstitutioner.

Læs mere om dine internationale muligheder.

- Man skal jo have en helt ny hverdag til at fungere i et andet land. Så man kommer til at gå gennem en enorm personlig udvikling, mens man er afsted. Og derfor kan jeg heller ikke forestille mig nogen, som fortryder, at de valgte at tage deres praktik uden for Danmark.

Nicole Altai Var i praktik i udlandet i forbindelse med sin uddannelse som finansbachelor. Nicole sælger drømmeboliger ved den spanske solkyst

Hør Julie fortælle om uddannelsen Finansøkonom

Ansøgning og optagelse

Kvote 1 – adgangskrav

Optagelse via kvote 1 kræver, at du har bestået en af følgende ungdomsuddannelser:

  • HHX
  • STX
  • HTX
  • HF
  • EUX
  • EUX 1. del.

Det er et specifikt adgangskrav, at du har bestået Engelsk C og enten Matematik B eller Virksomhedsøkonomi B inden studiestart.

I kvote 1 vurderes din ansøgning udelukkende på baggrund af din eksamenskarakter. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager vi dem med de højeste eksamensgennemsnit.

Kvote 2 – adgangskrav

Du skal søge om optagelse via kvote 2, hvis du:

  • Har en erhvervsuddannelse på en normeret varighed på tre år eller mere.
  • Har en udenlandsk adgangsgivende eksamen.
  • Har Steinerskolernes Ungdomsuddannelse, Steiner HF eller adgangskursus til ingeniøruddannelserne.
  • Har behov for at blive Individuel konkret vurderet (IKV) – læs mere under afsnittet om IKV.
  • Er statsborger i et land uden for EU.
  • Ønsker at søge om optagelse med særlig tilladelse.
  • Ønsker at søge om dispensation fra kandidatreglen.

Det er et specifikt adgangskrav, at du har bestået Engelsk C og enten Matematik B eller Virksomhedsøkonomi B inden studiestart.

Kvote 2 ansøgninger vurderes efter:

  • Adgangskvotient
  • Motiveret ansøgning – læs mere her
  • Relevant erhvervserfaring (min. 16 ugers sammenhængende med min. 20 timer om ugen)
  • Relevant supplerende uddannelse i Danmark eller udlandet (min. seks ugers sammenhængende)
  • Andre aktiviteter som værnepligt, højskole, udlandsophold. (min. 16 ugers sammenhængende)
  • Frivilligt arbejde (min. tre mdr. sammenhængende).

Bemærk at alt ovenstående skal dokumenteres. Læs mere om krav til dokumentation her.

Ansøgningsfrister

Ansøgningsfrist for kvote 1 er:

5. juli kl. 12.00.

Ansøgningsfrist for kvote 2 er:

15. marts kl. 12.00.

Individuel konkret vurdering (IKV)

Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen, kan du søge optagelse via en individuel konkret vurdering (IKV).

Du skal søge om IKV, hvis;

  • du ikke har en adgangsgivende eksamen, men på anden måde har opnået (og kan dokumentere) tilsvarende kvalifikationer
  • du har en adgangsgivende eksamen, men mangler specifikke sprogkrav, men i stedet har andre kvalifikationer, der kan sidestilles med manglende. Det kan vurderes at du skal gennemgå en dansk- eller engelsk test som IBA udbyder. Du vil høre nærmere om dette efter indsendelse af IKV-ansøgning.

Det er et specifikt adgangskrav, at du har bestået Engelsk C og enten Matematik B eller Virksomhedsøkonomi B inden studiestart.

Udfyld skemaet IKV-Skema og send det sammen med øvrige relevante dokumenter.

Ansøgningsfrist for IKV er 15. marts kl. 12.00.

Sådan søger du

Du skal søge om optagelse online på www.optagelse.dk.

Uddannelsen har følgende optagelsesområdenummer: 74071.

Sprogkrav

Har du ikke aflagt din adgangsgivende eksamen på dansk, skal du have bestået én af følgende prøver:

  • Studieprøven i dansk.
  • Dansk på A-niveau.

Alle karakterer skal være bestået med minimum 02.

Undtaget for adgangskravet er ansøgere, der har bestået en norsk, svensk eller islandsk eksamen samt ansøgere med bestået International Baccalaureate (IB) der inkluderer faget dansk.

Hvis du på anden måde kan dokumentere dansk på et tilsvarende niveau som ovennævnte, kan du bede om en individuel vurdering ved at kontakte os på optag@iba.dk. Det kan vurderes, at du skal gennemgå en dansk test, som IBA udbyder.

Supplering hvis du mangler et specifikt fag eller niveau

Hvis ikke du opfylder de specifikke adgangskrav, kan du supplere via et GSK-fag eller HF-enkeltfag.

Hvis dit suppleringskursus slutter efter ansøgningsfristen:

Du skal anføre i din ansøgning, at du supplerer efter ansøgningsfristen. Derudover skal du skrive, hvilket fag og hvilket niveau du supplerer til, samt hvornår du forventer at færdiggøre suppleringskurset. Inden ansøgningsfristen skal du uploade dokumentation på, at du er optaget på suppleringskurset (med angivelse af dine personoplysninger, fag og forventet slutdato). Du skal have afsluttet dit suppleringskursus inden studiestart eller umiddelbart herefter.

Hvis du bliver optaget og først færdiggør din supplering efter ansøgningsfristens udløb, bliver du betinget optaget og vil kunne udmeldes, hvis ikke du består.

Du skal eftersende dit eksamensbeviset så hurtigt som muligt inden studiestart.

Hvis dit suppleringskursus er færdigt inden ansøgningsfristen:

Du skal anføre i din ansøgning, at du supplerer inden ansøgningsfristen. Derudover skal du skrive, hvilket fag og hvilket niveau du supplerer til, samt hvornår du forventer at færdiggøre suppleringskurset.

Hvis du ansøger i sommeroptaget, skal du selv undersøge på www.optagelse.dk om eksamensbeviset er blevet uploadet til din ansøgning.

Det med småt

Vi forbeholder os retten til ikke at oprette et hold på den ansøgte uddannelse, hvis vi har modtaget mindre end 12 ansøgninger fra ansøgere som vurderes optagsberettiget.
Hvis dette er tilfældet, vil du blive kontaktet direkte på din oplyste mail senest den dag, hvor ansøgningsfristen udløber.

Har du været indskrevet på den uddannelse, som du søger ind på, før, skal du enten søge om genoptagelse eller genindskrivning.

Læs mere om overflytning, genindskrivning, genoptagelse på samme uddannelse, merit eller generelle regler om optagelse på IBA Erhvervsakademi Kolding her.

Har du spørgsmål i forbindelse med optagelse, kan du kontakte vores optagskontor på tlf. 72 11 82 97 eller via mail på optag@iba.dk.

FANDT DU IKKE DET, DU LEDTE EFTER?

Få flere oplysninger

Kig indenfor

To piger der sidder i en klasse og har undervisning.

Finansbachelor

Fodboldbord i studiebaren, Kongressen.

Studieliv på IBA

IBA bygning med to piger

Hvilken uddannelse skal jeg vælge?

HAR DU SPØRGSMÅL TIL UDDANNELSEN?

Kontakt


IBA logo
IBA Optag
optag@iba.dk
+45 72 11 82 97
Ved spørgsmål til optagelse og adgangskrav
Læs mere
Niels-Jørgen B. Madsen
Niels-Jørgen B. Madsen
njm@iba.dk
+45 61 93 95 16
Studievejleder – Studievalg, studieforløb og karrieremuligheder