Byggeriets lederuddannelse
Det strategiske lederskab


Uanset hvilken rolle du har i din virksomhed, så er du involveret i virksomhedens strategiske arbejde i forhold til at nå virksomhedens mål, opfylde virksomhedens mission og agere efter dens værdier. Faget Det strategiske lederskab handler om din rolle i virksomhedens strategiske arbejde uanset, hvor i organisationen du befinder dig.
Som mellemleder deltager du måske ikke direkte, når din virksomhed udformer en ny strategi, men du spiller en vigtig rolle, når strategien skal implementeres i det daglige arbejde og mål og visioner skal blive virkelighed.
I faget får du de værktøjer, du har brug for til at udfylde den rolle og gøre dig mere sikker som leder. En kompetent og fremsynet leder tager del i virksomhedens strategiske lederskab på en professionel måde og udvikler konstant sin egen personlige lederadfærd.
Nye mål og strategier indebærer ofte forandringer. Gennem faget får du også viden om forandringsledelse og forandringsprocesser og bliver i stand til at lede forandringer i praksis.
I faget lærer du om
- Strategiske teorier og modeller.
- Strategisk analyse og udvikling af strategi.
- Implementering og evaluering.
- Udvikling af lederskab, der omsætter strategien til praksis.
- Forandringsledelse og forandringsprocesser.
- Kompetenceudvikling.
Hvilken værdi kan viden fra faget give mig og min arbejdsgiver?
- Du kan anvende centrale metoder og teorier i forhold til det strategiske arbejde på eget organisatorisk niveau.
- Du kan deltage i at beskrive, analysere, vurdere og formidle organisationens strategiske situation og intention samt anbefale indsatsområder.
- Du kan medvirke til at gennemføre strategiske tiltag i afgrænsede dele af organisationen med afsæt i eget lederskab.
Hvem er målgruppen for Byggeriets Lederuddannelse?
Byggeriets Lederuddannelse er specielt udviklet og sammensat til bygge- og anlægsbranchen. Byggelederuddannelsen er målrettet håndværkere med praktisk erfaring. På uddannelsen bliver du bevidst om, hvordan du skaber udvikling, øger virksomhedens konkurrenceevne og skaber værdi for din virksomhed.
Praktisk information
Vil du ha´mere viden?