Akademiuddannelse i Finansiel rådgivning
Kunder i banker, realkreditinstitutter, revisionsfirmaer eller hos ejendomsmægleren stiller store krav til dig. De ønsker en professionel, ansvarlig og hurtig rådgivning.
For at imødekomme dette, kræver det indsigt og forståelse i bl.a. økonomi, investering og finansiering.
Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning hjælper dig til at forstå og bygge videre på de fundamentale regler på området.
Dét lærer du på akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning
Du kvalificeres til at analysere, planlægge og gennemføre præcis den rådgivning kunden efterspørger, og du får et fagligt og metodisk grundlag for analysearbejdet af forskellige problemstillinger.
Du kan vælge mellem fire forskellige uddannelsesretninger:
- Bank & Realkredit
- Revision
- Ejendomsmægler
- Uden retning
Fælles for alle retninger er muligheden for at supplere med indledende fag, inden du starter på de obligatoriske fag. Herefter vælger du uddannelsesretningen.
- Vidste du, at rigtig mange, som søger efter- eller videreuddannelse her på IBA, har mulighed for at få økonomisk hjælp til at betale for deres uddannelse? Måske gælder det også for dig.
Hvilke job- og karrieremuligheder giver akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning
Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning er for dig, der ønsker at specialisere dig inden for økonomi og finans – uanset om du allerede arbejder inden for de finansielle fag eller ønsker at skifte karrierevej.
Med en akademiuddannelse i Finansiel rådgivning bliver du godt klædt på til et nuværende eller fremtidigt job inden for investering, finansiering, ejendomshandel, revision eller skat i både offentlige og private virksomheder. Du vil også kunne bruge dine nye rådgivningskompetencer i et selvstændigt erhverv, samt i såvel nationale som internationale arbejdsopgaver.
Eksempler på jobmuligheder kan være:
- Finansiel rådgiver
- Revisor
- Ejendomsmægler
- Ejendomsadministrator.
Få adgang til diplomuddannelsen i Finansiel rådgivning
En afsluttet akademiuddannelse i eksempelvis finansiel rådgivning giver adgang til en uddannelse på diplomniveau. Det kunne eksempelvis være en diplomuddannelse i Finansiel rådgivning
På diplomuddannelsen lærer du at analysere virksomhedens strategiske situation og udvikle og implementere internationale salgs- og markedsføringsstrategier for forskellige kunde- og virksomhedstyper. Læs mere om diplomuddannelse i Finansiel rådgivning her.
Fag på akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning
Akademiuddannelsen består af:
- Evt. to indledende fag svarende til 0 ECTS.
- To obligatoriske fag svarende til 20 ECTS.
- Retningsfag svarende til 30 ECTS.
- Et afgangsprojekt svarende til 10 ECTS.
Når du har afsluttet 60 ECTS, er du akademiuddannet i Finansiel rådgivning. Det svarer til en kort videregående uddannelse.
- Obligatoriske fag
- Retningsfag: Bank & Realkredit
- Retningsfag: Revision
- Retningsfag: Ejendomsmægler
- Valgfrie fag – uden retning:
- Afgangsprojekt
Ved at læse fagkombinationen som ejendomsmægler opnås titlen: Fleksibel akademiuddannelse inden for ejendomshandel.
Der er således tale om et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, hvor man ikke læser de obligatoriske fag på akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning.
- Retningsfag: Ejendomsmægler
Ved at læse fagkombinationen som ejendomsmægler opnås titlen: Fleksibel akademiuddannelse inden for ejendomshandel.
Der er således tale om et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, hvor man ikke læser de obligatoriske fag på akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning.
Akademiuddannelse i Finansiel rådgivning – retning: Ejendomsmægler
Ved at læse fagkombinationen som ejendomsmægler opnås titlen: Fleksibel akademiuddannelse inden for ejendomshandel.
Der er således tale om et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, hvor man ikke læser de obligatoriske fag på akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning.
Akademiuddannelse i Finansiel rådgivning – retning: Bank & Realkredit
Hvad er finansiel rådgivning?
Finansiel rådgivning er professionel vejledning, der hjælper både private og erhvervskunder med at træffe beslutninger om deres økonomi. Det handler om at skabe overblik over økonomiske muligheder og risici samt at hjælpe kunderne med at opnå deres finansielle mål.
I en verden, hvor økonomiske forhold og markeder bliver stadig mere komplekse, er finansiel rådgivning afgørende for at navigere sikkert gennem investeringer, pensionsopsparing, gældshåndtering og andre økonomiske beslutninger.
Områder en finansiel rådgiver typisk arbejder med:
- Pensionsplanlægning: Sikre, at kunden har en langsigtet plan for opsparing og pensionsudbetaling.
- Investering: Rådgivning om, hvor og hvordan kunden kan investere penge for at opnå det bedste afkast.
- Gældshåndtering: Hjælpe kunder med at håndtere og nedbringe gæld på en effektiv måde.
- Budgettering og opsparing: Rådgive om, hvordan kunderne bedst muligt budgetterer og sparer op til fremtidige mål.
- Skatteplanlægning.
Praktisk information
Studieordning
Fleksibel akademiuddannelse
Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.
Efteruddannelse på deltid
IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.
Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?
Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.
Sådan er akademiuddannelsen opbygget
Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.
Uddannelsen er opbygget af:
- Obligatoriske fag
- Valgfag eller retningsspecifikke
- Afgangsprojekt (10 ECTS).
Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.
En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Skræddersy din akademiuddannelse
På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.
Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.
Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.
Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del
En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.
En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Niveau
En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).
Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.
Indledende studieforberedelse
Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.
Handelsbetingelser
Afmeldingsbetingelser
Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.
Stemningsbilleder fra IBA
Kontakt og information
Uddannelseschef
Vil du ha´mere viden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet
















