Akademiuddannelse i HR

Kompetenceudvikling

Ansøgningsfrist
02.11.2026

ECTS
10 ECTS

Eksamen
uge 1

 

Gruppearbejde på efteruddannelserne på IBA Et klasselokale fyldt med lyttende og observerende studerende.

Kompetenceudvikling er en nøgleopgave for ledere og HR-medarbejdere i fremtidens organisationer. I faget lærer du at planlægge, gennemfører og evaluere kompetenceudviklingsaktiviteter. Du får også kompetencer til at facilitere læringsprocesser i din organisation.

Læs Kompetenceudvikling som del af akademiuddannelsen i HR – eller som selvstændigt fag.

 

På faget Kompetenceudvikling, arbejder vi med at se din afdelings kompetencer mere nuanceret, så du som leder kan arbejde mere effektivt med de enkelte medarbejderes kernekompetencer og dermed med organisationens komplementære kompetencer.

Vi giver dig også metoder og konkrete værktøjer til at identificere fremtidens nødvendige kompetencer i din branche, så du som leder og HR-medarbejder kan udvikle din afdelings kompetencer mod virksomhedens fremtidige strategi.

 

Du får bl.a. viden og forståelse for

  • Perspektiver på læring og kompetencer.
  • Afdækning af virksomhedens kompetencebehov.
  • Kompetenceudviklingsaktiviteter.
  • Effektsikring og måling.
  • Facilitering og ledelse af læringsprocesser.

 

Værdi for dig

  • Du får viden om, hvilke faktorer der er afgørende for værdien af kurser og uddannelser og bliver i stand til at effektsikre og måle på kompetenceudviklingsaktiviteter.

 

Hvilke fordele giver det din arbejdsgiver?

  • Du bliver i stand til at se sammenhæng mellem virksomhedens forretningsmæssige udfordringer og behovet for kompetenceudvikling.

 

Hvem henvender HR-faget sig til?

Faget Kompetenceudvikling er egnet for HR-assistenter, HR-medarbejdere og andre med HR-relaterede opgaver, som ønsker at dygtiggøre sig og skabe værdi inden for HR-feltet. Du arbejder enten direkte med HR-opgaver, skal arbejde med det i fremtiden eller også er du leder med ansvar for et team eller en afdeling. Du ønsker at dygtiggøre dig inden for feltet, da du ved at kompetenceudvikling bliver et direkte konkurrenceparameter i fremtidens marked.

Bliv certificeret i DISC og Thomas PPA

Med en DISC-certificering får du et stærkt værktøj til at forstå, udvikle og lede mennesker med udgangspunkt i deres adfærdsmæssige præferencer.

Thomas PPA (Person Profil Analysen) giver et dybdegående indblik i, hvordan mennesker foretrækker at agere, kommunikere og samarbejde i forskellige situationer. Som certificeret bruger lærer du at tolke profilerne og omsætte indsigterne til konkret udvikling af medarbejdere, teams og ledelse.

Certificeringen gør dig i stand til at identificere styrker, udviklingspotentialer og motivationsfaktorer, så du kan skabe bedre samarbejde, øget trivsel og stærkere resultater – både for den enkelte og for organisationen som helhed.

Læs om DISK certificering

- Vidste du, at rigtig mange, som søger efter- eller videreuddannelse her på IBA, har mulighed for at få økonomisk hjælp til at betale for deres uddannelse? Måske gælder det også for dig.

Billede af Gitte Valentin Sørensen

Praktisk information

Studieordning
Fleksibel akademiuddannelse

Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.

Du finder information om den Fleksible akademiuddannelse her
Efteruddannelse på deltid

IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

 

Skema der viser forskellen på fuldtidsuddannelser og efteruddannelser.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.

Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?

Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.

Sådan er akademiuddannelsen opbygget

Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.

Uddannelsen er opbygget af:

  • Obligatoriske fag
  • Valgfag eller retningsspecifikke
  • Afgangsprojekt (10 ECTS).

Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.

En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.

Skræddersy din akademiuddannelse

På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.

Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.

Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.

Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.

Læs mere om hele udbuddet af akademiuddannelser her.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del

En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.

En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.

Læs mere om dit alternativ til HD uddannelsen her
Niveau

En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).

Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.

Indledende studieforberedelse

Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.

Du finder information om kurserne her
Afmeldingsbetingelser

Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

 

Karrieremøde & uddannelsesplan

Går du med drømme om uddannelse eller opgradering inden for dit fag? Eller har du lyst til et brancheskifte, jobskifte eller en helt ny karriere?

Et uforpligtende karrieremøde kan være det rigtige for dig.

Læs mere om karrieremøde

Realkompetencevurdering mellem underviser og studerende på IBA

 

Realkompetence­vurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Og er du interesseret i at komme i gang med en efteruddannelse på akademi- eller diplomniveau?

Så bør du overveje at få lavet en realkompetencevurdering (RKV).

Hør om dine muligheder for merit her

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

 

Økonomisk tilskud til efteruddannelse

Mange har mulighed for at søge tilskud til deres efteruddannelse via OmstillingsfondenKompetencefondeStatens Voksen Uddannelsesstøtte og Tryghedspuljen.

Derfor har vi samlet de vigtigste oplysninger, så du ikke risikerer at overse muligheden.

Læs mere om dine muligheder her

Karina Vesterager

 

Skræddersyede uddannelser til virksomheder

Få et specialdesignet uddannelsesforløb for hele virksomheden eller et uddannelsesforløb til den enkelte medarbejder.

Vi tilretter det, så det passer bedst muligt ind i jeres hverdag og jeres forudsætninger.

Få et stræddersyet forløb

Billede af Morten Kier

 

Eksamensangst? Der er hjælp at hente

Du er ikke alene. Der er en del voksne studerende, som frygter eksamen.

Men der er hjælp at hente, og derfor hjælper Morten Kier studerende på efteruddannelserne med at overkomme angsten.

Læs mere om eksamensangst her

Kontakt og information


Profilbillede af Charlotte Bøgel Hald
Charlotte Bøgel Hald
cban@iba.dk
+45 72 11 82 62
Uddannelseskoordinator
Foto af Gitte Valentin
Gitte Valentin Sørensen
gvs@iba.dk
+45 72 11 82 63
Uddannelseskoordinator og administrativ leder
Studievejleder - efteruddannelse

Undervisere


Billede af underviser Susanne Lyngs Toft
Susanne Toft Lyngs
Susanne Toft Lyngs
Ekstern underviser
Læs mere

Uddannelseschef


Foto af Lone Hermann
Lone Hermann
loh@iba.dk
+45 24 29 70 26
Uddannelseschef

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega