Akademiuddannelse i Ledelse

Ledelse i praksis

Ansøgningsfrist
14.09.2026

ECTS
10 ECTS

Eksamen
uge 46

Vis mere +

Forplejning: Du har mulighed for at tilkøbe forplejning på forløbet.
Du sætter blot X i forplejning på din tilmelding.
Prisen er kr. 240,- pr. dag ekskl. moms
Forplejningen består af morgenmad, frokost inkl. drikkevarer samt eftermiddagskage.
Kaffe, the og andre varianter af varme drikke og koldt vand er tilgængelig ub hele dagen.
Hvis du er ledig, HUSK at undersøge om dit jobcenter betaler for forplejning, ellers skal du selv betale.

 

Studerende arbejder i grupper i Schou lokalet

Faget “Ledelse i praksis” giver dig overblik i en ellers travl og udfordrende hverdag

I faget “Ledelse i praksis” arbejder du med dig selv som leder. Du får indblik i forskellige lederroller og bliver bevidst om din egen ledelsesstil. Du får også viden om motivation og om, hvordan du bedst kan motivere dine medarbejdere.

Faget indeholder også undervisning i kommunikation, hvor du får redskaber til at arbejde bevidst og konstruktivt med kommunikation og konflikthåndtering i hverdagen. Samtidig får du et indblik i, hvilke forventninger dine kolleger og medarbejdere har til dig og din lederrolle.

Du bliver i stand til at analysere de ledelsesmæssige problemstillinger, som du møder i din dagligdag og giver dig værktøjerne til at løse dem.

Læs faget som del af akademiuddannelsen i Ledelse eller som selvstændigt fag

Denne tilmelding er for dig, der er i job. Se den for dig, der er ledig

 

Derfor skal du læse Ledelse i praksis

God ledelse handler om at kunne omsætte viden til handling i hverdagen. På Ledelse i praksis får du konkrete værktøjer og metoder, som gør dig bedre i stand til at analysere ledelsesmæssige situationer og træffe de rigtige beslutninger i samarbejdet med dine medarbejdere.

Du udvikler din evne til at skabe motivation, håndtere udfordringer og kommunikere tydeligt, så du kan styrke både trivsel, engagement og resultater i din organisation. Undervisningen tager udgangspunkt i virkelige ledelsessituationer, så du kan afprøve teorierne direkte i din egen hverdag og opleve en mærkbar effekt i din ledelsespraksis.

Hvilken viden får du på “Ledelse i praksis”?

  • Lederstile og lederroller: Få indsigt i forskellige lederstile og forstå, hvordan du kan tilpasse din rolle til forskellige situationer, medarbejdere og organisatoriske behov.
  • Motivation: Lær, hvad der motiverer mennesker, og hvordan du kan skabe rammer, der øger engagement, ansvarsfølelse og arbejdsglæde.
  • Situationsbestemt ledelse: Bliv i stand til at tilpasse din ledelsesstil efter medarbejdernes kompetencer, erfaring og den konkrete opgave, så du understøtter både udvikling og performance.
  • Personlig planlægning og delegering: Få værktøjer til at prioritere din tid, planlægge dit arbejde effektivt og delegere opgaver på en måde, der skaber ejerskab og udvikling hos medarbejderne.
  • Kommunikation: Styrk din evne til at kommunikere klart, lytte aktivt og skabe tillidsfulde relationer, der fremmer samarbejde og fælles forståelse.
  • Konflikthåndtering: Lær at forebygge og håndtere konflikter konstruktivt, så uenigheder bliver løst professionelt og bidrager til et sundt arbejdsmiljø frem for at hæmme samarbejdet.

Hvilken værdi giver faget min arbejdsplads?

  • Du bidrager til bedre kommunikation og færre konflikter i dagligdagen.
  • Du styrker virksomhedens konkurrenceevne ved at arbejde bevidst med ledelse og udvikling.
  • Du øger medarbejdertilfredsheden og effektiviteten ved at motivere og udvikle medarbejderne.

 

Hvem henvender “Ledelse i praksis” sig til?

Faget er for dig, der ønsker grundlæggende ledelseskompetencer; herunder indføring i ledelsesformer og -værktøjer. Ledelse i praksis er for dig, der allerede har ledererfaring, og som gerne vil have et bedre teoretisk fundament for din lederrolle, og for dig, der er på vej ind i en ny rolle og ønsker at opnå større ledelsesfaglig indsigt.

FAQ om Ledelse i praksis

Hvem er Ledelse i praksis relevant for?

Ledelse i praksis er relevant for dig, der ønsker at udvikle dine kompetencer inden for ledelse – uanset om du allerede er leder eller har ambitioner om at blive det. Du bliver klogere på din egen ledelsesstil, og hvordan du ønsker at være som leder. Undervisningen er praksisnær, så du kan koble teorier og værktøjer direkte til situationer fra din egen hverdag.

Hvad lærer jeg på Ledelse i praksis?

Du arbejder med din egen ledelsespraksis og får teorier og værktøjer, som kan omsættes til konkrete ledelsessituationer. Målet er ikke kun at lære om ledelse, men at blive bedre til at anvende din viden i praksis.

Kan jeg bruge det, jeg lærer, direkte på mit arbejde?

Ja. Akademifaget er tilrettelagt som en deltidsuddannelse ved siden af jobbet, og undervisningen tager udgangspunkt i praksis. Det giver dig mulighed for løbende at koble undervisningen til problemstillinger og erfaringer fra din egen arbejdsdag.

Skal jeg allerede være leder for at tage Ledelse i praksis?

Nej, du behøver ikke allerede at være leder. Faget er både for dig, der er leder i dag, og dig, der har ambitioner om at blive det. Du får mulighed for at blive klogere på din egen ledelsesstil og koble dine erfaringer med nye teorier og konkrete værktøjer. Det giver dig et stærkere grundlag for at arbejde bevidst med mennesker, samarbejde og ledelse i praksis.

Det afgørende er, at du opfylder adgangskravene til akademiuddannelsen. Er du i tvivl om dine muligheder, hjælper vi dig gerne med at afklare dem.

Hvor mange ECTS-point giver Ledelse i praksis?

Ledelse i praksis giver 10 ECTS-point. Faget kan tages selvstændigt eller indgå som en del af en hel akademiuddannelse. En fuld akademiuddannelse består af i alt 60 ECTS-point.

Hvordan foregår eksamen på Ledelse i praksis?

Faget afsluttes med en skriftlig opgave og en mundtlig eksamen. Du vælger selv, hvilket område du vil arbejde med i din opgave, så du har mulighed for at tage udgangspunkt i en problemstilling fra din egen hverdag og bruge det, du lærer, direkte i praksis. Den konkrete eksamensperiode fremgår af det hold, du vælger ved tilmelding.

Bliv certificeret i DISC og Thomas PPA

Med en DISC-certificering får du et stærkt værktøj til at forstå, udvikle og lede mennesker med udgangspunkt i deres adfærdsmæssige præferencer.

Thomas PPA (Person Profil Analysen) giver et dybdegående indblik i, hvordan mennesker foretrækker at agere, kommunikere og samarbejde i forskellige situationer. Som certificeret bruger lærer du at tolke profilerne og omsætte indsigterne til konkret udvikling af medarbejdere, teams og ledelse.

Certificeringen gør dig i stand til at identificere styrker, udviklingspotentialer og motivationsfaktorer, så du kan skabe bedre samarbejde, øget trivsel og stærkere resultater – både for den enkelte og for organisationen som helhed.

Læs om DISK certificering

- Jeg har lært en masse konkrete værktøjer på uddannelsen. Og jeg har lært en masse om mig selv. Det har virkelig været en øjenåbner.

Michael fortæller: Hvorfor det er så fedt at undervise i Ledelse i praksis:

 

Praktisk information

Studieordning
Fleksibel akademiuddannelse

Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.

Du finder information om den Fleksible akademiuddannelse her
Efteruddannelse på deltid

IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

 

Skema der viser forskellen på fuldtidsuddannelser og efteruddannelser.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.

Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?

Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.

Sådan er akademiuddannelsen opbygget

Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.

Uddannelsen er opbygget af:

  • Obligatoriske fag
  • Valgfag eller retningsspecifikke
  • Afgangsprojekt (10 ECTS).

Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.

En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.

Skræddersy din akademiuddannelse

På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.

Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.

Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.

Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.

Læs mere om hele udbuddet af akademiuddannelser her.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del

En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.

En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.

Læs mere om dit alternativ til HD uddannelsen her
Niveau

En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).

Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.

Indledende studieforberedelse

Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.

Du finder information om kurserne her
Afmeldingsbetingelser

Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Book et karrieremøde

Realkompetencevurdering mellem underviser og studerende på IBA

Få en realkompetencevurdering

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Tilskudsmuligheder til efteruddannelse

Kontakt og information


Profilbillede af Charlotte Bøgel Hald
Charlotte Bøgel Hald
cban@iba.dk
+45 72 11 82 62
Uddannelseskoordinator
Foto af Gitte Valentin
Gitte Valentin Sørensen
gvs@iba.dk
+45 72 11 82 63
Uddannelseskoordinator og administrativ leder
Studievejleder - efteruddannelse
Foto af Lene Albæk Jensen
Lene Albæk Jensen
laje@iba.dk
+45 72 11 82 89
Uddannelseskoordinator

Undervisere


Gitte Marie Juhl
gmju@iba.dk
+45 20 80 87 04
Bæredygtighedskoordinator
Adjunkt
Adjunktvikar Henrik Andersen
Henrik Andersen
hean@iba.dk
+45 71 94 37 83
Underviser
Foto af Jens Handberg
Jens Nyeland Handberg
jnh@iba.dk
+45 24 29 70 27
Lektor
Proceskonsulent
Læs mere
Foto af Michael Hedegaard
Michael Hedegaard
mihe@iba.dk
+45 25 28 42 04
Lektor
Foto af René Boisen
René Boisen
rebo@iba.dk
+45 26 84 14 90
Lektor
Læs mere

Uddannelseschef


Foto af Lone Hermann
Lone Hermann
loh@iba.dk
+45 24 29 70 26
Uddannelseschef

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega