Akademiuddannelse i Informationsteknologi
Fag for dig, der er ledig
Anvendelse af kunstig intelligens (AI) – for ledige
17.08.2026 – 10.09.26
Se undervisningsdage +
03.08.2026
10 ECTS
24. og 25. september
Se dine muligheder +
Litteratur: Prisen er eksklusiv litteratur.
Forplejning: Uddannelsen indeholder ikke forplejning. Du kan købe mad og drikke i kantinen og er også meget velkommen til at selv at medbringe.
Kantinens åbningstider: kl. 7.45 til 14.00, fredag dog til kl. 13.00.
Der er en automat med flere kaffevarianter til fri afbenyttelse, husk der er selvafrydning.
I mange brancher og stillinger er kunstig intelligens for længst blevet en naturlig del af hverdagen. Med dette fag bliver du godt klædt på til at arbejde med teknologien, så den fungerer som et nyttigt værktøj for dig.
På holdet er der særligt fokus på generativ kunstig intelligens (GenAI). Det er den del af kunstig intelligens, hvor du bruger teknologien til at skabe nyt indhold. I løbet af undervisningen lærer du at udvikle dine helt egne løsninger, hvor teknologien arbejder med konkrete arbejdsopgaver, du selv stiller rammerne for.
I arbejder løbende i mindre grupper, som præsenterer sine løsninger for resten af holdet. Samtidig arbejder du med dit eget projekt, der fungerer som din afsluttende opgave.
Faget kommer vidt omkring, så du både får en grundlæggende viden om kunstig intelligens, samtidig med at der er tid til at nørde ned i nogle detaljer, som i særlig grad er relevante for dig.
Hvad kan du forvente af faget Anvendelse af kunstig intelligens?
Faget vil være opbygget af både teoretisk og praktisk undervisning, og du vil have mulighed for at arbejde med dine egne AI-projekter og få løbende feedback. Du vil også have mulighed for at samarbejde med andre studerende i udvikling af AI-projekter og opbygge dit netværk inden for feltet.
Anvendelse af kunstig intelligens (AI) er et valgfag på akademiuddannelse i Informationsteknologi. Det tilbydes også som et selvstændigt fag.
Dét lærer du på faget Anvendelse af kunstig intelligens
Faget giver dig flere færdigheder og kompetencer – blandt andet:
- At anvende AI i relevante kontekster til at løse specifikke problemer.
- At benytte en agil tilgang til udviklingen af AI-løsninger.
- At udvikle mindre moduler, der kan testes og evalueres.
- At formidle anvendelsen og mulighederne ved AI både generelt og specifikt inden for din specialisering til samarbejdspartnere.
Lær at bruge GenAI i praksis
Efter at have gennemført dette fag vil du have en solid forståelse af, hvordan generativ kunstig intelligens kan anvendes i praksis, og du vil være i stand til at anvende dine færdigheder til konkrete opgaver.
Hvem henvender faget Anvendelse af kunstig intelligens sig til?
Faget henvender sig til alle, da generativ kunstig intelligens i stigende grad bliver anvendt i næsten alle brancher. Hvis du er usikker på, om faget også vil være relevant for dig, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte IBA.
- Gode prompts er en begyndelse. Det svære er at vurdere, hvornår teknologien hjælper dig, og hvornår den står i vejen. - Jeg ser undervisningen som et værksted, et eksperimentarium eller et laboratorium. Vi prøver, vi undersøger, og vi finder ud af det sammen.
Hvad er generativ kunstig intelligens?
Generativ kunstig intelligens (GenAI) er en underkategori af kunstig intelligens (AI).
AI dækker over et bredt felt af systemer, som kan analysere data, genkende mønstre og træffe beslutninger. Teknologien skaber ikke noget nyt, men bearbejder eksisterende information.
GenAI derimod er designet til at generere nyt og unikt indhold som for eksempel tekst, billeder, lyd eller kode. I stedet for blot at analysere data, bruger den sin træning til at skabe noget, der ikke eksisterede før.
Praktisk information
Studieordning
Fleksibel akademiuddannelse
Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.
Efteruddannelse på deltid
IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.
Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?
Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.
Sådan er akademiuddannelsen opbygget
Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.
Uddannelsen er opbygget af:
- Obligatoriske fag
- Valgfag eller retningsspecifikke
- Afgangsprojekt (10 ECTS).
Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.
En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Skræddersy din akademiuddannelse
På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.
Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.
Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.
Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del
En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.
En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Niveau
En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU) eller en relevant erhvervsuddannelse (EUD) samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).
Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.
Desuden anbefaler vi, at ansøgere på AU i Informationsteknologi har faglige forudsætninger svarende til matematik niveau C samt engelsk niveau C.
Indledende studieforberedelse
Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.
Handelsbetingelser
Afmeldingsbetingelser
Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.




