Diplomuddannelse i Salg og markedsføring

Forretningsudvikling og innovationsledelse

Ansøgningsfrist
19.04.2027

ECTS
5 ECTS

Eksamen
24.6.2027

 

Stemningsbillede fra undervisning En person der skriver på en computer.

Er I gode til at omsætte ny viden og nye muligheder til forretning? Et vigtigt værktøj for at sikre sig i et konkurrencepræget marked er evnen til kontinuerligt at skabe de forretningsmodeller, som kræves i et foranderligt og ofte uforudsigeligt marked.

På faget Forretningsudvikling og innovationsledelse (business development) omsætter vi de nye idéer til produkter og services for kunden.

Du lærer at identificere din virksomheds vækstmuligheder, og hvordan du leder et kontinuerligt arbejde med innovation.

Derudover får du metoder til at tænke forretning ind i jeres idéudvikling og idéudvikling ind i jeres forretning, så I får nye mulighed for at skabe vækst i din virksomhed.

Med faget Forretningsudvikling og Innovationsledelse kan du udvikle din egen rolle, så du kan udvælge og anvende relevante innovationsværktøjer til netop dit professionelle fagområde.

Du bliver i stand til at analysere og identificere din virksomheds innovationsmuligheder, og hvordan du leder en kontinuerlig innovationsproces.

Forretningsudvikling og innovationsledelse er et valgfag på diplomuddannelse i Salg og markedsføring. Det tilbydes også som et selvstændigt fag.

Samarbejdspartnere

Vi er stolte af vores mange samarbejdspartnere på uddannelsen – et samarbejde, som altid sikrer de studerende hos os den nyeste viden på området.

I forbindelse med dette fag samarbejder IBA Erhvervsakademi Kolding med Danish Export, DI Handel, Business Danmark, CBS og Morgendagens salg.

 

Dét lærer du på Forretningsudvikling og innovationsledelse

Faget giver dig praktiske værktøjer og strategisk indsigt til at drive innovation og udvikle forretningsmuligheder. Undervisningen fokuserer på at give dig en god forståelse af business development, og hvordan du kan anvende denne viden i din professionelle praksis.

  • Du lærer om vækstskabende forretningsmodeller. Her får du indsigt i forskellige forretningsmodeller, der kan skabe vækst og differentiere din virksomhed på markedet.
  • Du lærer om innovativ forretningsudvikling. Her opdager du metoder og strategier til at udvikle nye forretningsområder og forbedre eksisterende processer.
  • Du bliver god til planlægning og ledelse af innovationsforløb. Her lærer du at planlægge og lede innovationsprojekter effektivt, fra idéfase til implementering.
  • Du bliver klogere på udvikling og vurdering af idéer for mulig vækstskabelse. Her får du værktøjer til at evaluere og udvikle idéer, der har potentiale til at skabe vækst og værdi for virksomheden.

 

Hvilken værdi giver diplomfaget din arbejdsgiver?

Diplomfaget Forretningsudvikling og innovationsledelse styrker ikke kun deltagerens kompetencer, men skaber også betydelig værdi for arbejdsgiveren. De opnåede færdigheder kan omsættes til konkrete resultater, der bidrager til virksomhedens vækst, innovation og konkurrenceevne.

  • Du får kompetencer til at kunne få mere ud af virksomhedens forretningsmuligheder, hvilket potentielt kan positionere jer bedre i markedet og øge indtjeningen.
  • Du kan udvikle egen praksis og reflektere over valg af organisationsform, design og ledelsesstil under hensyn til virksomhedens kultur og udviklingsbehov.

 

Hvem læser Forretningsudvikling og innovationsledelse?

Faget henvender sig til dig, der vil udvikle virksomhedens aktiviteter innovativt og skabe mere og ny forretning. Du kan for eksempel være lederen, der skal lede forretningen ind i fremtiden, sidde i en udviklingsafdeling eller måske arbejde med fremtidens salg.

Du får metoder til at idéudvikle, skabe innovationsprocesser og -kultur og til at lede disse processer. Og med din dybdegående viden om forretningsmodeller vil du kunne omsætte innovationsarbejdet til nye forretningsmuligheder.

Fleksibel diplomuddannelse

Hvad hvis der ikke er en diplomuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible diplomuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.

Du finder information om den Fleksible diplomuddannelse her
Efteruddannelse på deltid

IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

 

Skema der viser forskellen på fuldtidsuddannelser og efteruddannelser.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.

Hvor lang tid tager en diplomuddannelse?

En diplomuddannelse læses på deltid og sideløbende med dit job. Typisk varer en hel diplomuddannelse 3 år, og den skal være afsluttet inden for 6 år.

Sådan er en diplomuddannelse opbygget

På IBA’s diplomuddannelser arbejder du med opgaver fra din egen hverdag. Samtlige fag afsluttes med en eksamen, som du også skriver med udgangspunkt i konkrete opgaver fra dit arbejde. På den måde kombinerer du teori og praksis på fineste vis. Og det betyder, at din uddannelse typisk vil have værdi på din arbejdsplads.

En hel diplomuddannelse udgør samlet 60 ECTS-point.

Uddannelsen er opbygget af:

  • Obligatoriske fag
  • Valgfag eller retningsspecifikke fag
  • Afgangsprojekt.

Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag varierer alt efter uddannelsesretning. Det kan du læse mere om ved at klikke på de enkelte uddannelser.

Skræddersy din diplomuddannelse

Hos IBA kan du sammensætte din egen diplomuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.

Diplomuddannelse – dit alternativ til HD 2. del

En diplomuddannelse tager du ligesom HD 2. del som efter- og videreuddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde.

En diplomuddannelse ligger på samme niveau som en mellemlang uddannelse (f.eks. en bachelor) – og er et godt alternativ til HD 2. del.

Typisk varer en hel uddannelse 3 år og giver adgang til uddannelser på masterniveau. Hvis du vælger at tage flere fag på samme tid, så kan du naturligvis gennemføre uddannelsen hurtigere.

Læs mere om dit alternativ til HD uddannelsen her
Niveau

En diplomuddannelse svarer til en bachelor, som er en mellemlang videregående uddannelse. Du kan tage fag som en del af din diplomuddannelse eller som et selvstændigt fag.

Uddannelsen er et godt alternativ til HD 2. del, og den giver adgang til relevante uddannelser på master- og kandidatniveau.

Optagelseskrav

Du skal som minimum have gennemført en kort, videregående uddannelse for at blive optaget på en diplomuddannelse.

Desuden skal du have 2 års relevant erhvervserfaring (relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).

Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.

Introduktion til videnskabsteori

Er det længe siden du har studeret? Eller har du kun begrænset kendskab til videnskabsteori? Så anbefaler vi, at du deltager på et af vores introduktionsforløb.

Det korte forløb vil forberede dig på at skrive opgaver på diplomniveau.

Du finder information om Introduktion til videnskabsteori her
Afmeldingsbetingelser

Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Book et karrieremøde

Realkompetencevurdering mellem underviser og studerende på IBA

Få en realkompetencevurdering

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Tilskudsmuligheder til efteruddannelse

Kontakt og information


Foto af Malene
Malene Schøning Hansen
mhan@iba.dk
+45 72 11 82 65
Uddannelseskoordinator

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega

Hvad er Forretningsudvikling og innovationsledelse?

Forretningsudvikling (business development) handler om at identificere og realisere nye muligheder for vækst og forbedring i en virksomhed. Det involverer strategisk planlægning, markedsanalyse og udvikling af nye forretningsområder for at øge virksomhedens konkurrenceevne og indtjening.

Innovationsledelse fokuserer på at lede og strukturere processer, der fører til nye produkter, tjenester eller forretningsmodeller. Det indebærer at skabe et miljø, hvor innovation kan trives, samt at implementere metoder og værktøjer til at styre innovationsprojekter effektivt.

Kombinationen af forretningsudvikling og innovationsledelse er vigtig, fordi de to begreber supplerer hinanden. Forretningsudvikling identificerer mulighederne for vækst, mens innovationsledelse sikrer, at disse muligheder realiseres gennem strukturerede og effektive processer. Sammen bidrager de til virksomhedens langsigtede succes og bæredygtighed.

Eksempler på anvendelse i praksis:
  • Udvikling af nye markeder: En virksomhed kan bruge forretningsudvikling til at identificere nye geografiske markeder eller kundesegmenter. Innovationsledelse kan derefter anvendes til at udvikle produkter eller tjenester, der er tilpasset disse nye markeder.
  • Forbedring af eksisterende produkter: Forretningsudvikling kan identificere behovet for at forbedre et eksisterende produkt for at forblive konkurrencedygtig. Innovationsledelse kan lede processen med at udvikle og implementere de nødvendige forbedringer.
  • Implementering af nye teknologier: En virksomhed kan bruge forretningsudvikling til at identificere nye teknologier, der kan forbedre deres drift. Innovationsledelse kan derefter strukturere processen med at integrere disse teknologier i virksomhedens eksisterende systemer.

Ved at kombinere forretningsudvikling og innovationsledelse kan virksomheder skabe en dynamisk og fremadskuende strategi, der sikrer kontinuerlig vækst og innovation.