Diplomuddannelse i Digital konceptudvikling

Videnskabsteori og metode

Ansøgningsfrist
10.02.2027

ECTS
5 ECTS

Eksamen
19.4.2027

Vis mere +

Litteratur: Prisen er eksklusiv litteratur.

Forplejning: Du har mulighed for at tilkøbe forplejning på forløbet.
Du sætter blot X i forplejning på din tilmelding.
Prisen er kr. 240,- pr. dag ekskl. moms
Forplejningen består af morgenmad, frokost inkl. drikkevarer samt eftermiddagskage.
Kaffe, the og andre varianter af varme drikke og koldt vand er tilgængelig ub hele dagen.
HUSK at undersøge om dit jobcenter betaler for forplejning, ellers skal du selv betale.

 

Stemningsbillede fra gruppearbejde på efteruddannelse Stemningsbillede fra gruppearbejde på efteruddannelse

Hvordan undersøger du en problemstilling, så du kan stole på konklusionen?

I dit arbejde møder du hele tiden viden, data, analyser, undersøgelser og forskellige faglige perspektiver. Men hvordan vurderer du, hvad der er solid viden? Og hvordan tilrettelægger du selv en undersøgelse, der giver dig et godt grundlag for at forstå en problemstilling og træffe beslutninger?

På faget Videnskabsteori og metode lærer du at arbejde systematisk og kritisk med viden, undersøgelser og metoder. Du får redskaber til at undersøge problemstillinger fra din egen faglige praksis og til at vælge og vurdere de metoder, der passer til det, du ønsker at undersøge.

Faget er relevant på tværs af fagområder og diplomuddannelser. Det er obligatorisk på diplomuddannelsen i Digital konceptudvikling og kan vælges som valgfag uden for retning på andre diplomuddannelser. Faget kan desuden tages som et selvstændigt fag

 

Dét lærer du på faget

Du lærer at:

  • arbejde med kvalitative og kvantitative metoder.
  • vælge relevante metoder til forskellige typer af problemstillinger.
  • forholde dig kritisk til viden, data og undersøgelser.
  • vurdere kvaliteten og validiteten af forskellige metoder.
  • formulere og undersøge problemstillinger med afsæt i din egen faglige praksis.
  • arbejde mere systematisk med analyse og skabe et bedre grundlag for faglige og organisatoriske beslutninger.

 

Dét får din arbejdsgiver ud af, at du tager faget Videnskabsteori og metode

Du bliver bedre rustet til at undersøge komplekse problemstillinger og til at skelne mellem antagelser, holdninger og velunderbygget viden.

Du får et stærkere metodisk fundament og kan arbejde mere systematisk med indsamling, analyse og vurdering af viden. Det kan være med til at kvalificere analyser, udviklingsarbejde og beslutninger i organisationen.

 

Hvem henvender faget sig til?

Faget er relevant for dig, der læser på diplomniveau og gerne vil styrke din evne til at undersøge, analysere og arbejde metodisk med problemstillinger fra dit eget fagområde.

Det kan f.eks. være relevant, hvis du arbejder med ledelse, HR, økonomi, finans, bæredygtighed, salg, marketing, kommunikation, digitalisering, projektledelse eller supply chain.

Det afgørende er ikke dit fagområde, men at du ønsker at blive bedre til at stille de rigtige spørgsmål, vælge en relevant metode og vurdere den viden, du bruger i dit arbejde.

Faget er obligatorisk på diplomuddannelsen i Digital konceptudvikling. På andre diplomuddannelser kan du vælge faget som valgfag uden for retning.

Fleksibel diplomuddannelse

Hvad hvis der ikke er en diplomuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible diplomuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.

Du finder information om den Fleksible diplomuddannelse her

Efteruddannelse på deltid

IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

 

Skema der viser forskellen på fuldtidsuddannelser og efteruddannelser.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.

Hvor lang tid tager en diplomuddannelse?

En diplomuddannelse læses på deltid og sideløbende med dit job. Typisk varer en hel diplomuddannelse 3 år, og den skal være afsluttet inden for 6 år.

Sådan er en diplomuddannelse opbygget

På IBA’s diplomuddannelser arbejder du med opgaver fra din egen hverdag. Samtlige fag afsluttes med en eksamen, som du også skriver med udgangspunkt i konkrete opgaver fra dit arbejde. På den måde kombinerer du teori og praksis på fineste vis. Og det betyder, at din uddannelse typisk vil have værdi på din arbejdsplads.

En hel diplomuddannelse udgør samlet 60 ECTS-point.

Uddannelsen er opbygget af:

  • Obligatoriske fag
  • Valgfag eller retningsspecifikke fag
  • Afgangsprojekt.

Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag varierer alt efter uddannelsesretning. Det kan du læse mere om ved at klikke på de enkelte uddannelser.

Skræddersy din diplomuddannelse

Hos IBA kan du sammensætte din egen diplomuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.

Diplomuddannelse – dit alternativ til HD 2. del

En diplomuddannelse tager du ligesom HD 2. del som efter- og videreuddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde.

En diplomuddannelse ligger på samme niveau som en mellemlang uddannelse (f.eks. en bachelor) – og er et godt alternativ til HD 2. del.

Typisk varer en hel uddannelse 3 år og giver adgang til uddannelser på masterniveau. Hvis du vælger at tage flere fag på samme tid, så kan du naturligvis gennemføre uddannelsen hurtigere.

Læs mere om dit alternativ til HD uddannelsen her

Niveau

En diplomuddannelse svarer til en bachelor, som er en mellemlang videregående uddannelse. Du kan tage fag som en del af din diplomuddannelse eller som et selvstændigt fag.

Uddannelsen er et godt alternativ til HD 2. del, og den giver adgang til relevante uddannelser på master- og kandidatniveau.

Optagelseskrav

Du skal som minimum have gennemført en kort, videregående uddannelse for at blive optaget på en diplomuddannelse.

Desuden skal du have 2 års relevant erhvervserfaring (relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).

Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.

Introduktion til videnskabsteori

Er det længe siden du har studeret? Eller har du kun begrænset kendskab til videnskabsteori? Så anbefaler vi, at du deltager på et af vores introduktionsforløb.

Det korte forløb vil forberede dig på at skrive opgaver på diplomniveau.

Du finder information om Introduktion til videnskabsteori her

Afmeldingsbetingelser

Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Book et karrieremøde

Realkompetencevurdering mellem underviser og studerende på IBA

Få en realkompetencevurdering

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Tilskudsmuligheder til efteruddannelse

Kontakt og information


Foto af Malene
Malene Schøning Hansen
mhan@iba.dk
+45 72 11 82 65
Uddannelseskoordinator

Undervisere


Foto af Thomas Gerstrøm
Thomas Gerstrøm
thge@iba.dk
Lektor

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega