Hvad er forskellen?

Hvad er en akademiuddannelse?
- En akademiuddannelse er særligt til dig, der har en erhvervs- eller gymnasial uddannelse. Og som ønsker at bygge ovenpå med en kort videregående uddannelse.
- En akademiuddannelse er en kort videregående uddannelse, som du tager på deltid ved siden af dit job.
- En afsluttet akademiuddannelse giver adgang til en uddannelse på diplomniveau.
Få overblik over alle akademiuddannelserne på IBA
- Akademiuddannelse i Automation og drift
- Akademiuddannelse – Byggeriets Lederuddannelse
- Akademiuddannelse – Byggeriets Lederuddannelse
- Akademiuddannelse i Bæredygtighed og grøn omstilling
- Akademiuddannelse i Energiteknologi
- Akademiuddannelse i Finansiel rådgivning
- Akademiuddannelse i HR
- Akademiuddannelse i Informationsteknologi
- Akademiuddannelse i Innovation, produkt og produktion
- Akademiuddannelse – Installationsbranchens lederuddannelse
- Akademiuddannelse i International transport og logistik
- Akademiuddannelse i Kommunikation og formidling
- Akademiuddannelse i Ledelse
- Akademiuddannelse – Ledernes akademiuddannelse
- Akademiuddannelse i Salg og markedsføring
- Akademiuddannelse i Skatter og afgifter
- Akademiuddannelse i Økonomi og ressourcestyring
- Akademiuddannelse – Fleksibel akademiuddannelse
Hvad er en diplomuddannelse?
- En diplomuddannelse er for dig, der som minimum har en kort videregående uddannelse, som for eksempel en 2-årig erhvervsakademiuddannelse. Og som ønsker at bygge ovenpå med en mellemlang videregående uddannelse.
- Du tager en diplomuddannelse på deltid ved siden af dit job.
- For at blive optaget på en diplomuddannelse skal du som minimum have en kort videregående uddannelse. Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse.
- En diplomuddannelse giver adgang til uddannelser på master– og kandidatniveau.
Få overblik over alle diplomuddannelserne på IBA
- Diplomuddannelse i Bæredygtig virksomhed
- Diplomuddannelse i Digital konceptudvikling
- Diplomuddannelse i Finansiel rådgivning
- Diplomuddannelse i Ledelse
- Diplomuddannelse i Salg og markedsføring
- Diplomuddannelse i Transport og supply chain optimering
- Diplomuddannelse i Økonomi og regnskab
- Merkantil diplomuddannelse
- HR på diplomniveau
Hvad er en masteruddannelse?
- En masteruddannelse er for dig, der allerede har en uddannelse på bachelorniveau. Du læser den på deltid ved siden af dit job.
- For at blive optaget på en af vores online master uddannelser, skal du have én af følgende baggrunde: Bachelorgrad eller lignende uddannelse på bachelorniveau, som for eksempel diplom, HA eller HD. Du skal have engelskfærdigheder på højt niveau – IELTS akademisk score på 6,0 + eller tilsvarende.
- Masteruddannelserne udbydes i et samarbejde mellem Leeds Beckett University og IBA.
Kalender – se hvad der rører sig på IBA
Vil du være opdateret på, hvad der sker på IBA?
I kalenderen finder du et samlet overblik over kommende begivenheder, webinarer, åbent hus, arrangementer og meget mere.
Tag et kig i kalenderen og hold dig opdateret – der er løbende nyt på programmet, og måske er der noget, du ikke vil gå glip af.
Generelle spørgsmål om efteruddannelse
Hvad er efter- og videreuddannelse?
Det er ganske enkelt en uddannelse, du tager som voksen – og efter din oprindelige uddannelse. Det kan enten være som supplement eller opdatering – eller inden for et helt nyt fag. Læs om vores efter- og videreuddannelser her.
Hvad er forskellen på efteruddannelse og en videregående uddannelse?
Videregående uddannelse er normalt den formelle uddannelse, der følger en gymnasial uddannelse, mens efteruddannelse er uddannelser der tager udgangspunkt i den enkeltes uddannelse, erfaring og ønsker – hvorpå man opbygger færdigheder eller erhverver sig specialiseret viden.
Hvad er uddannelsesniveauet på akademi-, diplom- og masteruddannelserne?
Tager vi udgangspunkt i en kort videregående uddannelse på et fuldtidsstudie, så er niveauet det samme, som hvis du tager en akademi- eller merkonomuddannelse på IBA.
En bacheloruddannelse er på samme faglige niveau som en diplomuddannelse – og en kandidatuddannelse på fuldtid kan sammenlignes med vores masteruddannelser.
Vær opmærksom på, at engelske masteruddannelser normalt indeholder mellem 60 og 100 ECTS-point. De giver dermed færre ECTS-point end en dansk kandidatgrad, som svarer til 120 ECTS-point.
Det er virkelig mange år siden, jeg gik i skole - kan jeg mon finde ud af det?
Tro os, du vil ikke være den eneste på dit hold, der sidder og tænker sådan i sit stille sind. Når det er sagt, så er der en meget stor forskel på dit unge jeg og dit mere voksne jeg: Dit voksne jeg har erfaringer. Og erfaringer er værdifuld viden, som du kan bringe i spild og bruge til at skabe større forståelse med din nye viden.
Kan man blive for gammel til at tage en uddannelse?
Nej, slet ikke. Og heldigvis for det. For er det ikke spændende, at vi har muligheden for at lære nyt og blive klogere hele livet?
Hvordan får jeg tid til at læse et fag eller en hel uddannelse?
Jo, det er rigtigt; det tager faktisk tid at læse et fag. Der er undervisning, der er litteratur. som skal læses og der en eksamensopgave. På den anden side: Det er tid, som giver dig mulighed for at fordybe dig i udfordringer og problematikker i din dagligdag. Så i sidste ende sparer du måske tid.
Læs for eksempel historien om Christian Diercks-Misch, der sparer mange timer i sit arbejde.
Hvad er forskellen på fag/uddannelser og kurser/certificeringer?
På IBA Erhvervsakademi Kolding udbyder vi primært ECTS godkendte efteruddannelsesfag og efteruddannelser, men du har også mulighed for at tage en lang række af korte kurser og certificeringer, der ikke er ECTS godkendte.
Hvad betyder ECTS point?
ECTS står for European Credit Transfer System. Det er et internationalt pointsystem til meritoverførsel inden for de videregående uddannelser. Det er med andre ord en fælles standard, der kan gøre det lettere for studerende at bevæge sig mellem forskellige uddannelsesinstitutioner og lande.
ECTS-point tildeles kun til de studerende, der gennemfører uddannelsen og består eksaminer eller tilsvarende bedømmelser. Man får derved ikke tildelt ECTS-point ved blot at følge undervisningen. Og det er bl.a. her, at IBA adskiller sig fra andre udbydere, der ikke tilbyder eksamen og dertilhørende ECTS point.
Kan jeg få vejledning i fag og efteruddannelser?
Går du med drømme om uddannelse eller opgradering inden for dit fag? Eller har du lyst til et brancheskifte, jobskifte eller en helt ny karriere?
Så kan et gratis og helt uforpligtende karrieremøde i forhold til efteruddannelse være det rigtige for dig.
Læs mere om hvordan du får et karrieremøde og får lagt en uddannelsesplan her.
Kan jeg få merit for min viden og erfaring? (Realkompetencevurdering/RKV)
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Og er du interesseret i at komme i gang med en videregående uddannelse på akademi- eller diplomniveau? Så bør du overveje at få lavet en realkompetencevurdering.
Hvilke fag og uddannelser inden for bæredygtighed tilbyder I som efteruddannelse?
På IBA tilbyder vi flere fag og uddannelser, hvor der er fokus på, hvordan du gør din virksomheds strategi mere bæredygtig.
Lider du af eksamensangst?
Flere voksne frygter eksamen. Og for en gruppe af dem er frygten stå stor, at det helt afholder dem fra at begynde på en efteruddannelse. Der er heldigvis hjælp at hente, hvis du tilhører denne gruppe.
Morten Kier er lektor og vejleder for IBAs unge fuldtidsstuderende, og som noget nyt har du som studerende på efter- og videreuddannelse også mulighed for at få hjælp.
Læs mere om hjælp mod eksamensangst her.
Hvad betyder garanti for opstart?
På IBA Erhvervsakademi Kolding har vi valgt at garantere opstart på en række fag og kurser, så du bedre kan planlægge din uddannelse og ved, hvornår du bliver færdig og har de kompetencer, du har behov for.
Hvad er WISEflow?
WISEflow er et system til digital håndtering af eksamensprocessen.
Det skal benyttes let og enkelt til alle relevante eksaminer.
Hvad er jeres handelsbetingelser?
Kontakt os
Efter- og videreuddannelser på IBA
Med en efter- og videreuddannelse på IBA Erhvervsakademi Kolding har du mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer og specialisere dig inden for de områder, der interesserer dig mest.
Vi tilbyder et bredt udvalg af voksenuddannelser på akademi-, diplom-, og masterniveau inden for blandt andet:
- Ledelse, HR og projektledelse.
- Salg, kommunikation, digital og markedsføring.
- Økonomi og finans.
- Bæredygtighed og grøn omstilling.
- Produktion og innovation.
- Transport og logistik.
Har du brug for en mere fleksibel uddannelse, der passer lige præcis til dine interesser og behov, så kan du sammensætte din egen fleksible akademi– eller diplomuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige fagretninger.
Ét fag eller en hel uddannelse
Du har mulighed for at tage ét eller flere enkelte fag eller en hel akademi– eller diplomuddannelse.
At tage en hel akademi- eller diplomuddannelse frem for et enkelt fag kan have flere fordele. En fuld uddannelse kan give en bredere forståelse af et fagområde, hvilket kan være gavnligt for helhedsforståelsen og dit daglige arbejde. Det kan også åbne op for flere karriereveje og give en bredere vifte af kompetencer.
På den anden side kan der være situationer, hvor det at tage et enkelt fag kan være mere hensigtsmæssigt. Det kan eks. være, hvis du har brug for specifikke kompetencer i dit nuværende arbejde eller ønsker at opdatere dine færdigheder med nye værktøjer og viden.
Hvis du har brug for yderligere vejledning, har du mulighed for at deltage i et karrieremøde og få lagt en uddannelsesplan, så får du forudsætningerne for at kunne træffe den bedste beslutning for netop dig.
Dét får du ud af at tage en efteruddannelse
På IBA tager vi afsæt i virkeligheden og indretter os efter den. Det sikrer, at du, gennem teoretisk indsigt samt konkrete metoder og værktøjer, lærer, hvordan du anvender ny viden og udvikler dine færdigheder i praksis.
En efter- og videreuddannelse for voksne giver således værdi på flere måder. Du får blandt andet:
- Mulighed for at styrke dine faglige kompetencer inden for det område, der interesserer dig mest.
- Praktiske værktøjer, der kan gøre din hverdag lettere.
- Sparring inden for udvikling af dine karrieremuligheder.
Uddannelser for ledige
Hvis du er ledig, har du forskellige muligheder for at få betalt efteruddannelse af enten din a-kasse eller dit Jobcenter. Afhængig af din baggrund kan du vælge mellem de fag og uddannelser, som fremgår af enten den nationale positivliste eller de regionale positivlister. Læs mere om dine muligheder som ledig her.
Korte kurser og certificeringer
På IBA udbyder vi primært ECTS godkendte fag og uddannelser. Men derudover har du også mulighed for at udvide dine færdigheder gennem en række korte kurser og certificeringer, som ikke er ECTS-akkrediterede. Læs om dine muligheder for korte kurser og certificeringer her.
Opdater din viden med et webinar
Webinarer er rigtig god måde, hvor du hurtigt kan tilegne dig ny viden og blive opdateret på de nyeste tendenser inden for dit fagområde. Det eneste, det kræver, er en online tilmelding og at du følger med fra din computer, tablet eller mobil. Se vores udvalg af webinarer her.
Vil du ha´mere viden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet









