SPS – Special-pædagogisk støtte
Specialpædagogisk støtte skal sikre, at du har mulighed for at gennemføre en uddannelse på lige vilkår med dine medstuderende, selvom du er ordblind eller på anden vis er udfordret.


Kan jeg søge om specialpædagogisk støtte (SPS)?
For at kunne få godkendt dit ønske om specialpædagogisk støtte, skal du opfylde nogle generelle betingelser.
Du er;
- ordblind eller har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i en sådan grad, at du har behov for støtte for at kunne gennemføre din uddannelse
- studieaktiv
- dansk statsborger
- omfattet af en international overenskomst, som for eksempel at være EU- eller EØS-borger. Eller andet, der kan sidestilles med en dansk statsborger.
Det skal også være praktisk muligt at anskaffe støtten – med andre ord er det ikke altid nok at opfylde de generelle betingelser for specialpædagogisk støtte, hvis styrelsen vurderer, at det ikke er praktisk muligt at anskaffe støtten.
Hvilken slags støtte kan jeg få?
Der er forskellige muligheder for støtte alt efter, hvilken funktionsnedsættelse, du har. Du kan læse mere om de specifikke støttemidler i forhold til din situation i menuerne nedenfor. Informationerne og generelle nyheder omkring SPS kan du finde på spsu.dk.
Hvis du er / har:
Søg om specialpædagogisk støtte
For at søge om SPS, skal du først udfylde dette skema. Herefter bliver du inviteret til en samtale med vores SPS-vejleder.
Du kan ansøge om SPS-støtte lige så snart, at du har fået besked om, at du er blevet optaget på en af vores fuldtidsuddannelser.
Dokumentation
For at du kan få bevilget SPS-støtte, skal den SPS-ansvarlige have dokumentation for din funktionsnedsættelse. Den SPS-ansvarlige medsender dokumentationen sammen med ansøgningen til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet. Du kan medbringe en kopi af din dokumentation til ansøgningssamtalen eller fremsende det til IBA via Digital Post inden samtalen. Skriv gerne ”Til den SPS-ansvarlige” i emnefeltet. Se vores guide til, hvordan du sender via Digital Post.
Generelle spørgsmål
- Jeg er stolt – helt ned i maven. For min indsats har rent faktisk virket. Men hvis man har ressourcer, så skal man gøre noget.

Kontakt