Dobbelt bachelor

International handel og markedsføring/Business Management and Marketing

Uddannelsen er for dig, der vil opnå en stærk international profil ved at tage to uddannelser på samme tid. Sideløbende med dit studie på professionsbachelor i International handel og markedsføring på IBA, følger du også bacheloruddannelsen i Business Management and Marketing fra Leeds Beckett University via e-learning. Når du har færdiggjort denne dobbelte bacheloruddannelse, kan du arbejde bredt med opgaver inden for salg, markedsføring og eksport på strategisk, taktisk og operationelt niveau.

Studiestart
25.08.2026
Januar 2027

Ansøgningsfrist
Sommeroptag: 01.07.2026
Vinteroptag: : 07.12.2026

Adgangskrav
Afsluttet Markedsføringsøkonom eller lignende uddannelser.

Varighed
1,5 år

Økonomi
Undervisning på IBA er gratis for danske studerende. Prisen for e-learningprogrammet er DKK 30.000.Vis mere +

Studietype
Fuldtid, Hybrid

Søg ind på uddannelsenKom til åbent hus

Et hold der modtager undervisning. Et hold der modtager undervisning.

Denne uddannelse udbydes i et tæt samarbejde med Leeds Beckett University (LBU). Det betyder, at du får et internationalt anerkendt eksamensbevis derfra.

LBU har næsten 200 års erfaring inden for undervisning og har udbudt online uddannelser i over 20 år.

På denne dobbelte bacheloruddannelse har du mulighed for at opnå hele to internationale bacheloruddannelser i løbet af blot halvandet år, forudsat at du allerede har en markedsføringsøkonom eller lignende uddannelse. Forløbet kræver en høj grad af motivation og selvdisciplin, hvilket efterfølgende er med til at give din kommende arbejdsgiver et klart billede af dig som en hårdtarbejdende og engageret medarbejder.

Jeg har elsket det. Selvfølgelig har det også været presset ind i mellem, men så lærer man nye sider af sig selv.

- Jeg har valgt at studere på IBA, bl.a. fordi undervisningsformen er meget praksis-nær. Og så har jeg valgt denne uddannelse, fordi jeg rigtig godt kan lide markedsføring og specielt den digitale del, som man kan arbejde med på uddannelsen.

Det lærer du på International Handel og Markedsføring/Business Management and Marketing uddannelsen

Den dobbelte bachelor er udviklet i et samarbejde mellem IBA og Leeds Beckett University, så du er sikret den bedste undervisning og erfaring med international handel fra to europæiske institutioner.

På de to uddannelser får du bl.a. viden om salg, markedsføring, jura og ledelse i en international kontekst.

Du bliver i stand til at planlægge og implementere salgs- og marketingstrategier, samt analysere og vurdere virksomhedens vækst- og udviklingsmuligheder.

Forløbet er sammensat, så du følger undervisningen på IBA i Kolding, samtidig med at du studerer online hos Leeds Beckett University. Du har fortsat mulighed for at tage et studieophold eller dit praktikforløb i udlandet under uddannelsen. Alle fag på online forløbet er på engelsk.

Den danske del af uddannelsen foregår fysisk i et klasselokale på IBA eller online, alt efter hvilken type af den danske bacheloruddannelse du vælger. Den britiske del foregår online og er asynkron. Ved asynkron læring vil de enkelte studerende og underviserne deltage på forskellige tider og steder. De studerende vil logge på systemet på tidspunkter og steder, hvor det passer dem. De er med andre ord fuldstændigt uafhængig af tid og sted, men de er stadig med i et aktivt online læringsfællesskab og kommunikerer ofte med deres undervisere og medstuderende. Undervisningen suppleres med online webinarer og videokonferencer, som altid bliver optaget, således at du vil kunne se dem, uanset hvor du opholder dig, og hvornår du ønsker det.

Information om uddannelsen

Uddannelsens varighed og opbygning

Studiet er normeret til 1,5 år (Fuldtidsuddannelse på IBA: 90 ECTS / Online BA: 120 CATS svarende til 60 ECTS). De første to semestre skal du følge undervisningen på IBA samtidig med, at du følger online programmet fra Leeds Beckett University. På 3. og sidste semester skal du 12 uger i praktik i en virksomhed, der er relevant for studiet. Efterfølgende skal du skrive afsluttende praktikpladsrapporter samt et bachelorprojekt som dækker begge uddannelser.

 

E-Learning

E-Learning uddannelser er uddannelser, som udbydes online eller som fjernundervisning. Og, med andre ord, så behøver du ikke at opholde dig i Kolding for at tage en af disse uddannelser. Ligegyldigt hvor du opholder dig, kan du studere hos os gennem fjernundervisning og på tidspunkter og i et tempo, som passer dig.

Du har maximal frihed og fleksibilitet, når du vælger en af disse uddannelser. Du undervises af erfarne undervisere gennem vores digitale platform, Canvas. Undervisningen suppleres med online webinarer og videokonferencer, som altid bliver optaget, således at du vil kunne se dem, uanset hvor du opholder dig, og hvornår du ønsker det.

I e-learning skelner man mellem synkron og asynkron læring. Ved synkron læring er studerende og undervisere online på samme tid, hvilket naturligvis kræver tilstedeværelse på bestemte tider og steder. Ved asynkron læring vil de enkelte studerende og underviserne deltage på forskellige tider og steder. De studerende vil logge på systemet på tidspunkter og steder, hvor det passer dem. De er med andre ord fuldstændigt uafhængig af tid og sted, men de er stadig med i et aktivt online læringsfællesskab og kommunikerer ofte med deres undervisere og medstuderende.

IBA bruger naturligvis hovedsageligt den asynkrone læringsteknik i vort koncept, men synkrone begivenheder, som for eksempel webinarer og videokonferencer bruges også.

 

Kvalitet

Vi har udbudt e-learning uddannelser på IBA siden 1996, og vi byder studerende fra hele verden velkommen – fra Danmark til Argentina og Australien til Canada.

Vi sikrer at:

  • Hver uddannelse har den samme kvalitet og niveau som uddannelser, der tilbydes på campus og internationalt
  • Undervisningsmaterialet er valgt og designed til at hjælpe dig maximalt, når du studerer online.
  • Den støtte vi yder til e-learning studerende er altid hurtig, effektiv og nyttig
  • Vores akademiske personale er fageksperter og trænet i at levere meget professionel undervisning, som vil kunne hjælpe studerende videre i deres karrierer og liv.

 

Fordele ved e-learning
  • E-Learning er den perfekte metode til at hjælpe dig videre i din karriere, da du vil kunne kombinere dine daglige arbejdsopgaver med dit studie. Du vil med andre ord kunne fortsætte med at arbejde, mens du studerer.
  • Du behøver ikke komme på campus for at deltage i undervisning og seminarer, så du behøver ikke bekymre dig om at flytte eller rejse.
  • Da der ikke er grænser, som begrænser vore aktiviteter, er vore e-learning uddannelser virkeligt internationale, og de resulterer i internationalt anerkendte eksaminer.
  • Du vil kunne studere hjemme efter at børnene er gået i seng, på et bibliotek, i en café eller endda i en lufthavn. Hvis du har adgang til internettet, har du også adgang til alt vores undervisningsmateriale, og hvad du ellers behøver i undervisningen.
  • Alle vore e-learning uddannelser starter to gange om året, hvilket giver yderligere muligheder og fleksibilitet.
  • Enhver kvalifikation, som du opnår hos os, har samme værdi som én, du kan få ved at studere fysisk på campus.
  • Du får direkte adgang til både IBAs og Leeds Beckett University’s biblioteker og elektroniske databaser og vil naturligvis også kunne bruge andre universiteters biblioteker. Så du vil altid have adgang til dine læringsressourcer tæt på, hvor du bor.
  • Alle e-uddannelserne er delt op i selvstændige moduler, som giver dig fleksibilitet og mulighed for at styre dit eget læringsforløb.
  • Du kan stige på og af ”toget” til enhver tid.

 

Støtte undervejs

Vi bruger meget energi på at sikre, at du får en god oplevelse og erfaring hos os. Når du melder dig til, får du adgang til online information, som angiver præcist, hvad der forventes af dig – og hvad du kan forvente af os.

Selv om du ikke studerer på campus, betyder det ikke, at du er overladt til dig selv. Du vil hele tiden få støtte af vores erfarne akademiske undervisere, mens du studerer de enkelte moduler, og vores administrative personale vil være til rådighed med gode råd angående det akademiske forløb samt stress og bekymring.

 

Undervisningssystemet

Vores online studerende kan logge på Canvas, en af de bedste læringsplatforme på markedet, i stedet for at sidde fysisk i et klasselokale. Canvas giver dig adgang til undervisningsmateriale som for eksempel videoer, e-bøger og andre dokumenter. Du vil også kunne diskutere undervisningsmaterialet med dine undervisere og medstuderende, aflevere opgaver og modtage personlig feedback. Det meste af undervisningen foregår gennem åbne og asynkrone diskussioner i et specielt diskussionsværktøj i Canvas.

Du vil naturligvis også kunne kommunikere direkte med os og dine medstuderende i vores online webinarer, videokonferencer og gennem e-mails.

 

Vores partnere

Vi arbejder tæt sammen med forskellige professionelle organisationer, som sikrer den bedst mulige kvalitet i vores uddannelser. Vores partnere er bl.a.:

Job og karriere

Drømmer du om at gøre karriere i en international organisation? Med en dobbel BA i International handel og markedsføring & Business Management and Marketing opnår du kompetencer til at arbejde med alt fra strategi til eksekvering inden for områder som handel, marketing og eksport i såvel danske som internationale virksomheder.

Med uddannelsen kan fremtidige jobtitler blandt andet blive:

  • Marketing Manager
  • Social Media Manager
  • Salgschef
  • Eksportchef
  • Projektleder.
Videreuddannelse

Når du har afsluttet uddannelsen, kan du læse videre på master-/kandidatniveau enten på IBA, på Leeds Beckett University eller på andre universiteter rundt om i verden.

Studieordninger på den danske bachelor
Uddannelsesbeskrivelse på den britiske bachelor

Du kan læse beskrivelsen af uddannelsen her (PDF).

Praktik

På International handel og markedsføring er der 12 ugers obligatorisk praktik på 3. semester. Men da du også har været i praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen forinden, får du to praktikforløb i løbet af de tre et halvt år en professionsbachelor i International handel og markedsføring tager.

IBA har et stærkt netværk af tidligere praktikvirksomheder både i Danmark og i udlandet. De studerende fra IBA er eftertragtede, og derfor modtager vi ofte jobopslag med praktikpladser og faste stillinger, som løbende bliver slået op på vores jobportal. Se jobportalen her.

Inden praktikperioden inviteres du som studerende til en karrieredag på IBA. Her får du mulighed for at møde en række virksomheder, der specifikt søger praktikanter som dig.

Praktikopholdet er en vigtig del af din uddannelse og bidrager til at gøre dig erhvervsparat. Det er et fælles ansvar mellem dig som studerende, virksomheden og IBA at skabe et værdifuldt forløb, der gavner alle parter.

Undervisere på International handel og markedsføring

Foto af Albert
Albert Garland Elam
age@iba.dk
Lektor
Foto af Gitte Larsen
Gitte Reeckmann Larsen
grla@iba.dk
Lektor
Læs mere
Helle Berg Melgaard
Helle Berg Melgaard
hme@iba.dk
+45 72 11 82 52
Uddannelseschef
Foto af Henrik
Henrik Baadsgaard Jensen
hbg@iba.dk
Lektor
Jens Jørgen Nielsen
jjni@iba.dk
Lektor
Foto af Jon Haug
Jon Ording Haug
jooh@iba.dk
Lektor
Læs mere
Foto af Kelli Terkelsen
Kelli Marie Terkelsen
kete@iba.dk
Lektor
Læs mere
Foto af Sarah Hedelund
Sarah Hedelund
sahe@iba.dk
Lektor
Læs mere
Undervisere på Business Management and Marketing (e-learning).

Jens Jørgen Nielsen
jjni@iba.dk
Lektor
Foto af Kelli Terkelsen
Kelli Marie Terkelsen
kete@iba.dk
Lektor
Læs mere
Foto af Morten Kier
Morten Kier
mki@iba.dk
Lektor
Læs mere
Foto af Oksana
Oksana Jørgensen
oknj@iba.dk
+45 30 10 16 13
Director of E-Learning (Bachelor and Master)
Lektor
Læs mere
Muligheder for iværksætteri

Når du er studerende på en af IBA’s fuldtidsuddannelser, så har du mulighed for at blive tilknyttet akademiets kreative iværksættermiljø. Her kan du få opfyldt dine drømme om at starte din egen virksomhed, og du kan få vejledning og sparring på dine forretningsidéer.

Under uddannelsen har du mulighed for at komme i iværksætterpraktik, hvor du selvstændigt arbejder med at opbygge din egen virksomhed.

Læs mere om iværksætteri på IBA her.

Internationale studiemuligheder

Som studerende på IBA får du tilbudt en række forskellige internationale muligheder. Der er mulighed for at læse et semester i udlandet, og du kan også vælge at tage praktikken i udlandet. Har du ikke helt mod på et udlandsophold, er der også studieture på ca. en uges varighed sammen med dine medstuderende.

Endelig er der mulighed for at komme en uge til en af vores partnerskoler og deltage i deres International Business Week. Der vil du blive stillet en faglig relevant opgave, som skal løses i grupper, der er sammensat på tværs af forskellige nationaliteter og uddannelsesinstitutioner.

Læs mere om dine internationale muligheder.

- Man skal jo have en helt ny hverdag til at fungere i et andet land. Så man kommer til at gå gennem en enorm personlig udvikling, mens man er afsted. Og derfor kan jeg heller ikke forestille mig nogen, som fortryder, at de valgte at tage deres praktik uden for Danmark.

Nicole Altai Var i praktik i udlandet i forbindelse med sin uddannelse som finansbachelor. Nicole sælger drømmeboliger ved den spanske solkyst

Når du læser denne dobbelte bacheloruddannelse, så vil du følge den ene uddannelse sideløbende online. Hør Louise og Ida, der begge har taget uddannelsen, fortælle om, hvordan det er at studere online.

Adgangskrav

For at søge om optagelse til uddannelsen kræver én af følgende uddannelser:

  • Markedsføringsøkonom
  • Finansøkonom
  • Financial Controller
  • Serviceøkonom
  • Logistikøkonom
  • Handelsøkonom
  • Eller lignende uddannelse.
Ansøgningsfrister

Ansøgningsfrist:

Sommeroptag: 1. juli kl. 12.00.

Vinteroptag: 7. december.

 

Ansøgningsfrist via IKV:

Ansøgningsfrist for IKV er 1. juni for sommeroptaget.

Ansøgningsfrist for IKV er 16. november for vinteroptaget.

 

Pris

Undervisning på IBA er gratis for danske studerende. Prisen for e-learningprogrammet er DKK 30.000 og betales i 3 rater.

Individuel konkret vurdering (IKV)

Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen, kan du søge optagelse via en individuel konkret vurdering (IKV).

Du skal søge om IKV, hvis;

  • du ikke har en adgangsgivende eksamen, men på anden måde har opnået (og kan dokumentere) tilsvarende kvalifikationer
  • du har en adgangsgivende eksamen, men mangler specifikke sprogkrav, men i stedet har andre kvalifikationer, der kan sidestilles med manglende. Det kan vurderes at du skal gennemgå en dansk- eller engelsk test som IBA udbyder. Du vil høre nærmere om dette efter indsendelse af IKV-ansøgning.

Udfyld skemaet Individuel konkret vurdering (IKV) og send det sammen med øvrige relevante dokumenter.

Ansøgningsfrist for IKV er 1. juni for sommeroptaget.

Ansøgningsfrist for IKV er 16. november for vinteroptaget.

Sådan søger du

Du kan søge ind på den dobbelte bacheloruddannelse i International handel og markedsføring & Business Management and Marketing både til sommer- og vinteroptag.

Du søger om optagelse via www.nemstudie.dk.

Når du søger ind på den dobbelte bacheloruddannelse, skal du udfylde og vedhæfte det særlige ansøgningsskema (Word) sammen med din ansøgning til professionsbachelor i International handel og markedsføring på www.nemstudie.dk.

På hjemmesiden udfylder du det elektroniske ansøgningsskema og vedhæfter det særlige ansøgningsskema samt verificeret dokumentation for opfyldelse af adgangskravene og eventuel anden relevant dokumentation.

Vær opmærksom på, at det er ansøgerens eget ansvar at følge status på ansøgningen via www.nemstudie.dk og at reagere på de handlinger, der eventuelt kræves i forbindelse med sagsbehandlingen.

 

Specielt for vinteroptag

I vinteroptaget skal du søge om optagelse via www.nemstudie.dk.

Når du søger ind på den dobbelte bacheloruddannelse, skal du udfylde og vedhæfte det særlige ansøgningsskema (Word) sammen med din ansøgning til professionsbachelor i International handel og markedsføring på www.nemstudie.dk.

På hjemmesiden udfylder du det elektroniske ansøgningsskema og vedhæfter det særlige ansøgningsskema samt verificeret dokumentation for opfyldelse af adgangskravene og eventuel anden relevant dokumentation.

Ansøgningsfristen er: 7. december

Vær opmærksom på, at det er ansøgerens eget ansvar at følge status på ansøgningen via www.nemstudie.dk og at reagere på de handlinger, der eventuelt kræves i forbindelse med sagsbehandlingen.

Sprogkrav

Søger du ind på dobbelt bachelor, skal du vedlægge bevis på minimum engelsk B eller tilsvarende såsom:

  • Engelsk A
  • Engelsk B
  • TOEFL-test med en testscore på mindst 83
  • IELTS-test med en testscore på mindst 6,5
  • Oxford Online Placement Test med en testscore på minimum 75 – du har mulighed for at tage denne test på IBA.
Det med småt

Vi forbeholder os retten til ikke at oprette et hold på den ansøgte uddannelse, hvis vi har modtaget mindre end 12 ansøgninger fra ansøgere som vurderes optagsberettiget.
Hvis dette er tilfældet, vil du blive kontaktet direkte på din oplyste mail senest den dag, hvor ansøgningsfristen udløber.

Har du været indskrevet på den uddannelse, som du søger ind på, før, skal du enten søge om genoptagelse eller genindskrivning.

Læs mere om overflytning, genindskrivning, genoptagelse på samme uddannelse, merit eller generelle regler om optagelse på IBA Erhvervsakademi Kolding her.

Har du spørgsmål i forbindelse med optagelse, kan du kontakte vores optagskontor på tlf. 72 11 82 97 eller via mail på optag@iba.dk.

FANDT DU IKKE DET, DU LEDTE EFTER?

Få flere oplysninger

Kig indenfor

Billede af Nicole Altai i Spanien.

Internationale muligheder

HAR DU SPØRGSMÅL TIL UDDANNELSEN?

Kontakt


IBA logo
IBA Optag
optag@iba.dk
+45 72 11 82 97
Ved spørgsmål til optagelse og adgangskrav
Læs mere
Niels-Jørgen B. Madsen
Niels-Jørgen B. Madsen
njm@iba.dk
+45 61 93 95 16
Studievejleder – Studievalg, studieforløb og karrieremuligheder
Foto af Oksana
Oksana Jørgensen
oknj@iba.dk
+45 30 10 16 13
Director of E-Learning (Bachelor and Master)
Lektor
Læs mere