Kurser & certificeringer
3 fag i akademiuddannelse i Salg og markedsføring
Sales & Customer Development
Arbejder du med salg og udvikling af relationer, og har du ambitioner om at nå langt med karrieren?
På denne uddannelse får du værktøjer, viden og inspiration til at opnå eminente resultater. Både for dig selv. Og for den virksomhed, du arbejder for.
På et deltidsforløb over halvandet år får du en solid viden om salgspsykologi, kundetyper og kundeadfærd. En viden, der gør dig i stand til at tilrettelægge din kommunikation og salgsindsats, så du får designet møder, der passer til dine individuelle kunder og dermed leverer bedre salgsresultater.
Du lærer at analysere, lede og gennemføre salg og kundeudvikling på strategisk niveau, ligesom du får overblik over kilderne til leads (kundeemner) og bliver i stand til at lave effektiv key account management.
Som aktør i en digital og global virkelighed får du en grundig træning i digitale metoder og værktøjer, så du som færdiguddannet har et godt kendskab til søgemaskineoptimering (SEO), digital annoncering og e-mail marketing (nyhedsbreve), ligesom du personligt kan håndtere social selling på relevante social media platforme som fx LinkedIn.
På Sales & Customer Development uddannelsen lærer du om
- Salgspsykologi, personprofiler og kommunikation.
- Professionelle kundemøder og præsentationsteknik.
- Salgsstrategier, motivation og ledelse.
- Udvikling af kunder, relationer og forretning.
- Online marketing, herunder søgemaskineoptimering, digital annoncering og e-mail marketing.
- Social selling samt markeds- og kundeanalyser via sociale kanaler.
De tre fag på Sales & Customer Development henvender sig til
De tre fag på uddannelsen henvender sig til dig, der arbejder professionelt med salg og udvikling af kunder og relationer. Du er måske Key Account Manager, sælger, salgschef eller rådgiver.
Sales & Customer Development består af 3 fag
Uddannelsen består af 3 fag med hver 6 undervisningsdage, i alt 18 dage fordelt på knap halvandet år. Ud over undervisningsdagene er der forberedelse, projektskrivning og prøver.
De tre moduler på Sales & Customer Development er:
Hvert fag tæller 10 ECTS. Hele uddannelsen er altså på 30 ECTS.
ECTS (European Credit Transfer System) er et udtryk for arbejdsbelastningen. De 30 ECTS svarer til at halvt års fuldtidsarbejde.
Stemningsbilleder fra IBA
Praktisk information
Studieordning
Fleksibel akademiuddannelse
Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.
Studieordning
Efteruddannelse på deltid
IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.
Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?
Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.
Sådan er akademiuddannelsen opbygget
Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.
Uddannelsen er opbygget af:
- Obligatoriske fag
- Valgfag eller retningsspecifikke
- Afgangsprojekt (10 ECTS).
Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.
En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Skræddersy din akademiuddannelse
På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.
Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.
Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.
Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del
En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.
En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Niveau
En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).
Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.
Indledende studieforberedelse
Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.
Handelsbetingelser
Afmeldingsbetingelser
Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.
Kontakt og information
Vil du ha´mere viden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet





















