Diplomuddannelse i Finansiel rådgivning

Projektledelse (Diplom i Finansiel rådgivning)

Ansøgningsfrist
12.08.2026

ECTS
5 ECTS

Eksamen
26.10.2026

Vis mere +

Litteratur: Prisen er eksklusiv litteratur.

Forplejning: Hvis du, da du tilmeldte dig modulet, ikke har fået dig tilmeldt til forplejning, så kan du nå det endnu.
Der er nemlig mulighed for tilkøb af forplejning til kr. 240,- pr. dag ekskl. moms
Forplejningen består af morgenmad, frokost inkl. drikkevarer samt eftermiddagskage.
Kaffe, the og andre varianter af varme drikke og koldt vand er tilgængelig ub hele dagen.
Har du ikke fået dig tilmeldt forplejning endnu, så send mig blot en mail på jbda@iba.dk, så bestiller jeg til dig.

 

Studerende på IBA

Med faget Projektledelse på diplomuddannelsen i Finansiel rådgivning bliver du kvalificeret til at organisere og lede projekter med succes. Her lærer du at nå i mål med dit projekt, så der er sammenhæng mellem forventninger og det endelige resultat.

Det er nemlig kendetegnende for projekter, at de påvirkes af både kulturelle og strukturelle vilkår. Derfor kræver projektledelse både indsigt og de rette værktøjer. Du får begge dele på dette diplomfag.

Med diplomfaget Projektledelse bliver du rustet til at arbejde med projektledelse, uanset om du er projektleder eller projektdeltager. Du lærer at sætte dine projekter i systemer, så du kan arbejde strategisk og skabe fremdrift i dit projekt.

Projektledelse er et obligatorisk fag på de fleste diplomuddannelser. Derfor er det også et tværfagligt fag med deltagere fra forskellige uddannelsesretninger.

Projektledelse kan læses som den del af diplomuddannelsen i Finansiel rådgivning, men kan også læses som et særskilt fag.

 

Dét lærer du på faget Projektledelse

I den finansielle branche er evnen til at lede projekter effektivt afgørende for at kunne navigere i komplekse opgaver, styre flere interessenter og sikre, at ressourcer og budgetter overholdes. På faget Projektledelse opbygger du stærke kompetencer inden for planlægning, styring og opfølgning, der klæder dig på til at skabe værdi – uanset om du arbejder med interne udviklingsprojekter, kundetilpassede løsninger eller digital transformation.

På faget Projektledelse får du en dyb forståelse af projektlederens rolle og ansvarsområder:

  • Projektledelsesværktøjer: Du bliver fortrolig med en bred vifte af værktøjer, der styrker dine evner som projektleder.
  • Kommunikationsstrategier: Lær at udarbejde effektive kommunikationsstrategier og -planer, der sikrer klar og præcis kommunikation i projektet.
  • Projektstyring og opfølgning: Få kompetencer inden for styring og opfølgning af projekter, så du kan overvåge og evaluere projektets fremskridt og sikre, at det holder sig på rette spor.

Med disse færdigheder kan du håndtere projektledelsesopgaver effektivt og professionelt. Uanset om du allerede har erfaring som projektleder eller ønsker at udvikle dine færdigheder, så vil faget Projektledelse give dig de nødvendige værktøjer og metoder til at lykkes i projektarbejdet.

 

Hvilken værdi giver diplomfaget din arbejdsgiver?

Ved at gennemføre faget Projektledelse styrker du virksomhedens evne til at gennemføre projekter effektivt og succesfuldt:

  • Strategisk inddragelse: Lær at inddrage virksomhedens overordnede mål, drift, interessenter, økonomi og værdier i projektledelsen. Det sikrer, at projekterne er i overensstemmelse med virksomhedens strategiske retning.
  • Kritisk refleksion: Udvikl en kritisk tilgang til din egen projektledelse. Gennem refleksion og evaluering kan du identificere forbedringsområder og kontinuerligt udvikle dine færdigheder, hvilket øger projekternes effektivitet og kvalitet.
  • Øget produktivitet: Din evne til at håndtere og styre projekter professionelt og reflekteret vil blive værdsat af din arbejdsgiver, fordi det fører til øget produktivitet, en bedre ressourceudnyttelse og højere kvalitet i projektleverancerne.

Ved at investere i din udvikling som projektleder kan du bidrage væsentligt til virksomhedens succes og skabe langsigtet værdi.

 

Hvem henvender Projektledelse sig til?

Faget henvender sig til dig, der ønsker at være en effektiv projektleder eller projektdeltager. Uanset om du har ansvaret for eller arbejder med større eller mindre projekter i virksomheden, så vil en strategisk tilgang til projektledelse være afgørende for din succes.

Hvad er Projektledelse?

Projektledelse er den målrettede proces med at planlægge, styre og gennemføre projekter – fra idéfase til færdigt resultat. Det handler om at sikre, at et projekt når sine mål inden for de aftalte rammer for tid, ressourcer og økonomi.
I finansielle og erhvervsrelaterede sammenhænge er styring af tid, ressourcer og økonomi helt centralt i projektledelse. Et projekt skal ikke blot afsluttes til tiden, men også inden for budget og med den ønskede kvalitet.

Kurser og certificeringer

Du kan supplere din projektstyringsuddannelse med en PRINCE2® certificering.

Læs om PRINCE2® Foundation og Agil Projektledelse.

Billede af studerende i dialog med hinanden på IBA
Fleksibel diplomuddannelse

Hvad hvis der ikke er en diplomuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible diplomuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.

Du finder information om den Fleksible diplomuddannelse her
Optagelseskrav

Du skal som minimum have gennemført en kort, videregående uddannelse for at blive optaget på en diplomuddannelse.

Desuden skal du have 2 års relevant erhvervserfaring (relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).

Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få lavet en realkompetencevurdering hos IBA. Den er gratis for dig.

Realkompetencer er den viden og de færdigheder, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Beviset kan give dig adgang til uddannelser, selv om du ikke opfylder de formelle krav. Eller måske kan du få merit for et eller flere fag (og dermed afkorte uddannelsen). I nogle tilfælde kan du få godskrevet en hel uddannelse.

Økonomi & tilskud

Der findes en række muligheder for at få tilskud til din efteruddannelse.

Er du faglært eller ufaglært, så åbner Omstillingsfonden mulighed for, at du kan få betalt din efteruddannelse med op til 10.000 kr. om året. Ordningen omfatter også dig, der som højeste uddannelse har en professionsbachelor, diplomuddannelse eller HD.

Det gælder for eksempel journalister, folkeskolelærere, maskinmestrer, grafisk designere, pædagoger og sygeplejersker. Her er dog den begrænsning, at støtten ikke kan fås til fag i ledelse.

Du har også mulighed for at søge tilskud via diverse kompetencefonde, Statens Voksen Uddannelsesstøtte og Tryghedspuljen.

Læs mere om tilskud til efteruddannelse her.

Karrieremøde

Hvis du overvejer efteruddannelse, kan det være en god idé at booke et karrieremøde. Her får du afklaret, hvilke muligheder du har for efteruddannelse. Og du får talt om, hvordan mere uddannelse vil påvirke dit nuværende job – og ikke mindst: Muligheden for at søge et nyt.

Karrieremødet foregår med en uddannelseskoordinator hos IBA. Samtalen tager udgangspunkt i din baggrund, ønsker og behov. Samtalen kan eventuelt munde ud i en uddannelsesplan, så du kan nå dine drømme. Vi vejleder også om de mange muligheder for at ansøge om tilskud til efteruddannelse.

Niveau

En diplomuddannelse svarer til en bachelor, som er en mellemlang videregående uddannelse. Du kan tage fag som en del af din diplomuddannelse eller som et selvstændigt fag.

Uddannelsen er et godt alternativ til HD 2. del, og den giver adgang til relevante uddannelser på master- og kandidatniveau.

Diplomuddannelse – dit alternativ til HD 2. del

En diplomuddannelse tager du ligesom HD 2. del som efter- og videreuddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde.

En diplomuddannelse ligger på samme niveau som en mellemlang uddannelse (f.eks. en bachelor) – og er et godt alternativ til HD 2. del.

Typisk varer en hel uddannelse 3 år og giver adgang til uddannelser på masterniveau. Hvis du vælger at tage flere fag på samme tid, så kan du naturligvis gennemføre uddannelsen hurtigere.

Læs mere om dit alternativ til HD uddannelsen her
Hvor lang tid tager en diplomuddannelse?

En diplomuddannelse læses på deltid og sideløbende med dit job. Typisk varer en hel diplomuddannelse 3 år, og den skal være afsluttet inden for 6 år.

Efteruddannelse på deltid

IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

 

Skema der viser forskellen på fuldtidsuddannelser og efteruddannelser.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.

Sådan er en diplomuddannelse opbygget

På IBA’s diplomuddannelser arbejder du med opgaver fra din egen hverdag. Samtlige fag afsluttes med en eksamen, som du også skriver med udgangspunkt i konkrete opgaver fra dit arbejde. På den måde kombinerer du teori og praksis på fineste vis. Og det betyder, at din uddannelse typisk vil have værdi på din arbejdsplads.

En hel diplomuddannelse udgør samlet 60 ECTS-point.

Uddannelsen er opbygget af:

  • Obligatoriske fag
  • Valgfag eller retningsspecifikke fag
  • Afgangsprojekt.

Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag varierer alt efter uddannelsesretning. Det kan du læse mere om ved at klikke på de enkelte uddannelser.

Skræddersy din diplomuddannelse

Hos IBA kan du sammensætte din egen diplomuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.

Introduktion til videnskabsteori

Er det længe siden du har studeret? Eller har du kun begrænset kendskab til videnskabsteori? Så anbefaler vi, at du deltager på et af vores introduktionsforløb.

Det korte forløb vil forberede dig på at skrive opgaver på diplomniveau.

Du finder information om Introduktion til videnskabsteori her
Hjælp til eksamensangst

På IBA er der flere voksne studerende, som er bekymret for at gå til eksamen. Nogle lider af eksamensangst i sådan en grad, at det tidligere helt har afholdt dem fra at tage efteruddannelse.

IBA har et tilbud, hvis du er en af dem. Du kan nemlig få en samtale med lektor Morten Kier, som både er uddannet i og har stor erfaring i at hjælpe studerende med at overvinde eksamensangst.

Afmeldingsbetingelser

Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Book et karrieremøde

Realkompetencevurdering mellem underviser og studerende på IBA

Få en realkompetencevurdering

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Tilskudsmuligheder til efteruddannelse

Kontakt og information


Foto af Jane Boysen Damgaard
Jane Boysen Damgaard
jbda@iba.dk
+45 72 11 82 39
Uddannelseskoordinator
Foto af Malene
Malene Schøning Hansen
mhan@iba.dk
+45 72 11 82 65
Uddannelseskoordinator

Undervisere


Lars Jespersen
Lars Jespersen
ljes@iba.dk
+45 24 29 70 31
Markedschef
Underviser Søren Bendt
Søren Bendt
Ekstern underviser
Læs mere
Søren Mandsberg
Søren Løvlund Mandsberg
slma@iba.dk
+45 30 10 18 01
Leder af Kvalitet & data og Lektor
Foto af Trine Schøler-Eriksen
Trine Schøler-Eriksen
tser@iba.dk
+45 21 74 07 81
Lektor
Læs mere

Uddannelseschef


Foto af Lone Hermann
Lone Hermann
loh@iba.dk
+45 24 29 70 26
Uddannelseschef

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega