Akademiuddannelse i Energiteknologi

Drone til inspektion

Ansøgningsfrist
09.11.2026

ECTS
5 ECTS

Eksamen
16/12 2026

 

Droneflyvning ved IBA´s bygning Dronefører på broen mellem uddannelsesinstitutionerne.

Som dronepilot får du mange muligheder for at arbejde professionelt med droner til inspektion.

En drone kan nemlig bruges til en bred vifte af opgaver, som giver dig overblik. Du kan blandt andet foretage ejendomsinspektion. Med en drone er det hurtigt og nemt at inspicere både tag og facader. Det kan for eksempel være relevant til udbudsmateriale og 1 års og 5 års gennemgang efter afleveret projekt.

Droner har særlig vundet indpas i byggesektoren, hvor de kan bruges til at inspicere alt fra solcelleanlæg og vindmøller til skorstene og tag. De bruges også til at inspicere både, skibe, broer samt kraner.

Det forventes imidlertid, at droner i de kommende år vinder indpas i mange andre brancher, fordi de er formidable til at få overblik på steder, hvor det ellers er vanskeligt og dermed ofte bekosteligt at komme til.

Drone til inspektion er et valgfag på akademiuddannelse i Energiteknologi. Det tilbydes også som et selvstændigt fag.

For os er det både nemmere og billigere at bruge drone, når vi skal inspicere en bygning. Før skulle vi to mand afsted med en lift for at lave en tilsvarende inspektion, og det er altså noget, der tager sin tid.

- Droner er bestemt ikke kun for mænd, der har leget med modelfly. Man skal bare være villig til at prøve noget nyt.

- Hvis man for eksempel skal inspicere en bygning, en bro eller et naturområde, så kan det gøre langt mere effektivt og hurtigt, hvis man benytter sig af en drone. Og så er det samtidig langt mere sikkert, end hvis man eksempelvis sender et par mand op i højden for at undersøge en bro eller en vindmølle.

Derfor skal du tage en uddannelse inden for Drone til inspektion

På akademifaget Drone til inspektion lærer du at inspicere bygninger, skorstene, skibe, både, tage, facader og meget mere. Du lærer om termografering (se videoen nedenfor) samt at tage billeder og optage video.

På uddannelsen får du styr på rammer, regler, love og bekendtgørelser for droneflyvning samt etik, så du overholder privatlivets fred. Du får indblik i de tre forskellige dronekategorier og dronens komponenter og software samt app. Og du får dronekompetencecertifikat teori – A1/A3 og A2.

For at flyve drone efter reglerne så er det vigtigt at du har styr på sikkerhed og  kommunikation omkring droneflyvning. Derfor gennemgår vi alle reglerne på området, så du kan inspicere sikkert og lovligt med din drone.

 

Læs om opbygningen af faget her



Introduktion
Opbygningen af dronene
Teorie - A1/A3
Teori A2


Dronekompetencebevis
Øvelser - Gennemgang
Luft under vingerne
Luft under de store vinger


Inspektioner
Termografering
Kortlægning
Øvelser
Dataoverførsel
Specifik or certified
Eksamen vejledning


Online vejledning


Online vejledning


Eksamen med bevis
  • Dag 1


  • Introduktion
    Opbygningen af dronene
    Teorie - A1/A3
    Teori A2
  • Dag 2


  • Dronekompetencebevis
    Øvelser - Gennemgang
    Luft under vingerne
    Luft under de store vinger
  • Dag 3


  • Inspektioner
    Termografering
    Kortlægning
    Øvelser
    Dataoverførsel
    Specifik or certified
    Eksamen vejledning

 

Få et visuelt indblik i faget Drone til inspektion

 

Hvad lærer du på faget Drone til inspektion?

Som dronepilot lærer du hvordan du kan planlægge, udføre og dokumentere flyvning i henhold til reglerne. Du får også grundig viden om hvordan du kan vurdere elementer, der har betydning for flyvningen – for eksempel vejr, temperatur og geo-hegn. Gennem uddannelsen opnår du en grundig erfaring med forskellige typer af droner, der har forskellige typer udstyr og du får mulighed for at opnå dronekompetence-certifikat. Når du har bestået eksamen i faget, så har du bevis på, at du har opnået faglig og akademisk viden til inspektion med drone.

 

Hvad er værdien af dette fag for min arbejdsplads?

Med Drone til inspektion på dit eksamensbevis kan du bidrage til at skabe værdi for din arbejdsplads ved at udnytte de nye og spændende muligheder, der kommer med drone-teknologi. Dette giver virksomheden en konkurrencemæssig fordel.

Du vil være i stand til at udføre inspektioner inden for forskellige sektorer, herunder bygge- og anlægsbranchen. Du kan foretage inspektioner af solcelleanlæg, vindmøller, skorstene, både, skibe, broer og kraner, blot for at nævne nogle eksempler. Ved at anvende droner til disse inspektioner kan du opnå flere fordele, såsom hurtigere og mere præcise resultater, bedre adgang til svært tilgængelige områder og reducerede omkostninger sammenlignet med traditionelle inspektionsmetoder.

 

Hvem henvender akademifaget sig til?

Faget Drone til inspektion er perfekt til dig, der gerne vil bruge teknologien på nye områder – og på den måde forny din branche.

Du er interesseret i at følge med og finde på nye måder at udføre dit arbejde på. Du arbejder muligvis i bygge- og anlægsbranchen, hvor droner allerede har vundet indpas. Eller du arbejder i en helt anden branche, hvor du kan se et potentiale i at bruge droner til at få overblik. Eller du er muligvis bare nysgerrig efter at vide mere om drone til inspektion.

 

Certifikat til at flyve med drone

For at få mest ud af faget skal vi selvfølgelig ud at flyve, og det gøres bedst, når alle deltagere har et dronekompetence-certifikat.

Hvis du ikke har et dronekompetence-certifikat, så frygt ikke. Det hjælper vi dig også igennem med. Derfor gennemgås alt, hvad du skal vide, således at du har mulighed for sideløbende at erhverve et dronekompetence-certifikat. Så kan du også komme med ud at flyve.

Vi flyver i den åbne kategori, som er opdelt i tre underkategorier, A1, A2 og A3, der er dannet på grundlag af driftsbegrænsninger, krav til fjernpiloten og tekniske krav. Det nemmeste er at sammenligne dem i vægtområder.

Læs om drone certificering her.

Nu skal IBA holde teoriprøver for landets dronepiloter

Mange kommende dronepiloter skal nu møde fysisk frem til en teoriprøve, hvis de vil ud at flyve med deres drone. Den nye regel omfatter dronepiloter, der har brug for det såkaldte A2-dronecertifikat. Ofte drejer det sig om dronepiloter, der bruger deres drone i en arbejdsmæssig sammenhæng. Blandt andet giver certifikatet mulighed for at flyve tæt på mennesker i beboede områder.

 

Droneflyvning ved IBA´s bygning
Fleksibel akademiuddannelse

Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.

Du finder information om den Fleksible akademiuddannelse her
Efteruddannelse på deltid

IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

 

Skema der viser forskellen på fuldtidsuddannelser og efteruddannelser.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.

Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?

Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.

Sådan er akademiuddannelsen opbygget

Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.

Uddannelsen er opbygget af:

  • Obligatoriske fag
  • Valgfag eller retningsspecifikke
  • Afgangsprojekt (10 ECTS).

Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.

En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.

Skræddersy din akademiuddannelse

På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.

Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.

Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.

Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.

Læs mere om hele udbuddet af akademiuddannelser her.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del

En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.

En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.

Læs mere om dit alternativ til HD uddannelsen her
Niveau

En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).

Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.

Indledende studieforberedelse

Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.

Du finder information om kurserne her
Hjælp til eksamensangst

På IBA er der flere voksne studerende, som er bekymret for at gå til eksamen. Nogle lider af eksamensangst i sådan en grad, at det tidligere helt har afholdt dem fra at tage efteruddannelse.

IBA har et tilbud, hvis du er en af dem. Du kan nemlig få en samtale med lektor Morten Kier, som både er uddannet i og har stor erfaring i at hjælpe studerende med at overvinde eksamensangst.

Afmeldingsbetingelser

Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

 

Karrieremøde & uddannelsesplan

Går du med drømme om uddannelse eller opgradering inden for dit fag? Eller har du lyst til et brancheskifte, jobskifte eller en helt ny karriere?

Et uforpligtende karrieremøde kan være det rigtige for dig.

Læs mere om karrieremøde

Realkompetencevurdering mellem underviser og studerende på IBA

 

Realkompetence­vurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Og er du interesseret i at komme i gang med en efteruddannelse på akademi- eller diplomniveau?

Så bør du overveje at få lavet en realkompetencevurdering (RKV).

Hør om dine muligheder for merit her

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

 

Økonomisk tilskud til efteruddannelse

Mange har mulighed for at søge tilskud til deres efteruddannelse via OmstillingsfondenKompetencefondeStatens Voksen Uddannelsesstøtte og Tryghedspuljen.

Derfor har vi samlet de vigtigste oplysninger, så du ikke risikerer at overse muligheden.

Læs mere om dine muligheder her

Karina Vesterager

 

Skræddersyede uddannelser til virksomheder

Få et specialdesignet uddannelsesforløb for hele virksomheden eller et uddannelsesforløb til den enkelte medarbejder.

Vi tilretter det, så det passer bedst muligt ind i jeres hverdag og jeres forudsætninger.

Få et stræddersyet forløb

Billede af Morten Kier

 

Eksamensangst? Der er hjælp at hente

Du er ikke alene. Der er en del voksne studerende, som frygter eksamen.

Men der er hjælp at hente, og derfor hjælper Morten Kier studerende på efteruddannelserne med at overkomme angsten.

Læs mere om eksamensangst her

Kontakt og information


foto af Isabel
Isabel Garde-Hansen
igha@iba.dk
+45 72 11 82 31
Uddannelseskoordinator

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega