Efteruddannelse for ledige
Få hjælp til at komme videre
Hvis du er ledig, har du forskellige muligheder for at få betalt efter- og videreuddannelse af enten din a-kasse eller dit Jobcenter. Afhængig af din baggrund kan du vælge mellem de fag og uddannelser, som fremgår af enten den nationale positivliste eller de regionale positivlister.


Dine muligheder afhænger primært af følgende
1. Dit nuværende uddannelsesniveau
Faglært eller ufaglært
Hvis du er faglært, ufaglært eller ikke har fuldført din uddannelse, har du ret til 6 ugers jobrettet uddannelse. Du kan vælge uddannelser og fag fra den nationale positivliste, og din a-kasse dækker omkostningerne.
Læs mere om uddannelserne på den nationale positivliste her.
Kort, mellemlang eller lang uddannelse
Hvis du har en kort, mellemlang eller lang videregående akademisk uddannelse, kan du ansøge dit Jobcenter om tilladelse til at vælge mellem fag og uddannelser på de regionale positivlister.
Læs mere om uddannelserne på de regionale positivlister her.
2. Andre kriterier end uddannelsesniveau
En række forskellige faktorer afgør, om det er dit Jobcenter (og de regionale positivlister) eller din a-kasse (og den nationale positivliste), der er relevante for dig, når du ansøger om uddannelser og fag.
Bredt udvalg af uddannelser for ledige fra positivlisten
På IBA Erhvervsakademi Kolding finder du et bredt udvalg af kurser for ledige, der har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. En 6 ugers jobrettet uddannelse består som hovedregel af to undervisningsdage om ugen, og du har derfor mulighed for at tage to kurser samtidig og derved styrke dine kompetencer maksimalt i din ledighedsperiode.
Hvis du er i 2. ledighedsperiode, kan du også deltage i uddannelse. Her skal du kontakte din sagsbehandler og få udarbejdet en jobplan, der indeholder din selvvalgte uddannelse. Herefter kan du begynde på selve uddannelsesforløbet.
Regler og rettigheder
Stemningsbilleder fra IBA
Kontakt os
Vil du ha´mere viden?