Akademiuddannelse i Salg og markedsføring
Søgemaskineoptimering og analyse
Vær med til at danne et hold!
Skriv dig op her, så giver vi dig besked, så snart vi er mange nok.
Lær, hvordan du gør din hjemmeside synlig på Google, får den bedste placering i søgeresultaterne og hvordan du kan bruge dataanalyse (Google Analytics) til at optimere din synlighed og hjemmeside.
I dette fag vil du lære, hvordan du gennem søgemaskiner får mest mulig trafik ind til din hjemmeside og bliver synlig for dine kunder og skaber relationer og salg. Du vil lære, hvordan du arbejder med søgemaskineoptimering i praksis og bruger dataanalyse som grundlag for udvikling og optimering af din hjemmeside – både i forhold til tekniske, indholdsmæssige og designmæssige forhold.
Du får fuldt overblik over de nyeste optimeringsteknikker og bliver i stand til at opnå topplaceringer på Google med denne undervisning i SEO og Google Analytics.
Faget Søgemaskineoptimering og analyse kan tages selvstændigt eller som en del af akademiuddannelse i Salg & markedsføring.
Hvad er søgemaskineoptimering?
Søgemaskineoptimering – også bedre kendt som SEO, som står for Search Engine Optimization.
Når man arbejder med søgemaskineoptimering, så er målet at optimere de organiske visninger af din hjemmeside på søgemaskiner som eksempelvis Google.
Hvad er forskellen på SEO og SEM?
Når du arbejder med annoncer på Google, er der tale om betalte søgeresultater og dermed SEM, mens SEO er de organiske søgeresulateter.
Dét lærer du på faget
- Du får udvidet din online værktøjskasse betydeligt, og får mulighed for at omsætte din nye SEO viden til praksis med det samme ved løbende at teste værktøjerne på dit eget website.
- Du lærer at sætte din onlinesynlighed i system, så det bliver nemmere for dig at vælge samt håndtere den helt rigtige SEO-strategi.
- Du lærer også effektive metoder, så du nemmere kan styre og bevare overblikket over de forskellige arbejdsprocesser.
- Du vil lære, hvordan du arbejder med søgemaskineoptimering i praksis og bruger dataanalyse som grundlag for udvikling og optimering af din hjemmeside – både i forhold til tekniske, indholdsmæssige og designmæssige forhold
Lær at arbejde med de organiske søgeresultater og lær at behandle data
- Søgeordsanalyse
- Googles algoritme
- Teknisk SEO
- Søgeordsanalyser
- Opbygning og optimering af hjemmesider
- Links og linkbuilding
- Google Search Console
- Opsætning af Google Analytics og Tag Manager
- Rapporter i Google Analytics
- Databehandling.
Dét får din arbejdsgiver ud af, at du læser faget
- Du får redskaber til hvordan hjemmesiden bliver synlig på Google.
- Du ved, hvordan du gennem søgemaskiner får mest mulig trafik ind til din hjemmeside – og dermed bliver synlig for dine kunder og skaber relationer og salg.
- Du har lært, hvordan du kan bruge data, analyse og rapporter til at optimerer virksomhedens indtjening.
Hvem henvender faget sig til?
Faget er for alle, der arbejder med virksomhedens markedsføring og ønsker en praktisk tilgang til planlægningen og udviklingen af en solid markedsføringsplan.
Praktisk information
Studieordning
Fleksibel akademiuddannelse
Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.
Studieordning
Efteruddannelse på deltid
IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.
Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?
Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.
Sådan er akademiuddannelsen opbygget
Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.
Uddannelsen er opbygget af:
- Obligatoriske fag
- Valgfag eller retningsspecifikke
- Afgangsprojekt (10 ECTS).
Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.
En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Skræddersy din akademiuddannelse
På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.
Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.
Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.
Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del
En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.
En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Niveau
En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).
Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.
Indledende studieforberedelse
Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.
Handelsbetingelser
Afmeldingsbetingelser
Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.
Kontakt og information
Uddannelseschef
Vil du ha´mere viden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet





