Diplomuddannelse i Digital konceptudvikling

Digital Marketing

Ansøgningsfrist
07.04.2027

ECTS
5 ECTS

Eksamen
senest den 17/06 2027

 

Studerende arbejder på efteruddannelserne på IBA Studerende arbejder på efteruddannelserne på IBA

Digital marketing er ikke til at komme uden om, og på dette valgfag på diplomuddannelsen i Digital konceptudvikling får du et overblik over de mange forskellige muligheder – både på strategisk og et mere konkret niveau.

Du lærer om forskellige metoder og løsninger for at få succes med digital marketing, og du kan især bruge din nye viden, hvis du arbejder med markedsføring via online platforme.

Digital marketing kan læses som et selvstændigt fag eller som en del af diplomuddannelse i Digital konceptudvikling.

Hvad er digital marketing?

Digital marketing er en markedsføringsstrategi og praksis, der bruger digitale kanaler, teknologier og platforme til at promovere produkter, tjenester eller brands til en målgruppe. Det omfatter en bred vifte af aktiviteter og taktikker, der sigter mod at tiltrække, engagere og konvertere potentielle kunder online.

Her er nogle centrale elementer i digital marketing:

  • Websider og SEO (Søgemaskineoptimering):
    At have en professionel hjemmeside er afgørende. SEO involverer optimering af indhold og tekniske aspekter af din hjemmeside for at rangere højere i søgeresultaterne på søgemaskiner som Google, hvilket øger synligheden.
  • Content Marketing:
    Oprettelse og distribution af værdifuldt indhold som blogs, artikler, videoer og infografikker for at tiltrække og engagere din målgruppe. Godt indhold kan også hjælpe med at etablere din virksomhed som en autoritet inden for dit område.
  • Markedsføring på sociale medier:
    Brug af sociale medieplatforme som Facebook, Instagram og LinkedIn til at interagere med din målgruppe samt at annoncere for dine produkter eller tjenester.
  • E-mail Marketing:
    Send målrettede e-mails til din målgruppe for at opbygge relationer, øge brandbevidsthed og fremme produkter eller tjenester. Automatisering af e-mail-kampagner er også almindelig praksis.
  • Pay-Per-Click (PPC) annoncering:
    Opret annoncekampagner på platforme som Google Ads eller sociale medier, hvor du betaler, hver gang en bruger klikker på din annonce. Dette giver mulighed for nøjagtig målretning og kontrol over dit budget.
  • Affiliate Marketing:
    Samarbejd med andre virksomheder eller influencers, der markedsfører dine produkter eller tjenester i bytte for en provision baseret på salg eller klik.
  • Analytics og Dataanalyse:
    Brug af værktøjer som Google Analytics til at spore, analysere og evaluere resultaterne af dine digitale marketingkampagner. Dette hjælper med at optimere din strategi og investering.
  • Søgemaskine Marketing (SEM):
    Dette omfatter både PPC-annoncering og organisk SEO for at forbedre synligheden i søgemaskiner og drive mere trafik til din hjemmeside.

Digital marketing giver virksomheder mulighed for at målrette deres marketingindsats mod specifikke målgrupper, måle resultater nøjagtigt og tilpasse deres strategi løbende. Det har revolutioneret markedsføringen ved at tilbyde mere nøjagtige og omkostningseffektive måder at nå potentielle kunder på, især i en tid, hvor mange mennesker bruger internettet som en primær informationskilde og indkøbskanal.

Dét lærer du på faget Digital marketing

Vi kommer ikke i dybden med alle områder inden for digital markedsføring – men holder det primære fokus, så du lærer:

  • Du lærer om målgrupper og digitale kampagner.
  • Du får kendskab til de sociale medier.
  • Du lærer om datadreven markedsføring.
  • Du lærer om search og online annoncering.
  • Du får kendskab til re-targeting, e-mail marketing og etiske og juridiske overvejelser.

 

Skab værdi for din arbejdsgiver

En grundlæggende viden om redskaber og muligheder med digital marketing giver en række fordele for din arbejdsplads. Digital marketing giver dig en indsigt i målgruppers behov, som kan føre til mere målrettet og effektiv markedsføring.

  • Du får viden og redskaber til at udvikle og optimere virksomhedens marketingindsats.
  • Du får viden om de juridiske spørgsmål, der kan opstå, når man arbejder med digital markedsføring.

 

Hvem er faget Digital marketing relevant for?

Marketing-, web- og kommunikationsansvarlige med ambitioner om at skabe gode resultater med digitale medier og kommunikation på tværs af medier.

Fleksibel diplomuddannelse

Hvad hvis der ikke er en diplomuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible diplomuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.

Du finder information om den Fleksible diplomuddannelse her
Efteruddannelse på deltid

IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

 

Skema der viser forskellen på fuldtidsuddannelser og efteruddannelser.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.

Hvor lang tid tager en diplomuddannelse?

En diplomuddannelse læses på deltid og sideløbende med dit job. Typisk varer en hel diplomuddannelse 3 år, og den skal være afsluttet inden for 6 år.

Sådan er en diplomuddannelse opbygget

På IBA’s diplomuddannelser arbejder du med opgaver fra din egen hverdag. Samtlige fag afsluttes med en eksamen, som du også skriver med udgangspunkt i konkrete opgaver fra dit arbejde. På den måde kombinerer du teori og praksis på fineste vis. Og det betyder, at din uddannelse typisk vil have værdi på din arbejdsplads.

En hel diplomuddannelse udgør samlet 60 ECTS-point.

Uddannelsen er opbygget af:

  • Obligatoriske fag
  • Valgfag eller retningsspecifikke fag
  • Afgangsprojekt.

Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag varierer alt efter uddannelsesretning. Det kan du læse mere om ved at klikke på de enkelte uddannelser.

Skræddersy din diplomuddannelse

Hos IBA kan du sammensætte din egen diplomuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.

Diplomuddannelse – dit alternativ til HD 2. del

En diplomuddannelse tager du ligesom HD 2. del som efter- og videreuddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde.

En diplomuddannelse ligger på samme niveau som en mellemlang uddannelse (f.eks. en bachelor) – og er et godt alternativ til HD 2. del.

Typisk varer en hel uddannelse 3 år og giver adgang til uddannelser på masterniveau. Hvis du vælger at tage flere fag på samme tid, så kan du naturligvis gennemføre uddannelsen hurtigere.

Læs mere om dit alternativ til HD uddannelsen her
Niveau

En diplomuddannelse svarer til en bachelor, som er en mellemlang videregående uddannelse. Du kan tage fag som en del af din diplomuddannelse eller som et selvstændigt fag.

Uddannelsen er et godt alternativ til HD 2. del, og den giver adgang til relevante uddannelser på master- og kandidatniveau.

Optagelseskrav

Du skal som minimum have gennemført en kort, videregående uddannelse for at blive optaget på en diplomuddannelse.

Desuden skal du have 2 års relevant erhvervserfaring (relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).

Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.

Introduktion til videnskabsteori

Er det længe siden du har studeret? Eller har du kun begrænset kendskab til videnskabsteori? Så anbefaler vi, at du deltager på et af vores introduktionsforløb.

Det korte forløb vil forberede dig på at skrive opgaver på diplomniveau.

Du finder information om Introduktion til videnskabsteori her
Afmeldingsbetingelser

Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Book et karrieremøde

Realkompetencevurdering mellem underviser og studerende på IBA

Få en realkompetencevurdering

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Tilskudsmuligheder til efteruddannelse

Kontakt og information


Foto af Malene
Malene Schøning Hansen
mhan@iba.dk
+45 72 11 82 65
Uddannelseskoordinator

Undervisere


Foto af Jesper Outzen
Jesper Outzen
jeou@iba.dk
Digitaliserings- og AI-specialist
Læs mere

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega