Diplomuddannelse i Finansiel rådgivning
Udvidet pensionsrådgivning
28.10.2026 – 07.01.27
Se undervisningsdage +
14.10.2026
5 ECTS
2.+3.2.2027
Se dine muligheder +
Tag din pensionsrådgivning til næste niveau
Pensionsrådgivning kræver indsigt, overblik og evnen til at navigere i komplekse regler og økonomiske sammenhænge. På dette diplomfag dykker vi ned i de avancerede aspekter af pensionsverdenen, og giver dig redskaberne til at levere strategisk og værdifuld rådgivning, der skaber tryghed og fremtid for dine kunder.
Udvidet pensionsrådgivning er et fag på diplomuddannelse i Finansiel rådgivning. Det tilbydes også som et selvstændigt fag.
Et fag for den erfarne rådgiver
Diplomfaget Udvidet pensionsrådgivning er et nyt fag, der er udviklet på baggrund af ønsker fra sektoren, idet der er et øget behov for pensionsrådgivning med mere indgående viden i hverdagen.
Udvidet pensionsrådgivning er målrettet dig, der allerede har en grundlæggende forståelse af pensionsformer og kundebehov. Det vil sige, at forudsætningen er, at du er compliant indenfor IDD bilag 4 eller 5A. Her bygger vi ovenpå din viden og fokuserer på de emner, der med din rådgivning skaber værdi for kunderne – fra kundens skatteoptimering til komplekse finansielle strategier.
Forberedelsen omfatter læsning af disse kerneemner, så vi på undervisningsdagene kan fordybe os i de emner, der virkelig gør en forskel i din rådgivning i praksis. Såfremt du er compliant inden for IDD bilag 4, og ikke har kendskab til mindre erhvervsdrivende, må du forvente at skulle forberede dig yderligere
Hvad gør dette fag unikt?
Dette fag går langt ud over det grundlæggende. Vi arbejder med cases, hvor du lærer at håndtere komplekse rådgivningssituationer som:
- Optimering af skattepligtige bo og arv.
- Compliance og korrekt håndtering af kundernes opsparinger.
- Samspillet mellem pension, frie midler og evt. virksomhed.
- Strategisk rådgivning om investering og forvaltning.
Teori, der bliver til praksis
Med Udvidet pensionsrådgivning får du ikke bare viden – du får redskaber, du kan bruge med det samme. Gennem cases, øvelser og dialog bliver du rustet til at hjælpe din kolleger eller kunder med komplekse løsninger.
En investering i din faglige udvikling
Dette fag løfter din rådgivning fra kompetent til fremragende. Med fokus på detaljer og helhedsforståelse bliver du en værdsat rådgiver, der kan skabe tillid og værdi for både kolleger, kunder og din organisation.
Fagets struktur: Indhold, der udfordrer og udvikler dig
Vi har opdelt faget i fire hovedtemaer, der afspejler de vigtigste udfordringer i avanceret pensionsrådgivning. Hver hjemmeopgave forbereder dig til undervisningsdagene, hvor vi går i dybden med praksisorienterede cases og diskussioner.
Eksempler på emner:
- Etik og rådgiveransvar: Hvordan balancerer du salgsstrategier med kundernes bedste interesser?
- Finansiel planlægning: Optimering af pensionsformuer, nedsparing og arv.
- Internationale pensionsforhold: Håndtering af kunder, der har ingen eller begrænset skattepligt til Danmark.
- Investering: Pension vs. frie midler og fremtidens tendenser i kollektive og individuelle priser.
Undervisers kompetencer
Faget undervises af en erfaren specialist fra den finansielle sektor med indgående kendskab til pensionsmarkedet og dagligdagen i pengeinstitutter.
Er pensionsfaget noget for dig?
Udvidet Pensionsrådgivning er for dig, der:
- Har en grundlæggende forståelse af pensionssystemet og er klar til at dykke ned i mere komplekse problemstillinger.
- Ønsker at levere rådgivning, der går ud over standardløsninger.
- Vil udvikle din faglighed og blive en ekspert, der kan tage ansvar for komplekse pensionsstrategier.
Gør en forskel for dine kunder – og din karriere
Pension er en livslang investering, og som rådgiver spiller du en afgørende rolle i at skabe tryghed og økonomisk stabilitet. På dette diplomfag lærer du at tænke strategisk, handle proaktivt og hjælpe dine kunder med at skabe deres ønskede fremtid.
Er du klar til at tage skridtet videre? Tilmeld dig Udvidet Pensionsrådgivning eller kontakt vores studieadministration og hør mere.
Praktisk information
Studieordning
Fleksibel diplomuddannelse
Hvad hvis der ikke er en diplomuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible diplomuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.
Optagelseskrav
Du skal som minimum have gennemført en kort, videregående uddannelse for at blive optaget på en diplomuddannelse.
Desuden skal du have 2 års relevant erhvervserfaring (relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).
Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.
Realkompetencevurdering
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få lavet en realkompetencevurdering hos IBA. Den er gratis for dig.
Realkompetencer er den viden og de færdigheder, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.
Beviset kan give dig adgang til uddannelser, selv om du ikke opfylder de formelle krav. Eller måske kan du få merit for et eller flere fag (og dermed afkorte uddannelsen). I nogle tilfælde kan du få godskrevet en hel uddannelse.
Økonomi & tilskud
Der findes en række muligheder for at få tilskud til din efteruddannelse.
Er du faglært eller ufaglært, så åbner Omstillingsfonden mulighed for, at du kan få betalt din efteruddannelse med op til 10.000 kr. om året. Ordningen omfatter også dig, der som højeste uddannelse har en professionsbachelor, diplomuddannelse eller HD.
Det gælder for eksempel journalister, folkeskolelærere, maskinmestrer, grafisk designere, pædagoger og sygeplejersker. Her er dog den begrænsning, at støtten ikke kan fås til fag i ledelse.
Du har også mulighed for at søge tilskud via diverse kompetencefonde, Statens Voksen Uddannelsesstøtte og Tryghedspuljen.
Karrieremøde
Hvis du overvejer efteruddannelse, kan det være en god idé at booke et karrieremøde. Her får du afklaret, hvilke muligheder du har for efteruddannelse. Og du får talt om, hvordan mere uddannelse vil påvirke dit nuværende job – og ikke mindst: Muligheden for at søge et nyt.
Karrieremødet foregår med en uddannelseskoordinator hos IBA. Samtalen tager udgangspunkt i din baggrund, ønsker og behov. Samtalen kan eventuelt munde ud i en uddannelsesplan, så du kan nå dine drømme. Vi vejleder også om de mange muligheder for at ansøge om tilskud til efteruddannelse.
Niveau
En diplomuddannelse svarer til en bachelor, som er en mellemlang videregående uddannelse. Du kan tage fag som en del af din diplomuddannelse eller som et selvstændigt fag.
Uddannelsen er et godt alternativ til HD 2. del, og den giver adgang til relevante uddannelser på master- og kandidatniveau.
Diplomuddannelse – dit alternativ til HD 2. del
En diplomuddannelse tager du ligesom HD 2. del som efter- og videreuddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde.
En diplomuddannelse ligger på samme niveau som en mellemlang uddannelse (f.eks. en bachelor) – og er et godt alternativ til HD 2. del.
Typisk varer en hel uddannelse 3 år og giver adgang til uddannelser på masterniveau. Hvis du vælger at tage flere fag på samme tid, så kan du naturligvis gennemføre uddannelsen hurtigere.
Hvor lang tid tager en diplomuddannelse?
En diplomuddannelse læses på deltid og sideløbende med dit job. Typisk varer en hel diplomuddannelse 3 år, og den skal være afsluttet inden for 6 år.
Efteruddannelse på deltid
IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.
Sådan er en diplomuddannelse opbygget
På IBA’s diplomuddannelser arbejder du med opgaver fra din egen hverdag. Samtlige fag afsluttes med en eksamen, som du også skriver med udgangspunkt i konkrete opgaver fra dit arbejde. På den måde kombinerer du teori og praksis på fineste vis. Og det betyder, at din uddannelse typisk vil have værdi på din arbejdsplads.
En hel diplomuddannelse udgør samlet 60 ECTS-point.
Uddannelsen er opbygget af:
- Obligatoriske fag
- Valgfag eller retningsspecifikke fag
- Afgangsprojekt.
Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag varierer alt efter uddannelsesretning. Det kan du læse mere om ved at klikke på de enkelte uddannelser.
Skræddersy din diplomuddannelse
Hos IBA kan du sammensætte din egen diplomuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.
Introduktion til videnskabsteori
Er det længe siden du har studeret? Eller har du kun begrænset kendskab til videnskabsteori? Så anbefaler vi, at du deltager på et af vores introduktionsforløb.
Det korte forløb vil forberede dig på at skrive opgaver på diplomniveau.
Hjælp til eksamensangst
På IBA er der flere voksne studerende, som er bekymret for at gå til eksamen. Nogle lider af eksamensangst i sådan en grad, at det tidligere helt har afholdt dem fra at tage efteruddannelse.
IBA har et tilbud, hvis du er en af dem. Du kan nemlig få en samtale med lektor Morten Kier, som både er uddannet i og har stor erfaring i at hjælpe studerende med at overvinde eksamensangst.
Handelsbetingelser
Afmeldingsbetingelser
Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.
Kontakt og information
Uddannelseschef
Vil du ha´mere viden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet



