Akademiuddannelse i Salg og markedsføring

Service – sådan plejer du dine internationale kunder

Vær med til at danne et hold!

Skriv dig op her, så giver vi dig besked, så snart vi er mange nok.

Jeg er ikke en robot


 

Stemningsbillede fra undervisning Studerende der glædeligt arbejder i undervisningen.

Yd en bedre service og skab mere loyale kunder!
I en global verden, hvor kundeloyaliteten generelt er faldende, er øget kundeorientering og god kundeservice afgørende for at udvikle og fastholde kunder. Og den nyeste forskning viser, at eksportvirksomheder er nødt til at fokusere langt mere på fastholdelse af eksisterende kunder for at få succes end virksomheder uden eksport.

På faget Service – sådan plejer du dine internationale kunder lærer du, hvordan kommunikation er et væsentligt omdrejningspunkt i servicearbejdet, og hvordan både personlighed, kulturel baggrund og kommunikationsform kan påvirke din service over for kunderne. Du får også et indblik i, hvordan kravene til den gode kundeoplevelse ændrer sig på tværs af de forskellige kommunikationsformer.

Undervisningen tager i høj grad udgangspunkt i udfordringer og erfaringer fra din egen hverdag, som du kan sparre med dine medkursister og underviseren omkring.

Faget Service – sådan plejer du dine internationale kunder er en del af akademiuddannelsen i Salg og markedsføring, men kan også tages som enkeltstående fag.

Samarbejdspartnere

Vi er stolte af vores mange samarbejdspartnere på uddannelsen – et samarbejde, som altid sikrer de studerende hos os den nyeste viden på området.

I forbindelse med dette fag samarbejder IBA Erhvervsakademi Kolding med Danish Export, DI Handel, Business Danmark, CBS og Morgendagens salg.

 

Derfor skal du læse faget Service – sådan plejer du dine internationale kunder

  • På faget får du en grundlæggende forståelse for serviceholdninger. Det betyder, at du kan skabe bedre kundeoplevelser og dermed gå fra passiv fastholdelse til aktiv kundeudvikling.
  • Du lærer også, hvordan du ikke bare kommunikerer, men også samarbejder og problemløser med forskellige kundetyper med forskellig kulturel baggrund.
  • Desuden får du et indblik i, hvordan man indarbejder god kundeservice som en del af virksomhedens værdier.
  • Metoder, begreber og modeller inden for service og serviceholdninger samt kundeorientering.
  • Servicedesign og planlægning af gode kundeoplevelser.
  • Servicesamtalens struktur.
  • Kommunikation, kommunikationsformer og kommunikationsværktøjer som omdrejningspunkt i servicearbejdet, både mundtligt og skriftligt, verbalt og nonverbalt samt telefonisk, online og face to face.
  • Personprofiler og kulturforskelle.
  • Personlige egenskaber, der er vigtige i forhold til service.
  • Reklamationsbehandling og konflikthåndtering.

 

Med akademifaget får du dette med i værktøjskassen

  • Du får en grundlæggende forståelse for service og vigtigheden af dette i forhold til at skabe gode kundeoplevelser, som igen skaber. mere loyale kunder – og hvordan din egen personlighed og kommunikationsform kan påvirke din service over for kunderne.
  • Du opnår en forståelse for vigtigheden af at arbejde med serviceholdninger og arbejde med egen rolle som servicegiver og deltager i et serviceteam.
  • Du bliver bedre til at forventningsafstemme med kunderne omkring dine egne serviceleverancer.
  • Du får redskaber til at håndtere reklamationer på en mere struktureret måde.
  • Du får kompetencer til at agere i forhold til forskellige personprofiler og kulturelle baggrunde – og til at agere i forhold til forskellige kommunikationsmedier.
  • Du får teknikker til planlægning, gennemførelse og opfølgning på god kundeservice, så du går fra passiv ekspedition til aktiv servicehåndtering.

 

Faget giver værdi for din arbejdsgiver

  • Din virksomhed får en medarbejder, som aktivt kan indgå i et team sammen med eksportsælgerne om at skabe gode kundeoplevelser og løsningsmuligheder for internationale kunder.
  • På den måde kan du som medarbejder desuden bidrage til at øge kundeloyaliteten, så de internationale kunder i højere grad både fastholdes og udvikles.
  • Ligeledes kan du bidrage til arbejdet med implementering af service og kundeorientering som en del af virksomhedens værdier.

 

Hvem henvender faget sig til?

Faget Service – sådan plejer du dine internationale kunder er målrettet dig, der til daglig arbejder med servicering og betjening af udenlandske kunder i en kundesupportfunktion i en eksportvirksomhed.

Under forløbet vil du få adgang til den tilhørende E-bog, som er en guide, der hjælper dig godt i gang med studieteknik, studieforberedelse og projektskrivning.

- Eksportvirksomheder har klaret sig langt bedre gennem coronakrisen end virksomheder uden eksport, og en af hovedforklaringerne er ganske enkelt, at de er tættere på kunderne og yder dem højere service.

- Det har været værdifuldt for mig at gennemføre faget, for det passer perfekt til de forskellige udfordringer, jeg møder i mit arbejde med kundeservice og eksport på tværs af lande. Desuden var der en rigtig god sparring med de andre deltagere, som sidder i tilsvarende job i andre virksomheder.

- Mange danske virksomheder kunne eksportere meget mere. Derfor er Danish Export Association gået ind i et samarbejde om eksportuddannelsen på IBA Erhvervsakademi Kolding.

Fleksibel akademiuddannelse

Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.

Du finder information om den Fleksible akademiuddannelse her
Efteruddannelse på deltid

IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

 

Skema der viser forskellen på fuldtidsuddannelser og efteruddannelser.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.

Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?

Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.

Sådan er akademiuddannelsen opbygget

Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.

Uddannelsen er opbygget af:

  • Obligatoriske fag
  • Valgfag eller retningsspecifikke
  • Afgangsprojekt (10 ECTS).

Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.

En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.

Skræddersy din akademiuddannelse

På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.

Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.

Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.

Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.

Læs mere om hele udbuddet af akademiuddannelser her.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del

En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.

En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.

Læs mere om dit alternativ til HD uddannelsen her
Niveau

En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).

Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.

Indledende studieforberedelse

Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.

Du finder information om kurserne her
Afmeldingsbetingelser

Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Book et karrieremøde

Realkompetencevurdering mellem underviser og studerende på IBA

Få en realkompetencevurdering

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Tilskudsmuligheder til efteruddannelse

Kontakt og information


Foto af Lene Albæk Jensen
Lene Albæk Jensen
laje@iba.dk
+45 72 11 82 89
Uddannelseskoordinator

Undervisere


Foto af Jens Lassen
Jens Lassen
jlas@iba.dk
+45 20 18 47 53
Lektor
Læs mere

Uddannelseschef


Lars Jespersen
Lars Jespersen
ljes@iba.dk
+45 24 29 70 31
Markedschef

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega