Akademiuddannelse i Ledelse

Projektledelse  (AU i Ledelse)

Ansøgningsfrist
03.08.2026

ECTS
10 ECTS

Eksamen
uge 39

 

Studerende på efteruddannelse på IBA Erhvervsakademi Kolding Studerende på efteruddannelse på IBA Erhvervsakademi Kolding.

Få projekter til at lykkes med styring, der gør en forskel

I faget Projektledelse lærer du at opbygge og styre forskellige projekttyper. Med praktiske værktøjer til at styre både mennesker og ressourcer kan du sikre, at dit projekt altid er på rette vej. Du får indsigt i, hvordan du kommunikerer effektivt, håndterer deadlines og skaber værdi for alle involverede, samtidig med at du holder fokus på bæredygtighed og langvarig succes.

Faget giver dig kompetencer til at håndtere projekter – fra planlægning til succesfuld gennemførelse.

Læs faget som del af akademiuddannelsen i Ledelse eller som et selvstændigt fag.

Denne tilmelding er for dig i job. Se faget for ledige her

Dét får du ud af faget Projektledelse

Når du afslutter faget, vil du kunne:

  • Lede og styre projekter hele vejen fra idé til levering – med en tydelig strategi og klare mål
  • Udvælge de modeller for ledelse og styring, der passer bedst til projektets kendetegn.
  • Bruge elementer fra både Klassisk (faseopdelt) og Agil projektledelse.
  • Bruge konkrete værktøjer til f.eks. risikovurdering, interessenthåndtering og effektivt samarbejde.
  • Prioritere ressourcer og deadlines.
  • Kommunikere klart og engagerende med alle interessenter.
  • Have blik for bæredygtighed.

 

Derfor styrker projektledelse hele organisationen

Effektiv projektledelse skaber værdi på tværs af hele organisationen. Med de rette metoder og værktøjer kan du reducere risikoen for forsinkelser, dyre fejl og uforudsete omkostninger. Du lærer at planlægge og styre projekter, sikre tydelig kommunikation mellem alle interessenter og træffe de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter. Resultatet er mere effektive projekter, bedre samarbejde og større sandsynlighed for at nå projektets mål – til tiden og inden for budgettet.

 

Hvem er faget Projektledelse for?

Faget Projektledelse er for dig, der arbejder med projekter – eller skal til det – og ønsker en solid forståelse af projektledelse i praksis. Uanset om du er projektleder, projektmedarbejder, teamleder eller faglig specialist, får du konkrete værktøjer til at planlægge, gennemføre og afslutte projekter med succes. Faget er relevant for ansatte i både private og offentlige virksomheder, hvor effektiv projektstyring er afgørende for at skabe resultater.

Hvad er projektledelse?

Projektledelse er disciplinen, der sikrer, at projekter bliver planlagt, styret og gennemført effektivt – fra idé til færdigt resultat. Det handler om at koordinere mennesker, ressourcer, tid og økonomi, så projektets mål bliver nået inden for de aftalte rammer.

Med projektledelse lærer du at skabe struktur, håndtere risici, prioritere opgaver og kommunikere effektivt med både projektteam og interessenter. Resultatet er projekter, der leverer værdi for kunder, medarbejdere og organisationen, samtidig med at kvalitet, budget og tidsplan bliver overholdt.

Kurser og certificeringer

Du kan supplere din projektstyringsuddannelse med en PRINCE2® certificering.

Læs om PRINCE2® Foundation og Agil Projektledelse.

Billede af studerende i dialog med hinanden på IBA

- Jeg fik stillet nogle rigtig gode spørgsmål til samtalen. Om hvad jeg arbejdede med nu, hvor jeg gerne ville hen. Samtalen satte gang i en masse tanker, og jeg fik lavet en uddannelsesplan.

Den skriver ikke opgaven for mig. Men den inspirerer mig til at komme videre. Så for mig har Al været en rigtig god studiemakker.

Praktisk information

Studieordning
Fleksibel akademiuddannelse

Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.

Du finder information om den Fleksible akademiuddannelse her
Efteruddannelse på deltid

IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

 

Skema der viser forskellen på fuldtidsuddannelser og efteruddannelser.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.

Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?

Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.

Sådan er akademiuddannelsen opbygget

Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.

Uddannelsen er opbygget af:

  • Obligatoriske fag
  • Valgfag eller retningsspecifikke
  • Afgangsprojekt (10 ECTS).

Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.

En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.

Skræddersy din akademiuddannelse

På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.

Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.

Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.

Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.

Læs mere om hele udbuddet af akademiuddannelser her.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del

En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.

En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.

Læs mere om dit alternativ til HD uddannelsen her
Niveau

En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).

Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.

Indledende studieforberedelse

Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.

Du finder information om kurserne her
Afmeldingsbetingelser

Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Book et karrieremøde

Realkompetencevurdering mellem underviser og studerende på IBA

Få en realkompetencevurdering

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Tilskudsmuligheder til efteruddannelse

Kontakt og information


Profilbillede af Charlotte Bøgel Hald
Charlotte Bøgel Hald
cban@iba.dk
+45 72 11 82 62
Uddannelseskoordinator
Foto af Gitte Valentin
Gitte Valentin Sørensen
gvs@iba.dk
+45 72 11 82 63
Uddannelseskoordinator og administrativ leder
Studievejleder - efteruddannelse
Foto af Lene Albæk Jensen
Lene Albæk Jensen
laje@iba.dk
+45 72 11 82 89
Uddannelseskoordinator

Undervisere


Foto af Finn Hansen
Finn Christian Boiskau Hansen
fcbh@iba.dk
+45 20 64 21 10
Lektor
Adjunktvikar Henrik Andersen
Henrik Andersen
hean@iba.dk
+45 71 94 37 83
Underviser
Foto af Martha Voss
Martha Voss
mhvo@iba.dk
+45 21 28 66 38
Underviser
Søren Mandsberg
Søren Løvlund Mandsberg
slma@iba.dk
+45 30 10 18 01
Leder af Kvalitet & data og Lektor
Foto af Trine Schøler-Eriksen
Trine Schøler-Eriksen
tser@iba.dk
+45 21 74 07 81
Lektor
Læs mere

Uddannelseschef


Foto af Lone Hermann
Lone Hermann
loh@iba.dk
+45 24 29 70 26
Uddannelseschef

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega