Diplomuddannelse i Salg og markedsføring
Marketingledelse og konceptudvikling
07.09.2026 – 23.11.26
Se undervisningsdage +
24.08.2026
10 ECTS
14.12.2026.
Se dine muligheder +
Bruger I egentlig den rigtige markedsføring? Og bruger I den mon på den mest effektive måde? I en verden hvor konkurrencen stiger, og markedet konstant ændrer sig, er det vigtigere end nogensinde, at jeres markedsføring er lige i øjet.
Lær at afdække jeres marketingbehov. Lær at sætte gang i udviklingen i virksomheden og at lede dine medarbejdere i processen.
Få forståelse for marketingledelse og konceptudvikling, og lær at se, hvordan digitalisering og segmentering kan blive en del af jeres marketingstrategi.
Læs Marketingledelse og konceptudvikling som del af diplomuddannelse i Salg og markedsføring eller som et selvstændigt fag.
Dét lærer du på faget
- Du lærer at analysere virksomhedens marketingbehov og på den måde forstå sammenhænge mellem virksomhedens overordnede strategi og marketingstrategien.
- Du lærer om marketingledelse samt planlægning og gennemførelse af konceptudvikling og nye marketingtiltag.
- Du lærer om sammenhænge mellem segmentering, virksomhedens værditilbud og produkter.
Dét får din arbejdsgiver ud af, at du læser faget
- Du bliver i stand til at se marketing i en større sammenhæng, og forholde marketingfunktionens rolle til andre funktioner i virksomheden.
- Du kan reflektere over virksomhedens markedsføring, og dermed sørge for at al jeres markedsføring er velovervejet og gennemført.
- Du kan lede jeres marketingindsats og sørge for, at den gennemføres i tråd med virksomhedens strategi.
Hvem henvender faget sig til?
Du skal læse Marketingledelse og konceptudvikling, hvis du ønsker en overordnet forståelse for ledelse inden for marketing, udvikling og branding. Du lærer om sammenhænge mellem segmentering, værditilbud og produkter. Du får desuden viden om, hvordan digitalisering kan indgå i marketingstrategien.
Praktisk information
Studieordning
Fleksibel diplomuddannelse
Hvad hvis der ikke er en diplomuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible diplomuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.
Efteruddannelse på deltid
IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.
Hvor lang tid tager en diplomuddannelse?
En diplomuddannelse læses på deltid og sideløbende med dit job. Typisk varer en hel diplomuddannelse 3 år, og den skal være afsluttet inden for 6 år.
Sådan er en diplomuddannelse opbygget
På IBA’s diplomuddannelser arbejder du med opgaver fra din egen hverdag. Samtlige fag afsluttes med en eksamen, som du også skriver med udgangspunkt i konkrete opgaver fra dit arbejde. På den måde kombinerer du teori og praksis på fineste vis. Og det betyder, at din uddannelse typisk vil have værdi på din arbejdsplads.
En hel diplomuddannelse udgør samlet 60 ECTS-point.
Uddannelsen er opbygget af:
- Obligatoriske fag
- Valgfag eller retningsspecifikke fag
- Afgangsprojekt.
Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag varierer alt efter uddannelsesretning. Det kan du læse mere om ved at klikke på de enkelte uddannelser.
Skræddersy din diplomuddannelse
Hos IBA kan du sammensætte din egen diplomuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.
Diplomuddannelse – dit alternativ til HD 2. del
En diplomuddannelse tager du ligesom HD 2. del som efter- og videreuddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde.
En diplomuddannelse ligger på samme niveau som en mellemlang uddannelse (f.eks. en bachelor) – og er et godt alternativ til HD 2. del.
Typisk varer en hel uddannelse 3 år og giver adgang til uddannelser på masterniveau. Hvis du vælger at tage flere fag på samme tid, så kan du naturligvis gennemføre uddannelsen hurtigere.
Niveau
En diplomuddannelse svarer til en bachelor, som er en mellemlang videregående uddannelse. Du kan tage fag som en del af din diplomuddannelse eller som et selvstændigt fag.
Uddannelsen er et godt alternativ til HD 2. del, og den giver adgang til relevante uddannelser på master- og kandidatniveau.
Optagelseskrav
Du skal som minimum have gennemført en kort, videregående uddannelse for at blive optaget på en diplomuddannelse.
Desuden skal du have 2 års relevant erhvervserfaring (relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).
Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.
Introduktion til videnskabsteori
Er det længe siden du har studeret? Eller har du kun begrænset kendskab til videnskabsteori? Så anbefaler vi, at du deltager på et af vores introduktionsforløb.
Det korte forløb vil forberede dig på at skrive opgaver på diplomniveau.
Handelsbetingelser
Afmeldingsbetingelser
Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.
Kontakt og information
Vil du ha´mere viden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet





