Erhvervsakademiuddannelse
Markedsføringsøkonom
Markedsføringsøkonom er en kort videregående uddannelse. På uddannelsen som markedsføringsøkonom lærer du bredt om marketing, salg, ledelse, kommunikation og økonomi, og hvordan de forskellige områder arbejder sammen i virksomheden.
Der er både sommer- og vinteroptag på uddannelsen.
25.08.2026
Januar 2027
Kvote 2: 15.03.2026
Kvote 1: 05.07.2026
Vinteroptag: 07.12.2026
Gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse + Engelsk C og enten Matematik B eller Virksomhedsøkonomi B.Vis mere +
2 år
SU
Fuldtid, Fysisk
På denne uddannelse får du en helt grundlæggende forståelse for de mange faktorer, der påvirker en salgssituation. Du lærer, hvordan virksomheder arbejder med både nationale og internationale markeder. Og du får indsigt i, hvordan internationale virksomheder udarbejder strategier for blandt andet international handel og markedsføring.
Uddannelsen Markedsføringsøkonom fokuserer i høj grad på, at du bliver i stand til at håndtere interne opgaver, når det gælder markedsføring og salg – lige fra planlægning til eksekvering. På uddannelsen vil du blandt andet arbejde med konkrete cases, der tager udgangspunkt i autentiske virksomhedsscenarier.
Vi lægger vægt på, at du som markedsføringsøkonom straks kan bidrage til aktiviteterne i virksomheden og tilføre nye ideer og metoder til aktiviteter inden for flere markedsføringsdiscipliner som eksempelvis sociale medier eller PR.
Det lærer du på Markedsføringsøkonom uddannelsen
På uddannelsen til markedsføringsøkonom vil du bl.a. lære at udarbejde strategier indenfor salg og markedsføring i form af salgs- og markedsføringsplaner. Du vil desuden opnå en bred viden omkring marketingbeslutninger, og hvordan virksomhedens øvrige organer, såsom økonomi, organisation, omverden og lovgivning, har indflydelse på beslutningsprocessen.
Gennem praktiske problemstillinger vil du lære om digital markedsføring på et både strategisk og taktisk plan, og du vil blandt andet stifte bekendtskab med kampagneplanlægning via digitale værktøjer som Meta Business Suite og Google Analytics. Du lærer også, hvordan kunstig intelligens (AI) kan anvendes som en del af marketingarbejdet, f.eks. til contentproduktion og analyse, og hvordan du kan bruge AI som et værktøj i både studiet og i praksis.
På Markedsføringsøkonom på IBA Erhvervsakademi Kolding arbejder vi med forskellige undervisningsmetoder, da vi tror på, at varieret undervisning skaber den bedste læring. På uddannelsen vil du blandt andet opleve følgende undervisningsmetoder:
- Klasseundervisning
- Gruppearbejde
- Forelæsninger
- Oplæg fra relevante personer
- Temadage
- Projektuger.
På IBA Erhvervsakademi Kolding fokuserer vi altid på praksisnær undervisning og konkrete opgaver, så alle studerende bliver klædt bedst muligt på til et fremtidigt job. Undervisningen er en løbende kombination af teori og praksis, hvor du i høj grad får lov til at inddrage relevante virksomheder i større projekter og opgaver. I dit afsluttende eksamensprojekt vil du ligeledes have mulighed for at inddrage virksomheder og personer med relevant erhvervserfaring.
Fagene på studiet bliver løbende udviklet i samarbejde med eksterne eksperter, så de er tilpasset virksomhedernes aktuelle behov.
Uddannelsen tilbydes også som online uddannelse. Læs mere her.
Information om uddannelsen
Uddannelsens varighed og opbygning
Studiet er normeret til 2 år (120 ECTS point). De første 3 semestre følger du undervisningen på IBA. Du skal forvente, at der er 22-24 lektioners undervisning pr. uge. På 4. og sidste semester skal du 12 uger i praktik i en virksomhed, der er relevant for studiet, og efterfølgende skal du skrive dit afsluttende eksamensprojekt.
Forretningsforståelse
Organisation
Økonomisk styring
Global økonomi
Erhvervsret
Markedsføring
Markedsforståelse
Markedsføring
Markedsundersøgelser
Erhvervsret
Økonomisk styring
Global økonomi
Marketingplanen
Markedsføring
Markedskommunikation
Salg
Erhvervsret
Implementering af marketingplanen
Markedsføring
Salg
Økonomisk styring
Global økonomi
Internationalisering og eksport
Markedsføring
Kultur
Økonomisk styring
Global økonomi
Specialisering
Digital markedsføring
Digitale værktøjer
Forbrugeradfærd/Adfærdsdesign
Projektstyring
Statistik/økonomi
Virksomhedspraktik
Afsluttende eksamensprojekt
- 1. Semester
Forretningsforståelse
Organisation
Økonomisk styring
Global økonomi
Erhvervsret
Markedsføring
Markedsforståelse
Markedsføring
Markedsundersøgelser
Erhvervsret
Økonomisk styring
Global økonomi
- 2. Semester
Marketingplanen
Markedsføring
Markedskommunikation
Salg
Erhvervsret
Implementering af marketingplanen
Markedsføring
Salg
Økonomisk styring
Global økonomi
- 3. Semester
Internationalisering og eksport
Markedsføring
Kultur
Økonomisk styring
Global økonomi
Specialisering
Digital markedsføring
Digitale værktøjer
Forbrugeradfærd/Adfærdsdesign
Projektstyring
Statistik/økonomi
- 4. Semester
Virksomhedspraktik
Afsluttende eksamensprojekt
Valgfag
På 3. semester vælger du en større valgfagspakke, der giver dig mulighed for at specialisere dig inden for det, du synes der er spændende – og som kan bruges til at forme din karriere.
Valgfagspakken (2 eller 3 fag) giver dig yderligere værktøjer inden for en række områder, som er særligt interessante for virksomhederne.
I faget Digital Markedsføring får en praktisk og teoretisk erfaring erfaring med de centrale discipliner inden for online markedsføring. Med udgangspunkt i den digitale kunderejse får du værktøjerne til at arbejde med – og optimere digitale indsatser. Du bliver introduceret for emner som Content Marketing, Google Ads, sociale medier som Facebook og Instagram, SEO, Google Analytics, E mail. Du får muligheden for at lære om og anvende en række relevante digitale værktøjer som virksomhederne bruger i deres online markedsføring. Du lærer også om hvordan du måler og vurderer effekten af indsatsen, og får de forskellige aktiviteter til at spille bedre sammen.
Du kan også vælge forløb inden for projektledelse eller forbrugeradfærd. Også i disse fag får du mulighed for at arbejde med opgaver fra erhvervslivet, og du indgår i teams der selv styrer opgaverne og arbejder sig frem til en række relevante anbefalinger.
Du kan p.t. bl.a. vælge (på 3. semester):
- Digital Markedsføring
- Digitale Værktøjer
- Projektledelse
- Forbrugeradfærd
- Statistik/økonomi (adgangspakke til uddannelser på universitetet).
Bemærk at der kan være ændret noget i valgfagssammensætningen, når du begynder 3. semester.
Job og karriere
Som uddannet markedsføringsøkonom er der mange muligheder inden for markedsføring, salg og kommunikation i både danske og internationale virksomheder.
Som færdiguddannet markedsføringsøkonom kan en fremtidig jobtitel eksempelvis være:
- Marketingkoordinator
- Digital Marketing Specialist
- E-commerce Coordinator
- Social Media Manager
Som markedsføringsøkonom har du mulighed for at arbejde i stort set alle brancher. Du kan eksempelvis arbejde som konsulent i reklamebranchen eller som intern markedsføringsmedarbejder i det private eller offentlige. Efter endt uddannelse kan du på længere sigt gøre karriere i ledelsesstillinger indenfor blandt andet online marketing, salg og supply chain management.
Videreuddannelse
Efter din 2-årige erhvervsakademiuddannelse får du mulighed for at videreuddanne dig til professionsbachelorniveau gennem nye etårige overbygningsuddannelser (60 ECTS). Der er endnu ikke endeligt fastlagt detaljer i den kommende uddannelsesreform, og derfor kan vi på nuværende tidspunkt ikke sige præcist, hvordan overbygningsuddannelserne bliver tilrettelagt.
Vi anbefaler, at du følger med her på vores hjemmeside, hvor vi løbende opdaterer informationen. Læs mere om reformen her og om, hvad vi ved nu.
Hvis du foretrækker at kombinere arbejde med studier, kan du vælge en diplomuddannelse i Salg og markedsføring, samtidig med at du passer et job. Vær opmærksom på, at du skal have to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget på en diplomuddannelse.
Du kan også blive optaget på en bacheloruddannelse på SDU. De særlige bachelorforløb på SDU tager udgangspunkt i den erhvervsakademiuddannelse, du allerede har gennemført, og bygger videre på din viden, så du til sidst har en fuld bacheloruddannelse.
Endelig har du adgang til HD 2. del på landets handelshøjskoler. Du skal dog muligvis supplere med visse fag.
Selvom du tager en erhvervsakademiuddannelse, forhindrer det dig ikke i at tage en bacheloruddannelse på et senere tidspunkt.
Studieordning
Hent den nationale del af studieordningen for Markedsføringsøkonom (PDF)
Rettelsesblad til den nationale del af studieordningen for Markedsføringsøkonom (PDF)
Hent institutionsdelen af studieordningen for Markedsføringsøkonom (PDF)
Rettelsesblad til institutionsdelen af studieordningen for Markedsføringsøkonom 2024 (PDF)
Rettelsesblad til institutionsdelen af studieordningen for Markedsføringsøkonom 2025 (PDF)
Undervisere
Praktik
På uddannelsen er der 12 ugers obligatorisk praktik på 4. semester.
IBA har et stærkt netværk af praktikvirksomheder både i Danmark og i udlandet. De studerende fra IBA er eftertragtede, og derfor modtager vi ofte jobopslag med praktikpladser og faste stillinger, som bliver slået op på vores jobportal. Se jobportalen her.
Inden praktikperioden inviteres du som studerende til en karrieredag på IBA. Her får du mulighed for at møde en række virksomheder, der specifikt søger praktikanter som dig.
Praktikopholdet er en vigtig del af din uddannelse og bidrager til at gøre dig erhvervsparat. Det er et fælles ansvar mellem dig som studerende, virksomheden og IBA at skabe et værdifuldt forløb, der gavner alle parter.
Muligheder for iværksætteri
Når du er studerende på en af IBA’s fuldtidsuddannelser, så har du mulighed for at blive tilknyttet akademiets kreative iværksættermiljø. Her kan du få opfyldt dine drømme om at starte din egen virksomhed, og du kan få vejledning og sparring på dine forretningsidéer.
Under uddannelsen har du mulighed for at komme i iværksætterpraktik, hvor du selvstændigt arbejder med at opbygge din egen virksomhed.
Internationale studiemuligheder
Som studerende på en fuldtidsuddannelse på IBA får du tilbudt en række forskellige internationale muligheder. Der er mulighed for at læse et semester i udlandet, og du kan også vælge at tage praktikken i udlandet. Har du ikke helt mod på et udlandsophold på tre måneder, er der også studieture på ca. en uges varighed sammen med dine medstuderende.
Endelig er der mulighed for at komme til en af vores partnerskoler og deltage i deres International Business Week. Der vil du blive stillet en faglig relevant opgave, som skal løses i grupper, der er sammensat på tværs af forskellige nationaliteter og uddannelsesinstitutioner.
Læs mere om dine internationale muligheder.
- Man skal jo have en helt ny hverdag til at fungere i et andet land. Så man kommer til at gå gennem en enorm personlig udvikling, mens man er afsted. Og derfor kan jeg heller ikke forestille mig nogen, som fortryder, at de valgte at tage deres praktik uden for Danmark.
Nicole Altai Var i praktik i udlandet i forbindelse med sin uddannelse som finansbachelor.
Hvordan er det at læse Markedsføringsøkonom? Gitte, Ida og Kenneth fortæller
Ansøgning og optagelse
Kvote 1 – adgangskrav
Optagelse via kvote 1 kræver, at du har bestået en af følgende ungdomsuddannelser:
- HHX
- STX
- HTX
- HF
- EUX
- EUX 1. del
Det er et specifikt adgangskrav, at du har bestået Engelsk C og enten Matematik B eller Virksomhedsøkonomi B inden studiestart.
I kvote 1 vurderes din ansøgning udelukkende på baggrund af din eksamenskarakter. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager vi dem med de højeste eksamensgennemsnit.
Kvote 2 – adgangskrav
Du skal søge om optagelse via kvote 2, hvis du:
- Har en erhvervsuddannelse på en normeret varighed på tre år eller mere.
- Har en udenlandsk adgangsgivende eksamen.
- Har Steinerskolernes Ungdomsuddannelse, Steiner HF eller adgangskursus til ingeniøruddannelserne.
- Har behov for at blive Individuel konkret vurderet (IKV).
- Har adgangseksamen til Markedsføringsøkonom.
- Er statsborger i et land uden for EU.
- Ønsker at søge om optagelse med særlig tilladelse.
- Ønsker at søge om dispensation fra kandidatreglen.
Det er et specifikt adgangskrav, at du har bestået Engelsk C og enten Matematik B eller Virksomhedsøkonomi B inden studiestart.
Kvote 2 ansøgninger vurderes efter:
- Adgangskvotient
- Motiveret ansøgning – læs mere her
- Relevant erhvervserfaring (min. 16 ugers sammenhængende med min. 20 timer om ugen)
- Relevant supplerende uddannelse i Danmark eller udlandet (min. seks ugers sammenhængende)
- Andre aktiviteter som værnepligt, højskole, udlandsophold. (min. 16 ugers sammenhængende)
- Frivilligt arbejde (min. tre mdr. sammenhængende)
Bemærk at alt ovenstående skal dokumenteres. Læs mere om krav til dokumentation her.
Ansøgningsfrister
Ansøgningsfrist for kvote 1 er:
5. juli kl. 12.00.
Ansøgningsfrist for kvote 2 er:
15. marts kl. 12.00.
Specielt for vinteroptag
I vinteroptaget søger du optagelse via www.nemstudie.dk.
Her udfylder du det elektroniske ansøgningsskema og vedlægger verificeret dokumentation på beståede adgangskrav samt andet relevant dokumentation.
Ansøgningsfrist for kvote 1 og 2 er: 7. december
Vær opmærksom på at det er ansøgers eget ansvar at følge status på ansøgning på www.nemstudie.dk og at reagere på de handlinger, der evt. kræves i forbindelse med sagsbehandlingen.
Har du tidligere været indskrevet på samme uddannelse skal du være opmærksom på, at der er andre betingelser for at søge optagelse. Læs mere her.
Internationale muligheder
Hvis du ønsker at læse på internationalt spor eller Euro-Asia Business Management, skal du sammen med din ansøgning til uddannelsen uploade en registreringsform for en af disse uddannelsesretninger, uanset om du søger ind via kvote 1 eller kvote 2.
Bemærk at det er et krav, at du har bestået Engelsk B inden studiestart, hvis du vil læse på internationalt spor eller Euro-Asia Business Management.
Det internationale spor og Euro-Asia Business Management udbydes kun i sommeroptaget.
Individuel konkret vurdering (IKV)
Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen, kan du søge optagelse via en individuel konkret vurdering (IKV).
Du skal søge om IKV, hvis;
- du ikke har en adgangsgivende eksamen, men på anden måde har opnået (og kan dokumentere) tilsvarende kvalifikationer
- du har en adgangsgivende eksamen, men mangler specifikke sprogkrav, men i stedet har andre kvalifikationer, der kan sidestilles med manglende. Det kan vurderes at du skal gennemgå en dansk- eller engelsk test som IBA udbyder. Du vil høre nærmere om dette efter indsendelse af IKV-ansøgning.
Det er et specifikt adgangskrav, at du har bestået Engelsk C og enten Matematik B eller Virksomhedsøkonomi B inden studiestart.
Udfyld skemaet IKV-Skema og send det sammen med øvrige relevante dokumenter.
Ansøgningsfrist for IKV er 15. marts kl. 12.00 for sommeroptaget.
Ansøgningsfrist for IKV er 16. november kl. 12.00 for vinteroptaget.
Sådan søger du
Du skal søge om optagelse online på www.optagelse.dk.
Uddannelsen har følgende optagelsesområdenummer: 79260.
Bemærk at der er en anden ansøgningsprocedure for vinteroptag. Læs mere længere nede på siden.
Sprogkrav
Supplering hvis du mangler et specifikt fag eller niveau
Hvis ikke du opfylder de specifikke adgangskrav, kan du supplere via et GSK-fag eller HF-enkeltfag.
Hvis dit suppleringskursus slutter efter ansøgningsfristen:
Du skal anføre i din ansøgning, at du supplerer efter ansøgningsfristen. Derudover skal du skrive, hvilket fag og hvilket niveau du supplerer til, samt hvornår du forventer at færdiggøre suppleringskurset. Inden ansøgningsfristen skal du uploade dokumentation på, at du er optaget på suppleringskurset (med angivelse af dine personoplysninger, fag og forventet slutdato). Du skal have afsluttet dit suppleringskursus inden studiestart eller umiddelbart herefter.
Hvis du bliver optaget og først færdiggør din supplering efter ansøgningsfristens udløb, bliver du betinget optaget og vil kunne udmeldes, hvis ikke du består.
Du skal eftersende dit eksamensbeviset så hurtigt som muligt inden studiestart.
Hvis dit suppleringskursus er færdigt inden ansøgningsfristen:
Du skal anføre i din ansøgning, at du supplerer inden ansøgningsfristen. Derudover skal du skrive, hvilket fag og hvilket niveau du supplerer til, samt hvornår du forventer at færdiggøre suppleringskurset.
Hvis du ansøger i sommeroptaget, skal du selv undersøge på www.optagelse.dk om eksamensbeviset er blevet uploadet til din ansøgning.
Det med småt
Vi forbeholder os retten til ikke at oprette et hold på den ansøgte uddannelse, hvis vi har modtaget mindre end 12 ansøgninger fra ansøgere som vurderes optagsberettiget.
Hvis dette er tilfældet, vil du blive kontaktet direkte på din oplyste mail senest den dag, hvor ansøgningsfristen udløber.
Har du været indskrevet på den uddannelse, som du søger ind på, før, skal du enten søge om genoptagelse eller genindskrivning.
Har du spørgsmål i forbindelse med optagelse, kan du kontakte vores optagskontor på tlf. 72 11 82 97 eller via mail på optag@iba.dk.



