Kurser & certificeringer
Bolig – Specialområder
Når specialviden er nødvendig for at kunne rådgive
Se dine muligheder +
Hjemmeopgave 1: 23.10.2025
1. studiedag Online 8.30-12.30: 5.11.2025
Hjemmeopgave 2: 19.11.2025
2. studiedag Online 8.30-12.30: 3.12.2025
Eksamen (test): Prøve Prøve 3.12.2025-17.12.2025


Vil du opnå kompetence til at rådgive om finansiering af de særlige ejendomskategorier, f.eks. ideelle anparter, boliglandbrug og bygning på fremmed grund? Vil du have viden om risikoelementerne ved køb på tvangsauktion? Vil du kunne forholde dig til reglerne for opsigelse mv. i lejelovgivningen, når din kunde har udlejet sin ejerbolig og står og skulle sælge?
Forløbet giver dig konkret viden og redskaber til at vurdere de økonomiske problemstillinger, der præger boligmarkedet inden for de særlige ejendomskategorier.
Fokus på forløbet er, at du konkret kan anvende din viden i praksis.
Hvem henvender faget Bolig – Specialområder sig til?
Bolig – Specialområder er målrettet den erfarne rådgiver med boligkompetence, boligspecialisten eller boligrådgiveren, som ønsker at opnå kompetencerne som boligspecialist inden for den finansielle sektor.
Derfor skal du gennemføre faget Bolig – Specialområder
- Du opnår blandt andet kompetence til at rådgive om finansiering af de særlige ejendomskategorier og risikoelementerne heri, f.eks. boliglandbrug og bygning på fremmed grund.
- Du kan også forholde dig til sagens dokumenter ved køb på tvangsauktion og redegøre for risikoelementerne.
- Du kan ligeledes forholde dig til de økonomiske konsekvenser for kunden ved sommerhusudlejning.
- Du kan redegøre for processen og opmærksomhedspunkter ved underskudshandel og anvende dette i rådgivningen.
Hvilken værdi giver faget Bolig – Specialområder?
- Du får en værktøjskasse med metoder og praktiske eksempler fra rigtige cases, som du efterfølgende kan anvende i praksis.
- Du opnår indsigt i processer og forløb i special cases, derved er du godt rustet til rådgivning af dine kunder eller kolleger.
Alle undervisere på faget har stor branchespecifik viden om de særlige ejendomskategorier og specialområderne.
Niveau
Faget er på akademiniveau og svarer til 2 ECTS-point.
2 ECTS-point svarer til ca. 54 arbejdstimer.
Udvid din viden med flere boligspecifikke fag
Gå ikke glip af muligheden for at fordybe dig i endnu flere boligspecifikke fag. Klik på faget og læs mere.
Kontakt og information
Uddannelseschef
Vil du ha´mere viden?