Akademiuddannelse i Ledelse
Lean ledelse i praksis
17.08.2026 – 09.09.26
Se undervisningsdage +
03.08.2026
10 ECTS
uge 39
Se dine muligheder +
Gør effektivitet til hele virksomhedens omdrejningspunkt
I faget Lean ledelse i praksis lærer du om det gode lederskab, systematisk optimering og vurdering af arbejdsmiljø i både private og offentlige organisationer. Du får desuden indblik i gruppers dynamik og udvikling, samt en bred forståelse for motivation, belønning, visualisering, mål- og resultatstyring.
Trimming af produktion og processer skaber effektivitet i virksomheden. Med en uddannelse i Lean ledelse i praksis opnår du konkrete metoder og redskaber, der kan gøre din virksomhed betydeligt mere konkurrencedygtige på markedet.
Læs faget som del af akademiuddannelsen i Ledelse eller som selvstændigt fag.
Derfor skal du læse faget Lean ledelse i praksis
- Du opnår specifikke teknikker til at lede vha. Lean principperne, som f.eks. fælles tavlemøder til visualisering og formidling af resultatmål, samt til videreudvikling af Lean processen.
- Du lærer også, hvordan du bruger virksomhedens forskellige teams og arbejdsprocesser til løbende at opnå succesfulde resultater.
Vi arbejder blandt andet med de fem lean principper:
- Identificér, hvad der skaber værdi for kunden.
- Kortlæg værdistrømmene, og reducér spild.
- Skab flow omkring de værdiskabende aktiviteter.
- Gør produktionen trækstyret.
- Stræb efter perfektion gennem løbende forbedringer.
- Lean handler det ikke om at spare medarbejdere. Det handler om at arbejde med det, der giver mest værdi her hos os. Og hvis vi kan flytte tid fra en unødvendig proces, sådan at en ansat i stedet kan gå en runde i stalden og observere køerne, så har det mere værdi for os alle sammen.
Bliv rustet til at implementere Lean-værktøjer
Lad os se på hvordan dette fag kan forberede dig på en succesfuld implementering af Lean-principperne.
- Teamledelse og medarbejderinddragelse
Gennem dette fag vil du opnå en dyb forståelse af Lean-principperne og de essentielle Lean-værktøjer, der er afgørende for at skabe en mere effektiv og strømlinet arbejdsproces. Du vil lære om teamledelse og strategier til at inddrage medarbejderne i at anvende Lean-principperne i deres daglige arbejde. - Kommunikationsrutiner
Kommunikation spiller en central rolle i Lean-implementering, og i dette fag vil du blive udstyret med vigtige kommunikationsrutiner, der fremmer en åben dialog og samarbejde i hele organisationen. Dette sikrer, at Lean-værktøjerne bliver integreret og forstået på tværs af alle niveauer. - Lean værktøjer og metoder
Med en dybtgående forståelse af Lean-værktøjer og metoder vil du have de nødvendige færdigheder til at identificere og eliminere spild og ineffektivitet i arbejdsprocesserne. Dette er afgørende for at forbedre produktiviteten og øge kvaliteten af de leverede resultater. - Forandringsledelse
Forandringsledelse er en uundværlig del af Lean-implementering, da det ofte indebærer ændringer i arbejdskulturen og praksis. I dette fag vil du lære, hvordan du effektivt kan navigere i disse forandringsprocesser og skabe en glidende overgang til en Lean-orienteret organisation. - Arbejdsmiljømæssige forholdsregler ved implementering af Lean
Endelig vil du blive opmærksom på de arbejdsmiljømæssige forholdsregler, der skal tages under implementeringen af Lean. Dette inkluderer at sikre en sikker og sund arbejdsplads, mens man indfører nye arbejdsrutiner og Lean-værktøjer.
Sammenfattende vil faget Lean ledelse i praksis udruste dig med de nødvendige værktøjer og kompetencer til at lede Lean-principperne og implementere Lean-værktøjer på din arbejdsplads. Du vil være rustet til at drive forbedringer, skabe en mere produktiv arbejdsproces og opnå en succesfuld Lean-kultur på din arbejdsplads.
Hvad lærer du på Lean-ledelse i praksis?
På Lean ledelse i praksis får du en bred vifte af kompetencer, der er afgørende for at skabe en effektiv og produktiv arbejdsproces på din arbejdsplads. Nogle af de centrale ting, du vil lære, inkluderer:
- Du reducerer spild og skaber flow i virksomheden.
- Du øger virksomhedens effektivitet og konkurrenceevne.
- Du skaber synergi ved at vende virksomhedens interne. forskelligheder til klare styrker i arbejdsprocessen.
Læs Lean ledelse i praksis, og skab værdi for din arbejdsplads
Når du tager faget Lean ledelse i praksis får du redskaberne til at kunne udføre forbedringer i arbejdspladsens effektivitet og produktivitet.
Ved at implementere Lean-principper kan du nemlig reducere spild, forbedre arbejdsgange og optimere ressourcer. For eksempel kan en virksomhed opleve en reduktion i produktionsomkostninger, kortere leveringstider og øget kvalitet i output. Lean ledelse kan også føre til højere medarbejdertilfredshed ved at skabe en mere struktureret og effektiv arbejdsproces, hvilket resulterer i målbare forbedringer i virksomheden.
Hvem henvender Lean ledelse i praksis sig til?
Faget er for ledere og medarbejdere på alle niveauer, der ønsker at styrke deres organisation igennem effektive Lean processer. Den er også for dig, der enten er eller gerne vil være Lean leder og ønsker at blive opkvalificeret ved hjælp af et bedre teoretisk fundament for dit fremtidige arbejde med Lean værktøjer.
Hvad er
Lean ledelse?
Ordet “lean” betyder slank eller trimmet. I Lean ledelse tilstræber man transparens og synliggørelse af problemer i forbindelse med opgaveløsningen – og har fokus på at skabe løbende forbedringer. I vores lean uddannelse har vi fokus på aktiviteter, der skaber flow.
Praktisk information
Studieordning
Fleksibel akademiuddannelse
Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.
Efteruddannelse på deltid
IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.
Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?
Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.
Sådan er akademiuddannelsen opbygget
Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.
Uddannelsen er opbygget af:
- Obligatoriske fag
- Valgfag eller retningsspecifikke
- Afgangsprojekt (10 ECTS).
Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.
En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Skræddersy din akademiuddannelse
På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.
Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.
Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.
Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del
En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.
En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Niveau
En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).
Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.
Indledende studieforberedelse
Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.
Handelsbetingelser
Afmeldingsbetingelser
Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.
Kontakt og information
Undervisere
Uddannelseschef
Vil du ha´mere viden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet





