Akademiuddannelse i Salg og markedsføring
Markedsinformation og -analyse
17.08.2026 – 08.09.26
Se undervisningsdage +
03.08.2026
10 ECTS
Uge 39
Se dine muligheder +
Afdæk og udnyt virksomhedens fulde salgs- og markedspotentiale. På dette fag lærer du at varetage hele markedsføringsprocessen for virksomheden. Fra den første dataindsamling og købsadfærdsanalyse til selve planlægningen og endelig implementering.
Du bliver skrap til at analysere og vurdere markedspotentialer på tværs af landegrænser, og skræddersy løsninger der matcher markedernes behov.
På faget arbejder vi med praksisnære problemstillinger, så du bliver i stand til at opstille løsningsforslag til både national og international markedsføring, samt udnytte hidtil usete udviklingsmuligheder for din virksomhed.
Markedsinformation og -analyse kan læses som et selvstændigt fag eller som en del af akademiuddannelse i Salg & markedsføring.
Dét lærer du på Markedsinformation og -analyse
- Du bliver skrap til at analysere og vurdere markedspotentialer på tværs af landegrænser, og skræddersy løsninger dertil.
- Du bliver i stand til at opstille løsningsforslag til både national og international markedsføring.
- Markedsanalyser og -potentiale.
- Internationalisering og strategi.
- Købsadfærd på B2B og B2C markeder.
- Segmentering og målgruppevalg.
- Branding og positionering.
Når du læser faget, så får det denne værdi for din arbejdsgiver
- Du styrker virksomhedens evne til at analysere og identificere potentialet for øget salg på nye eller eksisterende markeder.
- Du styrker virksomhedens konkurrenceevne via opbygning af brandet og en stærkere positionering.
Hvem henvender faget sig til?
Faget er for alle, der gerne vil have en større indsigt i, hvordan virksomheden kan positionere sig nationalt såvel som internationalt og opnå bedre salgsresultater. Det kan være, du arbejder med virksomhedens strategiske markedsføring eller i tæt kontakt med marketingafdelingen.
Praktisk information
Studieordning
Fleksibel akademiuddannelse
Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.
Studieordning
Efteruddannelse på deltid
IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.
Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?
Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.
Sådan er akademiuddannelsen opbygget
Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.
Uddannelsen er opbygget af:
- Obligatoriske fag
- Valgfag eller retningsspecifikke
- Afgangsprojekt (10 ECTS).
Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.
En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Skræddersy din akademiuddannelse
På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.
Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.
Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.
Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del
En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.
En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Niveau
En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).
Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.
Indledende studieforberedelse
Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.
Handelsbetingelser
Afmeldingsbetingelser
Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.
Kontakt og information
Undervisere
Uddannelseschef
Vil du ha´mere viden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet





