Diplomuddannelse i Ledelse

Det personlige lederskab og forandring

Ansøgningsfrist
11.08.2026

ECTS
10 ECTS

Eksamen
Den 14. eller 15. december 2026

Vis mere +

Vi holder et introduktionswebinar til modulet den 11. august 2026 kl. 10:00-11:00.
Link fremsendes i indkaldelsen.

I prisen er inkluderet 2 tilmeldingsforsøg til eksamen. Du er tilmeldt eksamen, når du tilmelder dig modulet. Det vil sige når du har deltaget i undervisningen.

Vi tager forbehold for prisændringer.

Litteratur: Prisen er eksklusiv litteratur.

Forplejning: Du har mulighed for at tilkøbe forplejning på forløbet.
Du sætter blot X i forplejning på din tilmelding.
Prisen er kr. 240,- pr. dag ekskl. moms
Forplejningen består af morgenmad, frokost inkl. drikkevarer samt eftermiddagskage.
Kaffe, the og andre varianter af varme drikke og koldt vand er tilgængelig ub hele dagen.

 

Studerende midt i et gruppearbejde. Studerende midt i et gruppearbejde, med hjælp fra underviser.

Som leder er det afgørende at have stærke kommunikationsfærdigheder, både i forhold til dine medarbejdere og samarbejdspartnere. På det første obligatoriske fag i diplomuddannelsen i Ledelse bliver teorier og modeller inden for lederskab kombineret med viden om og forståelse for kommunikation. Dette vil give dig mulighed for at udvikle og reflektere over din egen kommunikation som leder og styrke dine evner til personligt lederskab og håndtering af forandringer.

Bæredygtighed integreres ligeledes som et mindset. På dette modul vil der være fokus på den indre bæredygtighed.

Det personlige lederskab og forandring kan tages som et særskilt fag eller som en del af diplomudannelse i Ledelse.

Samarbejdspartner

Fagene på diplomuddannelse i Ledelse er udviklet i samarbejde med Lederne Kompetencecenter.

 

Hvad lærer du på faget Det personlige lederskab og forandring?

Igennem faget vil aspekter inden for både ledelse og kommunikation blive dækket. Du vil blandt andet opnå viden omkring:

  • Du får teorier og modeller for ledelse og lederskab
  • Du lærer sammenhængen mellem ledelse og kommunikation
  • Du får teorier og metoder om kommunikation
  • Du lærer om organisatorisk kommunikation.

 

Du får værdifulde værktøjer og færdigheder til glæde for din arbejdsgiver

Dette fag vil give dig værdifulde værktøjer og færdigheder, der vil have direkte gavn for din arbejdsgiver.

  • En af de vigtigste fordele er evnen til at tilpasse din kommunikation til organisationens specifikke udfordringer i dagligdagen. Ved at forstå og analysere disse udfordringer vil du være i stand til at formulere og levere konstruktive og effektive kommunikationsløsninger.
  • Derudover vil din evne til at identificere og formulere behov og strategier for dine kommunikative kompetencer også give dig en større følelse af ansvar og proaktivitet i din rolle som leder.

 

Hvem kan læse faget Det personlige lederskab og forandring?

Faget Det personlige lederskab og forandring henvender sig dig, der har interesse i at udvikle og forstå din egen rolle som leder samt sammenhængen mellem personlig kommunikation og ledelse.

Hvis du er en leder eller ønsker at udvikle dine ledelsesmæssige evner, vil dette fag være særligt relevant for dig. Du får mulighed for at udforske og forstå, hvordan din personlige kommunikation som leder påvirker dine ledelsesmæssige resultater og relationer.

Faget henvender sig også til personer, der ønsker at opbygge en dybere forståelse for ledelse og kommunikation. Selvom du måske ikke har en direkte lederrolle, kan du stadig have interesse i at lære om, hvordan personlig kommunikation og lederskab er tæt forbundet. Dette modul giver dig mulighed for at udforske og reflektere over disse sammenhænge og opnå en bredere indsigt i, hvordan kommunikation påvirker ledelse på forskellige niveauer i en organisation.

Uanset om du ønsker at forstå din egen lederrolle bedre, styrke dine kommunikative færdigheder som leder eller få en bredere forståelse for sammenhængen mellem personlig kommunikation og ledelse, er dette fag designet til at imødekomme dine behov. Det giver dig mulighed for at udforske, lære og udvikle dig som leder og kommunikator.

Forståelse af det personlige lederskab

Personligt lederskab er en tilgang til ledelse, der fokuserer på at forstå og udvikle ens eget lederskabspotentiale, at tage ansvar for ens egne handlinger og at inspirere og motivere andre gennem ens personlige integritet og værdier. Det er vigtigt, fordi det skaber autentiske, inspirerende ledere og fremmer en kultur præget af tillid og engagement.

Personligt lederskab adskiller sig fra traditionelt lederskab, hvor fokus ofte er på at administrere og kontrollere andre. I modsætning hertil er personligt lederskab mere selvcentreret, hvor lederen først og fremmest fokuserer på sin egen udvikling, hvilket igen inspirerer og påvirker andre positivt. Det handler om at være et eksempel, der fører til mere autentisk og effektivt lederskab, der fremmer en sund organisationskultur baseret på tillid og gensidig respekt.

Fleksibel diplomuddannelse

Hvad hvis der ikke er en diplomuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible diplomuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.

Du finder information om den Fleksible diplomuddannelse her
Efteruddannelse på deltid

IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

 

Skema der viser forskellen på fuldtidsuddannelser og efteruddannelser.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.

Hvor lang tid tager en diplomuddannelse?

En diplomuddannelse læses på deltid og sideløbende med dit job. Typisk varer en hel diplomuddannelse 3 år, og den skal være afsluttet inden for 6 år.

Sådan er en diplomuddannelse opbygget

På IBA’s diplomuddannelser arbejder du med opgaver fra din egen hverdag. Samtlige fag afsluttes med en eksamen, som du også skriver med udgangspunkt i konkrete opgaver fra dit arbejde. På den måde kombinerer du teori og praksis på fineste vis. Og det betyder, at din uddannelse typisk vil have værdi på din arbejdsplads.

En hel diplomuddannelse udgør samlet 60 ECTS-point.

Uddannelsen er opbygget af:

  • Obligatoriske fag
  • Valgfag eller retningsspecifikke fag
  • Afgangsprojekt.

Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag varierer alt efter uddannelsesretning. Det kan du læse mere om ved at klikke på de enkelte uddannelser.

Skræddersy din diplomuddannelse

Hos IBA kan du sammensætte din egen diplomuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.

Diplomuddannelse – dit alternativ til HD 2. del

En diplomuddannelse tager du ligesom HD 2. del som efter- og videreuddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde.

En diplomuddannelse ligger på samme niveau som en mellemlang uddannelse (f.eks. en bachelor) – og er et godt alternativ til HD 2. del.

Typisk varer en hel uddannelse 3 år og giver adgang til uddannelser på masterniveau. Hvis du vælger at tage flere fag på samme tid, så kan du naturligvis gennemføre uddannelsen hurtigere.

Læs mere om dit alternativ til HD uddannelsen her
Niveau

En diplomuddannelse svarer til en bachelor, som er en mellemlang videregående uddannelse. Du kan tage fag som en del af din diplomuddannelse eller som et selvstændigt fag.

Uddannelsen er et godt alternativ til HD 2. del, og den giver adgang til relevante uddannelser på master- og kandidatniveau.

Optagelseskrav

Du skal som minimum have gennemført en kort, videregående uddannelse for at blive optaget på en diplomuddannelse.

Desuden skal du have 2 års relevant erhvervserfaring (relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).

Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.

Introduktion til videnskabsteori

Er det længe siden du har studeret? Eller har du kun begrænset kendskab til videnskabsteori? Så anbefaler vi, at du deltager på et af vores introduktionsforløb.

Det korte forløb vil forberede dig på at skrive opgaver på diplomniveau.

Du finder information om Introduktion til videnskabsteori her
Afmeldingsbetingelser

Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Book et karrieremøde

Realkompetencevurdering mellem underviser og studerende på IBA

Få en realkompetencevurdering

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Tilskudsmuligheder til efteruddannelse

Kontakt og information


Foto af Jane Boysen Damgaard
Jane Boysen Damgaard
jbda@iba.dk
+45 72 11 82 39
Uddannelseskoordinator

Undervisere


Foto af Ann Damgaard
Ann Damgaard
ada@iba.dk
+45 30 10 16 11
Lektor
Læs mere
Foto af Hannie van der Windt
Hannie van der Windt
hvdw@iba.dk
Projektmedarbejder
Foto af Henrik Hansen
Henrik Søgaard Hansen
hsha@iba.dk
Adjunkt

Uddannelseschef


Foto af Lone Hermann
Lone Hermann
loh@iba.dk
+45 24 29 70 26
Uddannelseschef

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega