Akademiuddannelse i Finansiel rådgivning

Kredit til private

Ansøgningsfrist
03.08.2026

ECTS
5 ECTS

Vis mere +

Kredit til private – hold 99
3 studiedage: 3.9.26, 17.9.26 og 2.10.26 kl. 9:30 – 16:00. Der skal afleveres 2 hjemmeopgaver under forløbet. Kort projektopgave skal afleveres senest den 22.10.26 kl. 12:00. Faget afsluttes med mundtlig eksamen af ½ times varighed pr. studerende. Eksamen planlægges 2 dage i uge 46 – eksamensdatoer oplyses ca. 3 uger før holdstart. Undervisning og eksamen finder sted hos Erhvervsakademi København, Landemærket 11, 1119 København K.
Efter tilmelding modtager du en bekræftelse på forløbet. Forud for din holdstart modtager du en velkomsthilsen med praktiske informationer – herunder litteraturinformation – samt adgang til studiestedets elearning portal. Der er frokost på alle 3 studiedage.
Frokost og litteraturudgift er ikke inkluderet i deltagerprisen.

 

 

Efteruddannelsesstuderende ses her i undervisningslokale. Der arbejdes på en PC 3 studerende og 1 underviser om én computer på et bord.

Kreditgivning til privatkunder er fortsat meget centralt i den finansielle sektor. Lovgivningsmæssige reguleringer og stramninger har sat en ny dagsorden, der skal gå hånd i hånd med kreditvurderingen af den enkelte kunde.

På faget Kredit til private får du både teoretisk og praktisk viden til at kunne kreditvurdere på kundeniveau, og du lærer at identificere risikoengagementer og udfærdige handlingsplaner samt at se sammenhængen til de lovgivningsmæssige krav, herunder især belastningen af solvensen.

Kredit til private opdaterer, udvider og udvikler rådgiverens kreditmæssige kompetencer.

Læs faget som del af akademiuddannelse i Finansiel rådgivning eller som et selvstændigt fag.

Samarbejde mellem EK Erhvervsakademi København og IBA Erhvervsakademi Kolding

  • Faget udbydes i samarbejde mellem EK Erhvervsakademi København og IBA Erhvervsakademi Kolding.
  • Når du tilmelder dig faget, giver du samtidig din accept af, at IBA og EK Erhvervsakademi København gensidigt udveksler personoplysninger fra din tilmelding i forhold til kursusadministration samt karakterblad efter gennemført studie. Du kan læse mere om hvordan IBA behandler dine personoplysninger her
  • Det valgte uddannelsessted varetager orientering og vilkår omkring tilmelding samt fakturering.

Du får bl.a. viden og forståelse for

  • Betydningen af gældsfaktor, rådighedsbeløb og formue.
  • Langsigtet kreditvurdering, livsløbsfase og udefra kommende faktorers betydning.
  • Skattesystemet, herunder virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen.
  • Bankpakker.
  • Ratingmodeller.
  • Kundeklassifikationer.

 

Værdi for dig

  • Du opnår nye kompetencer inden for kreditmæssig rådgivning.
  • Du får den nyeste viden omkring skattesystemet og bl.a. virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen.
  • Du får kompetencer til at identificere risikoengagementer og udarbejde handlingsplaner.

 

Værdi for din arbejdsgiver

  • Teoretisk og praktisk viden til at kunne kreditvurdere på kundeniveau.
  • Kompetencerne til at udfærdige handlingsplaner.

 

Undervisningsform på Kredit til private

Faget er tilrettelagt som en kombination af undervisning, hjemmeopgaver og vejledning. Der afsluttes med projektopgave og mundtlig eksamen. Niveauet svarer til akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning.

Dorte Ostenfeldt fortæller om samarbejdet mellem IBA og Jyske Bank

 

Fleksibel akademiuddannelse

Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.

Du finder information om den Fleksible akademiuddannelse her
Efteruddannelse på deltid

IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

 

Skema der viser forskellen på fuldtidsuddannelser og efteruddannelser.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.

Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?

Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.

Sådan er akademiuddannelsen opbygget

Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.

Uddannelsen er opbygget af:

  • Obligatoriske fag
  • Valgfag eller retningsspecifikke
  • Afgangsprojekt (10 ECTS).

Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.

En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.

Skræddersy din akademiuddannelse

På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.

Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.

Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.

Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.

Læs mere om hele udbuddet af akademiuddannelser her.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del

En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.

En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.

Læs mere om dit alternativ til HD uddannelsen her
Niveau

En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).

Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.

Indledende studieforberedelse

Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.

Du finder information om kurserne her
Afmeldingsbetingelser

Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Book et karrieremøde

Realkompetencevurdering mellem underviser og studerende på IBA

Få en realkompetencevurdering

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Tilskudsmuligheder til efteruddannelse

Kontakt og information


Foto af Lisbeth
Lisbeth Roug
liro@iba.dk
+45 24 29 70 14
Lektor
Uddannelseskonsulent
Foto af Marianne Rasmussen
Marianne Rasmussen
mra@iba.dk
+45 72 11 82 61
Uddannelseskoordinator

Undervisere


Foto af Brian Sandbæk
Brian Sandbæk
Ekstern underviser
Foto af Claus Bilstrup
Claus Bilstrup
Ekstern underviser
Læs mere
Foto af Heidi Van Velthoven
Heidi Van Velthoven
Ekstern underviser
Foto af Jeanette Herse
Jeanette Herse
Ekstern underviser
Foto af Lisbeth
Lisbeth Roug
liro@iba.dk
+45 24 29 70 14
Lektor
Uddannelseskonsulent
Foto af Tina Søgaard Andreasen
Tina Søgaard Andreasen
Ekstern underviser
Foto af Tomas Kirk
Tomas Kirk
Ekstern underviser

Uddannelseschef


Foto af Allan Klein
Allan Klein Mikkelsen
akmi@iba.dk
+45 61 93 95 61
Uddannelseschef

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega