Diplomuddannelse i Digital konceptudvikling
Content Marketing Manager
05.10.2026 – 24.11.26
Se undervisningsdage +
21.09.2026
10 ECTS
16.12.2026
Se dine muligheder +
Content Marketing Manager er for dig, der vil have mest muligt ud af content marketing. Du får intensiv undervisning, sparring og netværk med andre, der ligesom dig kigger seriøst på mulighederne med content marketing og enten gerne vil i gang eller har brug for at opgradere indsatsen.
På denne content marketing uddannelse får du teori, værktøjer og praktisk viden med som ballast. Mellem hvert undervisningsforløb arbejder du videre med dit eget content marketing projekt, så du kommer gennem den rigtige forberedelse og er klar til at rulle ud, når uddannelsen er ovre.
Under og efter uddannelsen har du mulighed for at sparre med undervisere og andre deltagere, så du kommer helt i mål.
Content Marketing Manager kan læses særskilt eller som en del af diplomuddannelse i Digital konceptudvikling.
Dét lærer du på uddannelsen Content Marketing Manager
På vores uddannelse inden for content marketing management får du blandt andet de nødvendige værktøjer til at skabe en effektiv content marketing-strategi, producere godt indhold og evaluere indholdets effekt. Som Content Marketing Manager spiller du en central rolle i at opbygge og vedligeholde et stærkt online brand og engagere målgruppen gennem værdifuldt og relevant indhold.
Du lærer du blandt andet:
- At udvikle indholdsstrategi og forankre denne i organisationen.
Du lærer at udarbejde en langsigtet plan for, hvordan indhold kan bruges strategisk til at nå virksomhedens mål. Dette omfatter analyse af målgruppen, forståelse af deres behov og adfærd, samt hvordan indhold kan understøtte kunderejsen. Forankringen i organisationen betyder, at du sikrer, at alle relevante afdelinger (f.eks. marketing, salg og kundeservice) er involveret og engageret i strategien, så der er en fælles retning i alle kommunikationskanaler. - At anvende redaktionelle metoder og redskaber indenfor content marketing.
Du lærer, hvordan du kan planlægge, strukturere og producere indhold ved hjælp af redaktionelle metoder. Det redaktionelle arbejde sikrer, at indholdet er relevant, målrettet og leveres til rette tid på de rigtige platforme. - At reflektere over mulighederne for at evaluere / måle effekten af content marketing indsatser.
Du får viden om, hvordan du kan vurdere succesraten af dine content marketing-indsatser ved hjælp af forskellige målemetoder.
Hvilken rolle spiller en Content Marketing Manager?
I din rolle som Content Marketing Manager vil du være i stand til at navigere i komplekse situationer, især når det drejer sig om udvikling og udførelse af content marketingstrategier.
En Content marketing manager kan typisk arbejde med:
- Content Marketing Strategi.
- Content Produktion.
- Content Distribution.
- Social Media Management: forbedre indholdsstrategien og -taktikken.
- Branding og positionering.
- Projektledelse.
Hvem henvender en content marketing-uddannelse sig til?
Det er ikke nødvendigt, at du har erfaring inden for marketing eller kommunikation, for at du kan tage faget Content Marketing Manager.
Det vigtigste er din interesse for at lære og din passion for at skabe meningsfuldt indhold. Content marketing-uddannelser giver dig de nødvendige værktøjer og færdigheder til at lykkes inden for dette område, uanset din baggrund eller erfaring.
Mulighed for sparring under og efter uddannelse
På Content Marketing Manager uddannelsen tager vi udgangspunkt i virkeligheden og indretter os efter den. Det sikrer, at du, gennem teoretisk indsigt samt konkrete metoder og værktøjer, lærer, hvordan du anvender ny viden og udvikler dine færdigheder i praksis.
I undervisningen lægger vi vægt på sparring og udveksling af viden mellem undervisere og de andre deltagere.
Hvad er content marketing?
Med Content marketing er der fokus på at skabe værdi for den besøgende på din hjemmeside. Når målgruppen føler sig velinformeret, så vil loyaliteten og kunderelationen alt andet lige øges og de vil på sigt være godt rustet til et køb. Det vil styrke dit brand og positionen på markedet.
Content marketing handler om skabe relevant indhold omkring virksomhedens produkter og dermed levere værdifuld information til din målgruppe. Din målgruppe er meget velinformeret og de vil i givet fald søge uddybende information om et produkt eller en service inden de foretager et køb.
Relevant indhold er indhold, der er skræddersyet til målgruppens behov, interesser og adfærd. Det skal være værdifuldt for brugerne, svare på deres spørgsmål eller løse deres problemer, samtidig med at det støtter virksomhedens overordnede mål, såsom at styrke brand awareness, øge engagementet eller skabe leads.
Relevans sikres ved at forstå målgruppens demografi, adfærd og præferencer gennem dataanalyse og segmentering, samt ved at tilpasse indholdet til brugerens købsrejse – fra awareness til beslutning. Det kan tage form af blogindlæg, videoer, infografikker, e-bøger eller andet indhold, som giver brugeren en konkret værdi og samtidig indirekte promoverer virksomhedens produkter eller services.
Praktisk information
Studieordning
Fleksibel diplomuddannelse
Hvad hvis der ikke er en diplomuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible diplomuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.
Efteruddannelse på deltid
IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.
Hvor lang tid tager en diplomuddannelse?
En diplomuddannelse læses på deltid og sideløbende med dit job. Typisk varer en hel diplomuddannelse 3 år, og den skal være afsluttet inden for 6 år.
Sådan er en diplomuddannelse opbygget
På IBA’s diplomuddannelser arbejder du med opgaver fra din egen hverdag. Samtlige fag afsluttes med en eksamen, som du også skriver med udgangspunkt i konkrete opgaver fra dit arbejde. På den måde kombinerer du teori og praksis på fineste vis. Og det betyder, at din uddannelse typisk vil have værdi på din arbejdsplads.
En hel diplomuddannelse udgør samlet 60 ECTS-point.
Uddannelsen er opbygget af:
- Obligatoriske fag
- Valgfag eller retningsspecifikke fag
- Afgangsprojekt.
Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag varierer alt efter uddannelsesretning. Det kan du læse mere om ved at klikke på de enkelte uddannelser.
Skræddersy din diplomuddannelse
Hos IBA kan du sammensætte din egen diplomuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.
Diplomuddannelse – dit alternativ til HD 2. del
En diplomuddannelse tager du ligesom HD 2. del som efter- og videreuddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde.
En diplomuddannelse ligger på samme niveau som en mellemlang uddannelse (f.eks. en bachelor) – og er et godt alternativ til HD 2. del.
Typisk varer en hel uddannelse 3 år og giver adgang til uddannelser på masterniveau. Hvis du vælger at tage flere fag på samme tid, så kan du naturligvis gennemføre uddannelsen hurtigere.
Niveau
En diplomuddannelse svarer til en bachelor, som er en mellemlang videregående uddannelse. Du kan tage fag som en del af din diplomuddannelse eller som et selvstændigt fag.
Uddannelsen er et godt alternativ til HD 2. del, og den giver adgang til relevante uddannelser på master- og kandidatniveau.
Optagelseskrav
Du skal som minimum have gennemført en kort, videregående uddannelse for at blive optaget på en diplomuddannelse.
Desuden skal du have 2 års relevant erhvervserfaring (relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).
Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.
Introduktion til videnskabsteori
Er det længe siden du har studeret? Eller har du kun begrænset kendskab til videnskabsteori? Så anbefaler vi, at du deltager på et af vores introduktionsforløb.
Det korte forløb vil forberede dig på at skrive opgaver på diplomniveau.
Handelsbetingelser
Afmeldingsbetingelser
Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.
Kontakt og information
Undervisere
Vil du ha´mere viden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet





