Akademiuddannelse i Informationsteknologi
AI i praksis
19.08.2026 – 09.09.26
Se undervisningsdage +
05.08.2026
5 ECTS
23. september 2026
Se dine muligheder +
Frit valg: Følg undervisningen online eller fysisk på udvalgte forløb
Disse udvalgte hybridundervisningsforløb muliggør at gennemføre en hel akademiuddannelse i informationsteknologi.
Angiv om du ønsker online eller fysisk ved at skrive det i kommentarfeltet, når du tilmelder dig
Du kan se, om den fysiske undervisning ligger i Randers, Viby J, Kolding eller Herning.
Hybridundervisning er et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne IBA Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi MidtVest og Erhvervsakademi Aarhus.
OBS! Ved tilmelding godkender du at der må udveksles personlige data i form af fx undervisningsevalueringer, da forløbet er et samarbejde med andre uddannelsespartnere.
Sådan skaber du værdi med AI i en organisation
Hvordan skaber man værdi med kunstig intelligens i en organisation? Ikke i teorien, men i en konkret faglig hverdag, med rigtige mennesker, eksisterende systemer og den lovgivning, der gælder?
Det spørgsmål er omdrejningspunktet for AI i praksis.
Her arbejder vi med den konkrete anvendelse af AI i en professionel sammenhæng. Faget tager afsæt i den faglighed og den rolle, du allerede har – om du så arbejder med kommunikation, ledelse, HR, undervisning, økonomi eller noget helt sjette – og undersøger, hvordan kunstig intelligens kan styrke netop din praksis. Vi ser på de muligheder, udfordringer og beslutninger, der opstår, når AI skal bruges i en bestemt rolle, funktion eller virksomhed.
Undervisningen tager udgangspunkt i de studerendes virkelige problemstillinger og cases. Vi ser på, hvordan AI kan understøtte arbejdsgange, beslutninger, kommunikation, analyse og udvikling. Og vi går tæt på det, der gør anvendelsen svær i praksis: implementering, risici, ansvar, governance og samspillet mellem menneskelig faglighed og kunstig intelligens.
Det er et fokuseret fag med en skarp vinkel. Du bruger tiden på det, der gælder netop din praksis, og på at omsætte viden til handling. Spørgsmålet, vi vender tilbage til hele vejen igennem, er: Hvordan skaber vi værdi med AI i vores arbejde – ansvarligt og meningsfuldt?
Det lærer du på faget
- at finde de steder, hvor AI faktisk kan skabe værdi i din branche eller funktion.
- at vurdere muligheder og begrænsninger i din egen praksis.
- at forstå lovgivning, risici og ansvar, når AI skal bruges i en konkret faglig sammenhæng.
- at tænke AI sammen med de arbejdsgange og systemer, I allerede har.
- at formidle muligheder og konsekvenser til kolleger, ledelse og samarbejdspartnere.
Hvem er faget for?
AI i praksis er for medarbejdere, ledere og specialister, der allerede har en grundlæggende forståelse af kunstig intelligens og vil arbejde mere målrettet med anvendelsen i deres egen professionelle kontekst.
Har du ikke det grundlæggende kendskab på plads endnu, er faget Anvendelse af kunstig intelligens et oplagt sted at begynde. AI i praksis er udviklet som en naturlig fortsættelse, men kan også tages selvstændigt.
AI i praksis er et valgfag på akademiuddannelse i Informationsteknologi. Du kan også tage det som selvstændigt fag.
- AI i praksis handler om det, der sker, når kunstig intelligens møder en konkret faglighed, en organisation og rigtige arbejdsgange.
Hvilket af det to AI-fag skal du vælge?
Mange spørger, hvad forskellen er på Anvendelse af kunstig intelligens og AI i praksis. Her er det korte svar.
Anvendelse af kunstig intelligens er grundfaget. AI i praksis bygger ovenpå.
På grundfaget lærer du at arbejde kompetent med AI. På overbygningen lærer du at skabe værdi med AI i en organisation. Det ene handler om dig og dit arbejde. Det andet om fagligheden og organisationen omkring dig.
Anvendelse af kunstig intelligens (10 ECTS – 8 dage)
Her får du fundamentet. Du lærer, hvad kunstig intelligens er, hvordan du bruger den i praksis, og hvordan du vurderer den kritisk. Vi arbejder med prompting, udvikling af egne AI-løsninger, etik, bias, data og lovgivning.
Spørgsmålet er: Hvordan arbejder jeg kompetent med AI?
AI i praksis (5 ECTS – 4 dage)
Her flytter fokus fra den enkelte til organisationen og den konkrete faglige praksis. Vi arbejder med anvendelse, implementering, arbejdsgange, risici, lovgivning og værdiskabelse i en professionel sammenhæng.
Spørgsmålet er: Hvordan skaber vi værdi med AI?
Vælg faget Anvendelse af kunstig intelligens, hvis du:
- vil have et solidt fundament.
- vil forstå teknologien bag værktøjerne.
- er ny eller let øvet bruger af AI.
- vil udvikle din egen AI-løsning.
Vælg faget AI i praksis, hvis du:
- allerede har grundlæggende AI-kendskab.
- vil arbejde mere målrettet med anvendelsen.
- vil fokusere på konkrete faglige eller organisatoriske problemstillinger.
- vil omsætte AI til værdi i en professionel sammenhæng.
Vi vil anbefale, at du vælger dette AI fag
Er du ny eller let øvet, anbefaler vi, at du begynder med Anvendelse af kunstig intelligens. Faget giver det fundament, som AI i praksis bygger videre på.
Samarbejde mellem IBA Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Dania og Erhvervsakademi MidtVest.
- Faget udbydes af IBA Erhvervsakademi Kolding og gennemføres i samarbejde mellem IBA Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Dania og Erhvervsakademi MidtVest.
- Når du tilmelder dig faget, giver du samtidig din accept af, at IBA, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Dania og Erhvervsakademi MidtVest gensidigt udveksler personoplysninger fra din tilmelding i forhold til kursusadministration samt karakterblad efter gennemført studie. Data om bestået/ikke bestået eksamen samt antal forsøg til brug for registrering i dumperegister efter gennemført studie bliver ligeledes også delt. Du kan læse mere om hvordan IBA behandler dine personoplysninger her.
- Det valgte uddannelsessted varetager orientering og vilkår omkring tilmelding samt fakturering.
Praktisk information
Studieordning
Fleksibel akademiuddannelse
Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.
Efteruddannelse på deltid
IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.
Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?
Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.
Sådan er akademiuddannelsen opbygget
Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.
Uddannelsen er opbygget af:
- Obligatoriske fag
- Valgfag eller retningsspecifikke
- Afgangsprojekt (10 ECTS).
Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.
En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Skræddersy din akademiuddannelse
På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.
Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.
Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.
Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del
En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.
En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Niveau
En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU) eller en relevant erhvervsuddannelse (EUD) samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).
Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.
Desuden anbefaler vi, at ansøgere på AU i Informationsteknologi har faglige forudsætninger svarende til matematik niveau C samt engelsk niveau C.
Indledende studieforberedelse
Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.
Handelsbetingelser
Afmeldingsbetingelser
Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.
Vil du ha´mere viden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet





