Vinteroptag

Vil du begynde at læse til januar? Så se med her:

Du kan tage en kort videregående uddannelse på IBA og blive klar til erhvervslivet på bare 2 år. Hvis du har sådan en i forvejen, kan du løfte den til en professionsbachelor på 1,5 år.

På IBA bruger vi teori i praksis og tænker praksis ind i teorien. For dit studievalg er også et jobvalg.

Du kan læse mere om de enkelte uddannelser, der tilbyder vinteroptag herunder.

Studerende foran IBA's bygning.

Vil du læse Markedsføringsøkonom og tage en top-up bagefter? Så er det nu, du skal i gang

Hvis du drømmer om at starte på Markedsføringsøkonom og senere bygge videre med en top-up, så er vinteroptaget 2026 din sidste chance for at starte i tide.

Top-up uddannelserne bliver nemlig udfaset i deres nuværende form i 2028 på grund af den nye uddannelsesreform.

Det betyder:

  • Starter du på Markedsføringsøkonom nu, kan du stadig nå at søge ind på en top-up til vinteroptaget i 2028 – som bliver sidste optag nogensinde på de eksisterende top-up uddannelser.
  • Har du allerede en erhvervsakademiuddannelse, og overvejer en top-up? Så skal du også være opmærksom:

    • Nogle top-up uddannelser har kun sommeroptag – og her er sommeren 2027 sidste mulighed

    • De øvrige har sidste optag vinteren 2028

Efter det kender vi endnu ikke de præcise muligheder for videreuddannelse. Uddannelsesreformen kommer til at ændre landskabet – og det kan betyde færre eller helt nye veje videre.

Vil du være sikker på at få adgang til en top-up? Så er det nu, du skal i gang.

Du kan læse mere om uddannelsesreformen og de kommende ændringer her >>

Uddannelser med vinteroptag

Hold foto af Markedsføringsøkonom

Erhvervsakademiuddannelse
Markedsføringsøkonom

Studerende der sidder med sin computer

Erhvervsakademiuddannelse
Markedsføringsøkonom (online)

Ajay og en klassekammerat.

Top-up
International handel og markedsføring

Undervisere der byder velkommen til online Markedsføringsøkonom hold.

Top-up
International handel og markedsføring (online)

Billede fra dimission

Top-up
Dobbelt bachelor i markedsføring

Dine fordele ved at begynde på uddannelsen til vinter

Vinterholdene er generelt mindre end sommerholdene. Det skaber et tættere forhold mellem de studerende og underviserne.

At finde en studiebolig bliver ofte lettere, da der ikke er lige så mange, der søger på det tidspunkt.

Under praktikperioden vil konkurrencen om praktikpladserne ikke være så høj, da I kommer ud et halvt år forskudt for de større hold på sommeroptag. Så du gør lettere dig selv synlig i forhold til praktikvirksomhederne.

Når du afslutter studiet, vil du stå sammen med færre konkurrenter på jobmarkedet, da I ikke er helt så mange på det tidspunkt. Det kan give dig bedre jobmuligheder.

 

- Hvor vil du være om fem år? Sådan et spørgsmål kan jeg slet ikke svare på. Jeg har selvfølgelig både ønsker og drømme, men de ændrer sig hele tiden. Derfor er jeg også gået efter en uddannelse, som åbner for så mange døre som muligt.

Nyt campus

Vores nye campus, på Havneparken 1, blev færdigt i september 2019.

Du får således en enestående mulighed for at læse din uddannelse i et spritnyt hus, hvor du kan være med til at præge studiemiljøet.

Kolding som studieby

I Kolding er der godt 5.000 studerende på de videregående uddannelser.

IBA Erhvervsakademi Kolding er den største videregående uddannelsesinstitution i byen. Byens studieliv tæller også Syddansk Universitet, Designskolen og UC Syd.

Læs om Kolding som studieby
Studerende der hænger ud i campus fælles område foran IBA's bygning.

Guide: Fra Kolding Station til IBA på få minutter

Har du spørgsmål?

Kontakt os


IBA logo
IBA Optag
optag@iba.dk
+45 72 11 82 97
Ved spørgsmål til optagelse og adgangskrav
Læs mere
Niels-Jørgen B. Madsen
Niels-Jørgen B. Madsen
njm@iba.dk
+45 61 93 95 16
Studievejleder – Studievalg, studieforløb og karrieremuligheder