Webinar
Forandringsledelse i en verden beriget med kompleksitet
21.11.2025
08:15 - 09:00
45 min.
Deltag online via din computer eller via din tablet/smartphone.
Du modtager linket til webinaret i din bekræftelsesmail.


Hvordan leder man forandring, når fremtiden er uvis, og det kendte ikke længere virker?
Organisationer i dag står i et krydspres mellem drift og udvikling. På den ene side skal ledelse og medarbejdere levere resultater her og nu – på den anden side skal organisationen udvikle sig, innovere og finde vej til fremtiden. Læg dertil spørgsmålet om, hvordan du arbejder strategisk i en virkelighed, hvor målsætninger hurtigt mister deres relevans, og hvor planer sjældent overlever mødet med virkeligheden?
Dette webinar stiller skarpt på, hvordan du som leder eller forandringsagent kan navigere i en kompleks og konstant foranderlig verden – og hvad det kræver at lede, når reglerne ikke længere er givet på forhånd.
Glæd dig til at blive klogere på
- Hvordan du griber forandringer an, når målsætninger mister deres relevans undervejs?
- Hvordan du navigerer i en verden og organisatorisk sammenhæng, hvor der løbende må justeres og omformuleres?
- Hvad betyder løbede forandringer for dig, der er ledelser eller forandringsagent?
Webinaret er for dig, der arbejder med strategi, ledelse og forandring – uanset om du har det overordnede ansvar, leder teams eller driver udviklingsprojekter. Du er optaget af, hvordan organisationer kan være både robuste og fornyende – og hvordan du selv bedst bidrager.
Relaterede fag
Din vært er underviser med indsigt i ledelsens virkelighed
Henrik Søgaard er en erfaren underviser og rådgiver. Han underviser på universitetet SDU i forandringsledelse. Webinaret tager udgangspunkt i bogen ”Forandringsledelse – fra teori til praksis, 2025, DJØF”, som han er medforfatter til. Henrik er desuden medforfatter til den nyligt udkomne og af fagfæller allerede roste bog ”Strategisk ledelse – fra teori til praksis. Bogen er udkommet i år på Djøf Forlag.
Praktisk information
Få svar på dine spørgsmål om vores webinarer
Vil du ha´mere viden?