Akademilederen på Hotel Koldingfjord
Akademilederen
Akademilederen på Hotel Koldingfjord er en landsdækkende lederuddannelse, hvor intensive internatophold kombineres med fleksibel onlineundervisning. De naturskønne omgivelser på Hotel Koldingfjord skaber optimale rammer for ro, refleksion og nærvær – og giver dig de bedste betingelser for at omsætte teori til praksis i din hverdag som leder.
Sådan foregår dit ophold
Uddannelsen gennemføres som internat, hvor du sammen med dit hold og underviseren bor på Hotel Koldingfjord ved både det indledende og afsluttende modul i hvert forløb.
Prisen inkluderer derfor to overnatninger samt fuld forplejning under begge ophold. Du får eget værelse i rolige og inspirerende omgivelser med god mulighed for både fordybelse, sparring og læring.
Hvad koster det?
Et fag på Akademilederen på Hotel Koldingfjord koster 16.200 kr. ekskl. moms.
Derudover kommer 3.000 kr. ekskl. moms* for de to internatophold på Hotel Koldingfjord. Den samlede pris er dermed 19.200 kr. ekskl. moms.
*Det er muligt at fravælge opholdene på Hotel Koldingfjord, men vi anbefaler det ikke. Opholdene danner nemlig rammen om fælles netværksaktiviteter, erfaringsudveksling og hyggelige middage, som er en vigtig del af det samlede læringsforløb.
Samarbejde mellem Lederne Kompetencecenter og IBA Erhvervsakademi Kolding
Sådan er Akademilederen opbygget
Akademilederen består af:
- Tre obligatoriske fag svarende til 30 ECTS
- Valgfrie fag svarende til 20 ECTS
- Et afgangsprojekt svarende til 10 ECTS
Du har også mulighed for at vælge valgfrie fag fra andre fagområder end fagområdet ledelse, dog skal minimum 10 ECTS være indenfor fagområdet ledelse.
Her finder du en oversigt over alle valgfag på akademiuddannelserne.
Praktisk information
Studieordning
Fleksibel akademiuddannelse
Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.
Efteruddannelse på deltid
IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.
Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?
Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.
Sådan er akademiuddannelsen opbygget
Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.
Uddannelsen er opbygget af:
- Obligatoriske fag
- Valgfag eller retningsspecifikke
- Afgangsprojekt (10 ECTS).
Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.
En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Skræddersy din akademiuddannelse
På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.
Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.
Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.
Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del
En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.
En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Niveau
En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).
Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.
Indledende studieforberedelse
Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.
Handelsbetingelser
Afmeldingsbetingelser
Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.
Vil du ha´mere viden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet







