Akademilederen

Forandringsledelse (Akademilederen)

Vær med til at danne et hold!

Skriv dig op her, så giver vi dig besked, så snart vi er mange nok.

Jeg er ikke en robot


 

Undervisning på IBA Erhvervsakademi Koldings efteruddannelser Gruppearbejde hos en gruppe efteruddannelsesstuderende.

Hvordan kan du gribe forandringerne og gøre dem til en naturlig del af virksomhedens hverdag?

I faget forandringsledelse bliver du præsenteret for teknikker, der ruster dig til at planlægge og gennemføre forandringer i virksomheden, samtidig med at du får indblik i både det organisationsmæssige og psykologiske aspekt i selve processen.

Den globale udvikling betyder, at virksomhedernes største udfordring i dag er konstant forandringsparathed. Men det kræver en indgående viden om, hvordan organisationer og mennesker reagerer på forandring for at kunne analysere og lede forandrings- og udviklingsprocesser succesfuldt i virksomheden.

Læs Forandringsledelse som del af Akademilederen, akademiuddannelsen i Ledelse eller akademiuddannelsen i HR – eller som selvstændigt fag.

 

Dét lærer du på faget forandringsledelse?

Igennem akademifaget i forandringsledelse bliver du præsenteret for teknikker og modeller der ruster dig, så du kan arbejde med:

  • Forandringsmodeller og teori
  • Lederens rolle i forandring
  • Kommunikation som forandringsværktøj
  • Strategi- og planlægningsprocessen
  • Den psykologiske dimension i forandring.

 

Få konkrete værktøjer til at gennemføre forandringer

  • Ved faget Forandringsledelse får du kendskab til de centrale teorier og metoder, som du skal bruge til at styre et forandringsforløb. Via praktiske øvelser og konkrete værktøjer lærer du om strategi- og planlægningsprocessen i forbindelse med forandringen, og kommer til at arbejde med forskellige forandringsmodeller og teorier.
  • Igennem praksisnære øvelser bliver du præsenteret for de ledelsesmæssige krav og forventninger, der stilles til dig i rollen som forandringsleder. Du bliver også i stand til at håndtere det enkelte menneskes psykologiske reaktion på forandring.
  • Du får desuden indsigt i kommunikationens rolle i forhold til forandring og lærer at forholde dig analyserende i forhold til kommunikationssituationen, så du bedre kan kommunikere forandringens mål, vision og strategi ud til målgruppen.

 

Dét får din arbejdsgiver ud af, at du tager faget Forandringsledelse

Når du tager faget Forandringsledelse, vil din arbejdsgiver opnå en række fordele.

  • Du styrker hele organisationen vha. dit psykologiske indblik i den enkelte medarbejders adfærd og reaktion.
  • Du forbedrer effektiviteten ved at gøre virksomheden forandringsparat.
  • Du styrker virksomhedens konkurrenceevne ved at opsøge og udnytte forandringerne og dermed være et skridt foran konkurrenterne.

 

Hvem henvender faget Forandringsledelse sig til?

Faget i forandringsledelse er for alle, der er interesseret i ledelse og organisationsudvikling. Såvel ledere, projektledere, konsulenter, som medarbejdere, der ønsker konkrete redskaber til at forberede og lede forskellige typer af forandrings- og udviklingsprocesser, kan få et rigt udbytte af uddannelsens indhold.

Samarbejde mellem Lederne Kompetencecenter og IBA Erhvervsakademi Kolding

Faget udbydes i samarbejde med Lederne Kompetencecenter.

Praktisk information

Studieordning
Fleksibel akademiuddannelse

Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.

Du finder information om den Fleksible akademiuddannelse her
Efteruddannelse på deltid

IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

 

Skema der viser forskellen på fuldtidsuddannelser og efteruddannelser.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.

Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?

Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.

Sådan er akademiuddannelsen opbygget

Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.

Uddannelsen er opbygget af:

  • Obligatoriske fag
  • Valgfag eller retningsspecifikke
  • Afgangsprojekt (10 ECTS).

Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.

En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.

Skræddersy din akademiuddannelse

På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.

Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.

Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.

Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.

Læs mere om hele udbuddet af akademiuddannelser her.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del

En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.

En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.

Læs mere om dit alternativ til HD uddannelsen her
Niveau

En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).

Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.

Indledende studieforberedelse

Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.

Du finder information om kurserne her
Afmeldingsbetingelser

Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Book et karrieremøde

Realkompetencevurdering mellem underviser og studerende på IBA

Få en realkompetencevurdering

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Tilskudsmuligheder til efteruddannelse

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega