Uddannelseskoncept for iværksættere

Funding for iværksættere

Fag: Fundraising i praksis fra akademiuddannelse i Kommunikation og formidling

 

Studerende i dialog i klasselokale på IBA

Skab vækst i din virksomhed ved at tiltrække den rigtige finansiering – på det rigtige tidspunkt

Funding er ikke uoverskuelig – men kræver struktur og timing.
Udfordringerne går typisk på at finde de rette fonde og investorer, vælge det rigtige finansieringsmix, udforme stærke ansøgninger og navigere i krav, vilkår og rapportering. Iværksættere, der arbejder strategisk med funding, oplever hurtigere udvikling, stærkere kapitalgrundlag og bedre forudsætninger for skalering.

På dette intensive 2-dages uddannelsesforløb lærer du præcis, hvordan du gør din virksomhed fundingklar. Du får konkrete værktøjer til at identificere relevante finansieringskilder, opbygge en skarp fundingstrategi og formulere en overbevisende fortælling om dit projekts potentiale – ofte med den sidegevinst, at forretningsmodellen bliver endnu stærkere.

Forløbet er hands-on og praksisnært. Mellem dag 1 og dag 2 arbejder du direkte med din egen forretning og udvikler en konkret fundingplan. Forløbet afsluttes med en præsentation, kvalificeret feedback og et formelt uddannelsesbevis med 3 ECTS, som kan bygges videre på.

 

Undervejs får du:

  • Konkrete værktøjer, du kan bruge dagen efter.
  • Konstruktiv sparring, der flytter din forretning.
  • Indsigt fra en iværksætter, der selv har haft succes med funding.

 

Hvad får du ud af det?

En klar fundingstrategi, et stærkere kapitalgrundlag – og et solidt fundament for vækst.

 

Hvem henvender faget sig til?

Faget Funding og Kapitalrejsning henvender sig til iværksættere i små og mellemstore virksomheder samt organisationer, der ønsker at arbejde mere professionelt og struktureret med fundraising og kapitalstyring.
Målgruppen er vækstparate iværksættere med CVR-nr., der vil gøre forretningen klar til nye markeder.

Hvordan er forløbet opbygget?

Forløbet er bygget med én ting for øje: at gøre dig fundingklar.

Mellem dag 1 og dag 2 har du cirka en uge til at arbejde med dit projekt og din finansieringsplan. Efter dag 2 afsluttes forløbet med en individuel prøve, hvor du præsenterer din fundingstrategi for et panel af professionelle rådgivere og får konkret, brugbar sparring. Det er en unik mulighed for at få direkte feedback på din idé, dine valg og dine muligheder for finansiering.

Efter forløbet modtages et formelt uddannelsesbevis, og du får 3 ECTS-point – men vigtigst af alt: Du går derfra med en realistisk fundingstrategi, som du kan sætte i værk med det samme.

Dag 1 Dag 2 Dag 3
  • Introduktion af forløb, formål og deltagere.
  • Hvorfor bør en iværksætter eller organisation arbejde strategisk (og praktisk) med fundraising og finansiering?
  • Fundraising-motivet som styrende element – hvad er årsagen til at søge midler, og hvordan påvirker det projektets udformning?
  • Skabeloner/værktøjer til ansøgningsprocessen.
  • Valg af finansieringskilder.
  • Hvordan finder, møder og forhandler man med den udvalgte?
  • Finansieringsbetingelser.
  • Opfølgning og relationsarbejde.
  • Afsluttende præsentation for panel (EIFO/EHS).
  • De studerende fremlægger konkrete planer og får individuel feedback.
Hvad er dit udbytte på dag 1?
  • Deltagerne får indsigt i, hvorfor strategisk fundraising og finansiering er afgørende for vækst, og de kortlægger deres eget finansieringsmotiv og -beredskab. De udvikler et skarpt værdibudskab, som kan bruges direkte i dialogen med fonde, investorer og andre finansieringskilder.
Hvad er dit udbytte på dag 2?
  • Deltagerne arbejder målrettet med at vælge de rette finansieringskilder, definere strategi og tidsplan og udforme en konkret fundingplan. De tager stilling til finansieringsformer, vilkår og opfølgning, så planen kan sættes i værk med det samme.

 

Samarbejdspartner

  • Faget er udviklet i samarbejde med Erhvervshus Sydjylland.
  • Når du tilmelder dig faget, giver du samtidig din accept af, at IBA og Erhvervshus Sydjylland gensidigt udveksler personoplysninger fra din tilmelding i forhold til administration samt bevis efter gennemført fag. Du kan læse mere om indhold i dataudvekslingen her og du kan læse mere om hvordan IBA behandler dine personoplysninger her.
  • IBA varetager orientering og vilkår omkring tilmelding samt fakturering.

- Alt for mange iværksættere ser finansiering som noget, man søger, når behovet opstår. I virkeligheden er funding et strategisk ledelsesværktøj, der kan accelerere udvikling, åbne nye markeder og styrke virksomhedens position markant. På dette forløb arbejder vi ikke med tilfældige ansøgninger men med at opbygge en gennemtænkt finansieringsstrategi, hvor du træffer bevidste valg om kapital, timing og samarbejdspartnere.

Hvad er dit næste skridt som iværksætter?

Som iværksætter står du ofte med flere udfordringer på én gang: Finansiering, vækst, nye markeder og ledelse af mennesker. På IBA tilbyder vi fag, der tager udgangspunkt i virkeligheden – og som kan bruges direkte i din hverdag.

Vores fag inden for eksport, fundraising og teamledelse kan tages enkeltvis eller kombineres, alt efter hvor din virksomhed befinder sig i sin udvikling.

Læs også om:
Eksportstrategi for vækstparate start-ups

Skab vækst gennem (selv)ledelse & stærke teams

Gruppearbejde blandt studerende på efteruddannelserne på IBA
Dialog blandt studerende på IBA
Fleksibel akademiuddannelse

Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.

Du finder information om den Fleksible akademiuddannelse her
Efteruddannelse på deltid

IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

 

Skema der viser forskellen på fuldtidsuddannelser og efteruddannelser.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.

Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?

Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.

Sådan er akademiuddannelsen opbygget

Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.

Uddannelsen er opbygget af:

  • Obligatoriske fag
  • Valgfag eller retningsspecifikke
  • Afgangsprojekt (10 ECTS).

Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.

En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.

Skræddersy din akademiuddannelse

På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.

Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.

Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.

Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.

Læs mere om hele udbuddet af akademiuddannelser her.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del

En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.

En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.

Læs mere om dit alternativ til HD uddannelsen her
Niveau

En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).

Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.

Indledende studieforberedelse

Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.

Du finder information om kurserne her
Afmeldingsbetingelser

Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

 

Karrieremøde & uddannelsesplan

Går du med drømme om uddannelse eller opgradering inden for dit fag? Eller har du lyst til et brancheskifte, jobskifte eller en helt ny karriere?

Et uforpligtende karrieremøde kan være det rigtige for dig.

Læs mere om karrieremøde

Realkompetencevurdering mellem underviser og studerende på IBA

 

Realkompetence­vurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Og er du interesseret i at komme i gang med en efteruddannelse på akademi- eller diplomniveau?

Så bør du overveje at få lavet en realkompetencevurdering (RKV).

Hør om dine muligheder for merit her

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

 

Økonomisk tilskud til efteruddannelse

Mange har mulighed for at søge tilskud til deres efteruddannelse via OmstillingsfondenKompetencefondeStatens Voksen Uddannelsesstøtte og Tryghedspuljen.

Derfor har vi samlet de vigtigste oplysninger, så du ikke risikerer at overse muligheden.

Læs mere om dine muligheder her

Karina Vesterager

 

Skræddersyede uddannelser til virksomheder

Få et specialdesignet uddannelsesforløb for hele virksomheden eller et uddannelsesforløb til den enkelte medarbejder.

Vi tilretter det, så det passer bedst muligt ind i jeres hverdag og jeres forudsætninger.

Få et stræddersyet forløb

Billede af Morten Kier

 

Eksamensangst? Der er hjælp at hente

Du er ikke alene. Der er en del voksne studerende, som frygter eksamen.

Men der er hjælp at hente, og derfor hjælper Morten Kier studerende på efteruddannelserne med at overkomme angsten.

Læs mere om eksamensangst her

Kontakt og information


Foto af Lene Albæk Jensen
Lene Albæk Jensen
laje@iba.dk
+45 72 11 82 89
Uddannelseskoordinator

Undervisere


Foto af Rasmus Munch
Rasmus Munch
Ekstern underviser
Partner i projektudviklings- og fundraisingvirksomheden Fundraiseren.dk

Uddannelseschef


Lars Jespersen
Lars Jespersen
ljes@iba.dk
+45 24 29 70 31
Markedschef

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega