Forskningsprojekt

Hvidvask som juridisk begreb: en retsdogmatisk analyse med fokus på både de danske og EU-retlige retskilder

Projektet undersøger, hvad “hvidvask” betyder i juridisk forstand. Begrebet bruges i både dansk og EU-retlig sammenhæng, herunder i straffeloven, hvidvaskloven samt EU’s hvidvaskdirektiver. Det er imidlertid uklart, om reglerne bygger på den samme begrebsforståelse. Gennem en retsdogmatisk analyse klarlægger projektet begrebets indhold og omfang med henblik på at styrke den juridiske sammenhæng og begrebspræcision på området.

Projektet undersøger ”hvidvask” som juridisk begreb og gennemfører en retsdogmatisk analyse af, hvordan begrebet defineres, afgrænses og anvendes på tværs af dansk og EU-retlig regulering. Hvidvask optræder i hvidvaskloven, i straffelovens bestemmelser om hæleri og hvidvask samt i EU’s hvidvaskdirektiver, herunder både i den forebyggende og den strafferetlige ramme. Det er imidlertid uklart, om disse retskilder bygger på en fælles begrebsforståelse, eller om der eksisterer begrebsmæssige forskydninger mellem retskilderne. Dette videnshul udgør projektets udgangspunkt.

Formålet er at skabe ny viden ved at klarlægge hvidvaskbegrebets indhold samt rækkevidde og ved at belyse eventuelle begrebsforskelle mellem forebyggelsesretlig og strafferetlig kontekst, herunder også forskelle mellem dansk ret og EU-ret. Projektet tager særligt afsæt i perioden efter indførelsen af en selvstændig hvidvaskbestemmelse i straffeloven § 290 a, og perioden op til, hvor lovgiver anerkendte, at “hvidvask” som følge af ændringerne ville få forskellig betydning i straffeloven og hvidvaskloven. Projektet inddrager således forarbejderne til lovændringen, og analyserer derudover nyere retspraksis fra 2018–2025 med fokus på grænsen mellem hæleri og hvidvask. Derudover analyseres betydningen af et aktivt tilsløringsmoment samt de situationer, hvor passiv modtagelse eller besiddelse af udbytte fortsat henføres som hæleri i henhold til nyere domsafgørelser.

Projektet sammenholder samtidigt analysen i forhold til internationale standarder fra FATF og EU’s strafferetlige hvidvaskdirektiv 2018/1673, som Danmark ikke er bundet af på grund af retsforbeholdet, men som fortsat udgør et relevant harmoniserings- og sammenligningsgrundlag. Projektets hovedresultat er en samlet juridisk begrebsafklaring, der systematiserer hvidvaskbegrebets indhold og variation på tværs af reguleringsniveauer. og

tydeliggør de centrale kriterier for, hvornår en disposition er “hvidvask” i juridisk forstand. Afklaringen kan styrke begrebshygiejne og forventningsafstemning mellem myndigheder og private aktører, og kan samtidigt fungere som platform for videre juridisk og tværfaglig udvikling på området.