Samspil mellem forskning, uddannelse og arbejdsmarked

Det er akademiets kerneopgave vedvarende at tilpasse uddannelsernes videngrundlag og udvikle dimittendernes kompetencer.

I rollen som en regional videnudbydende aktør er IBA et omdrejningspunkt for samspil mellem forskning, uddannelse og arbejdsmarked.

IBA producerer, dokumenterer, omsætter og formidler viden i krydsfeltet mellem det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund baseret på:

  • Viden om centrale tendenser inden for det aftagende arbejdsmarked
  • Viden fra relevante forsøgs- og udviklingsarbejde
  • Viden fra forskningsfelter, der er relevante for uddannelsernes kerneområder.

 

Forsknings- og udviklingsprojekter

Alle adjunkter og lektorer på IBA skal have et grundniveau af kompetencer inden for forskning, udvikling og innovation, hvorfor alle adjunkter, i forbindelse med deres lektoruddannelse, skal gennemføre et forskningsprojekt.

Desuden skal alle uddannelsessegmenter, i et løbende rul, have mindst ét omfattende projekt med henblik på at bygge videre på uddannelsernes videngrundlag. Forskning og udvikling bistår adjunkter og lektorer med input og sparring i forbindelse med deres forsknings- og udviklingsprojekter.

Alle videnprodukter samt forsknings- og udviklingsprojekterne samles på Erhvervsakademiernes videnportal EA Viden, hvor de er tilgængelige for alle.

Formålet med EA Viden er at gøre det lettere for:

  • Virksomheder at finde projekter, videnprodukter og samarbejdspartnere
  • Medarbejder at finde kollegaer og partnere på tværs af institutioner og regioner
  • Videninstitutioner at finde den nyeste viden fra erhvervsakademierne
  • Projektleder at dokumentere og synliggøre deres projekt og den viden det har genereret
  • Studerende at finde eksperter, fagviden og projektsamarbejder.

Besøg EA Viden her >>

 

Mere information

Læs mere om IBAs arbejde med forskning og udvikling.

Forskning og udvikling

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kontakt


Foto af Jeanette Lemmergaard
Jeanette Lemmergaard
jele@iba.dk
+45 29 12 55 83
Rektor
Læs mere