Kurser & certificeringer
Safety First – udvikling af cybersikkerhedskultur
Vær med til at danne et hold!
Skriv dig op her, så giver vi dig besked, så snart vi er mange nok.
Hvad gør du som ledelse og ansvarlig, når du er ansvarspådragende ift. nedbrud, hacking og EU´s NIS2 krav? Og ved du, at Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer truslen for cyberangreb som meget høj?
På dette kursus besvarer vi det centrale spørgsmål: Hvordan skaber vi en kultur i virksomheden, hvor ledelse, samarbejde, respekt og fælles ansvar bliver fundamentet for god cybersikkerhed?
Forløbet kobler forandringsledelse, digital strategi og cybersikkerhed. Hensigten er at balancere beskyttelse og udvikling, så sikkerhed understøtter forretning, innovation og drift i stedet for at bremse den.
Alle tager ejerskab
På forløbet Safety First arbejder vi med, hvordan du som leder eller sikkerhedsprofessionel kan opbygge en moderne cybersikkerhedskultur, hvor medarbejdere ses som en del af løsningen – ikke som en risiko.
For når data, systemer og processer bliver mere forbundne, bliver organisationens kultur og adfærd afgørende for, om sikkerheden reelt virker. Tekniske løsninger kan beskytte meget, men uden ejerskab, lederskab, samarbejde og tillid, bliver de hurtigt en stopklods i stedet for en støtte.
Cases fra virkeligheden
- Vi tager udgangspunkt i konkrete cases og deltagernes egne organisationer.
- Du arbejder med en case fra din egen virksomhed. Bl.a. med analyser af kultur og adfærd, interessent- og samarbejdsrelationer på tværs af faggrupper.
- Der lægges vægt på at udvikle praktiske greb, du kan tage direkte med hjem. Fra små adfærdsændringer i hverdagen til mere langsigtede ændringer af politikker, processer og samarbejdsformer.
Når det passer dig
Forløbet er et fagspecifikt kursus er udviklet på baggrund af faget Digital transformation på diplomuddannelsen i ledelse.
Forløbet tager i alt 30 timer og kan tages online, når det passer dig inden for 5 uger. Forløbet indeholder 1 ECTS point, og du modtager et studiebevis ved forløbets afslutning.
Undervisere
Vil du ha´mere viden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet





