Professionsbachelor
Finansbachelor
En professionsbachelor i Finans – også kaldet Finansbachelor – er en videregående uddannelse, der gør dig i stand til at yde privatøkonomisk rådgivning og varetage opgaver i den finansielle sektor, herunder i pengeinstitutter og forsikrings- eller revisionsbranchen.
August 2026
Kvote 2: 15.03.2026
Kvote 1: 05.07.2026
Gymnasial eksamen eller relevant erhvervsuddannelse + Engelsk C og enten Matematik B eller Virksomhedsøkonomi B.Vis mere +
3¼ år
SU
Fuldtid, Fysisk
På uddannelsen vil du få et indgående kendskab til forskellige økonomiske og juridiske emner, der gør dig i stand til at tackle komplekse problemstillinger i alle typer af finansielle virksomheder.
Gennem uddannelse vil du opnå en dybdegående viden om emner som salg, finansiering, samfundsvidenskabelig jura samt privat- og erhvervsøkonomi. Som nyuddannet finansbachelor kan du blandt andet få job i banksektoren, i forsikringsselskaber, hos ejendomsmæglere eller i revisionsfirmaer alt efter din valgte specialisering på uddannelsen.
Det lærer du på Finansbachelor
Du kommer til at arbejde med salg og rådgivning med kunden i centrum. Du lærer at arbejde analytisk, samt at anvende it-værktøjer og beregningsredskaber i den hverdag, der møder dig i finansielle virksomheder.
Du får et grundigt kendskab til økonomiske og juridiske emner som f.eks. samfunds- og privatøkonomi samt erhvervsjura. Du beskæftiger dig desuden med salg og kunderådgivning, og med hvordan man kommunikerer og præsenterer sine løsningsforslag bedst muligt med udgangspunkt i kundernes ønsker og behov.
Efter uddannelsens obligatoriske del vælger du mellem fem mulige studieretninger: Finansielle forretninger, forsikring (herunder liv, pension og skade), ejendomshandel, ejendomsadministration og økonomistyring.
På uddannelsen arbejder vi med forskellige undervisningsmetoder som f.eks. klasseundervisning, gruppearbejde, forelæsninger, oplæg fra relevante personer fra den finansielle sektor, temadage og projektuger. Undervisningen er derfor meget varieret, og du vil ikke opleve, at to uger er ens.
Information om uddannelsen
Derfor er Christian glad for at læse Finansbachelor
Drømmer du om at arbejde i den finansielle sektor?
Drømmer du om at arbejde med strategisk økonomistyring, finansiel risikostyring, boligsalg eller finansiel rådgivning? På uddannelsen til finansbachelor får du alle de nødvendige værktøjer, der skal til for, at du kan begå dig i den finansielle sektor. Du bliver i stand til at læse komplekse rådgivningsopgaver i alle typer virksomheder. Dine fremtidige jobbeskrivelser kan blandt andet blive finansanalytiker, revisor, forsikringsagent eller økonomidirektør.



