Når vores eksperter hos IBA Nexttech underviser i industriel 3D-print, så bliver der samtidig arbejdet med den grønne omstilling. Det samme gør sig gældende, når de bruger teknologien til at udvikle nye prototyper for virksomheder.

– I sig selv er 3D-print ikke mere bæredygtig end andre fremstillingsformer. Men teknologien har alligevel nogle fordele, som betyder, at den i mange tilfælde tæller på plussiden i forhold til den grønne omstilling, fortæller Karsten Friis Hansen, som er leder af IBA Nexttech.

Her er det blandt andet vægtoptimering, som spiller en væsentlig rolle. For med 3D-print teknologi kan man lave mere komplekse, men lettere konstruktioner, som er svære at fremstille på andre måder. Og mindre vægt er i mange tilfælde lig med et lavere energiforbrug.

– Forestil dig en robotarm, som står og flytter kasser hele dagen ved et transportbånd. Og at den gør det hele året rundt. Her kan du spare virkelig meget energi, hvis du kan fremstille en gribearm, som kun vejer et halvt kilo i stedet for et helt kilo, fortæller Karsten Friis Hansen.

 

En række 3D-printet figurer.

 

Det er ikke kun vægten, teknologien har indflydelse på.

3D-print arbejder lag-for-lag og bruger kun den nødvendige mængde materiale i processen. Samtidig er det muligt at producere helt tæt på forbrugeren, så man mindsker fragten på landeveje, til søs eller i luften – og dermed udleder mindre CO2.

I bygge- og anlægssektoren er der eksempler på, at virksomheder er begyndt at fremstille huse og komponenter ved hjælp af industriel 3D-print. Karsten Friis Hansen forudser, at det er en udvikling, der vil gribe om sig.

– 3D-print er ikke en “mirakel-løsning”, der løser alle problemer. Men det er en vigtig brik i den grønne omstilling, især hvis teknologien bliver koblet med grøn energi, genbrugsmaterialer og intelligente designstrategier, siger han.

IBA Nexttech er en del af IBA Erhvervsakademi Kolding. Her er både fuldtids- og efteruddannelse inden for industriel 3D-print. På efteruddannelsen er der i øjeblikket tog fag. Det ene er grundforløbet Introduktion til Industriel 3D-print, og det andet er Teknisk dokumentation, som har fokus på design og konstruktion til 3D-print.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Anders, der står med noget der er 3d-printet

Om IBA Nexttech

Studerende, der står foran 3D-printer.

Vores uddannelser inden for 3D-print

Den tredobbelte bundlinje

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


John Ahle Petersen
John Ahle Petersen
jape@iba.dk
+45 25 57 72 03
Journalist