IBA er gået i samarbejde med AMU SYD om lovpligtige sikkerhedskurser for dem, som anvender med epoxy og isocyanater i sit arbejde – eller som ønsker at gøre det.

Kurserne på IBA følger pensum fra de traditionelle sikkerhedskurser, men de har desuden et særligt fokus på dem, som arbejder med industriel 3D-print i mindre formater. Og som i den forbindelse anvender resin eller støbemasse baseret på epoxy og isocyanater.

Det kan for eksempel være i job som tandtekniker, maskiningeniør, prototypeudvikler, 3D-print tekniker eller industriel designer, hvor der fremstilles emner i mindre skala. Hvis produkterne indeholder over 0,1 procent isocyanat eller epoxyharpikser, så kræver det et lovpligtigt epoxy-certifikat at udføre arbejdet.

Det nye samarbejde bunder i, at IBA Nexttech har et bredt udvalg af professionelt udstyr inden for 3D-print. Samtidig har IBA’s eksperter masser af erfaring med efteruddannelse, når det gælder anvendelse af industriel 3D-print.

– Kurset er allerede relevant i mange typer af job, og dem vil der kun blive flere og flere af i takt med, at 3D-print bliver et naturligt værktøj i mange brancher. På kurset får du naturligvis den nødvendige teori, og du bliver fortrolig med de forskellige praktiske trin, som er afgørende for, at sikkerheden er i top, siger Karsten Friis Hansen, der er daglig leder af IBA Nexttech.

 

Anders, der står med noget der er 3d-printet
Hvis du arbejder med resin-print – eller måske ved støbning – kan du komme i kontakt med epoxy og isocyanater. Derfor skal du kende reglerne og bruger de rigtige sikkerhedsforanstaltninger. Det omfatter blandt andet åndedrætsværn, handsker og god ventilation, og der er klare krav til korrekt håndtering af materialerne.

 

På dette kursus gennemgår vi både reglerne og den praktiske håndtering. Som deltager får du den lovpligtige epoxy- og isocyanat certificering, samtidig med at du får praktisk viden om, hvordan sikker håndtering hænger sammen med moderne produktionsteknologi som resin-3D-print.

Resultatet er, at du bliver klar til at arbejde sikkert og korrekt med materialerne i praksis.

Indholdet af kurset

  • Sundhedsrisici og forebyggelse
  • Korrekt brug af værnemidler
  • Sikker håndtering og arbejdspladsindretning
  • Epoxy i relation til 3D print og efterbehandling.

 

Interesseret? Så læs mere via dette link hos AMU, hvor du også kan tilmelde dig.

 

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN?

Kontakt


John Ahle Petersen
John Ahle Petersen
jape@iba.dk
+45 25 57 72 03
Journalist

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega