Akademiuddannelse i Salg & markedsføring
Fag for dig, der er ledig

Strategisk salg og Key Account management med DISC

Ansøgningsfrist
05.10.2026

ECTS
10 ECTS

Eksamen
26. november 2026

 

Studerende på vej ned af den ikoniske IBA trappe. Studerende på vej ned af den ikoniske IBA trappe.

Det danske forskningsprojekt ”Morgendagens Salg” tydeliggjorde, hvor vigtigt det er at gribe salget strategisk an – men også hvor vigtigt salget er for enhver virksomhed eller organisation.

Derfor er akademifaget Strategisk salg og Key Account management, der er et valgfag på akademiuddannelse i Salg og markedsføring et godt bud på efteruddannelse, hvis du er ledig.

Faget giver dig kompetencer til selvstændigt at lede, analysere, tilrettelægge og gennemføre salg på et strategisk niveau. Gennem undervisningen får du viden om og forståelse for en lang række områder, såsom salgsplanlægning og -opfølgning, Customer Relation Management, Lead Management, salg gennem sociale medier (Social Selling) og Key Account Management.

Du bliver desuden klædt på til at hjælpe virksomheder med at udvikle deres salgskultur baseret på en situationsanalyse.

Denne tilmelding er for ledige. Se den for dig, der er i job

 

 

Det er gratis for dig at deltage i faget, hvis

  • Du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
  • Eller har ret til en uddannelse via en jobplan (og har en godkendelse fra din a-kasse eller jobcenter).

Faget er til dig som ledig, og det giver dig fantastisk mulighed for at udnytte tiden med at forbedre dine kvalifikationer og færdigheder gennem uddannelse, mens du søger nyt job.

At tage en uddannelse som ledig har flere fordele. For det første viser det arbejdsgivere, at du er proaktiv og engageret i at udvikle dig selv, hvilket kan gøre en ansøger mere attraktiv på arbejdsmarkedet.

 

Sådan er Strategisk salg og Key Account management med DISC opbygget

Faget Strategisk salg og Key Account management omfatter både DISC-certificering og kurset “Indledende studieforberedelse – studieteknik og projektskrivning”.

DISC-analysen er et værktøj, der hjælper med at forstå og analysere adfærdsmønstre og kommunikationsstile. Med en DISC-certificering bliver du og din organisation bedre rustet til at udvikle, lede og organisere medarbejdere baseret på deres individuelle adfærdsmæssige præferencer.

Gennem Person Profil Analysen opnår du indsigt i, hvordan en person foretrækker at handle i forskellige situationer, og med certificeringen bliver du i stand til at maksimere udviklingen af både den enkeltes og organisationens potentiale.

Kurset “Indledende studieforberedelse – studieteknik og projektskrivning” giver dig mulighed for at genopfriske dine studiefærdigheder. Du vil modtage konkrete og praktiske værktøjer, som kan anvendes gennem hele dit studieforløb.

 

Faget giver dig bl.a. viden og forståelse for

  • Udviklingsbaseret viden om centrale metoder og modeller inden for begrebet key account management.
  • Praksis og centralt anvendt teori og metode i forhold til strategisk indkøb og købsadfærd i større organisationer.
  • Praksis omkring samarbejdsformer, hvor salg spejler indkøbet
  • Central teori omkring de forskellige roller i købscenteret.
  • Praksis omkring relevante kompetencer (faglige som personlige) som key account manager i en verden under konstant forandring.
  • Praksis omkring værdien af salg gennem netværk og sociale medier
  • Praksis og centralt anvendt teori og metode i forhold forskellige former for organisering af salgsindsatsen.
  • Central teori om forskellige former for motivation og aflønning som væsentlige omdrejningspunkter i salgseffektivitet
  • Praksis omkring coaching og pipeline managements værdi..
  • Udviklingsbaseret viden om centrale metoder og modeller inden forhandling.

 

Dét får du ud af at læse “Strategisk salg og Key Account management”

  • Du lærer at arbejde systematisk med i praksis at analysere og tilpasse sig en kundes købsadfærd og indkøbsstrategi med udgangspunkt i central teori omkring Supply Chain Management og forståelse for digital adfærd.
  • Du lærer at anvende centrale metoder og værktøjer til at inddrage sociale medier og netværk i din salgsplan og salgsstrategi.
  • Du lærer at håndtere udarbejdelse af forretningsmodel og planlægning af det strategiske salg samt en kundeplan, der strukturerer salgsindsatsen.

 

Værdi for din kommende arbejdsgiver

  • Med Strategisk Salg på CV’et kan du hjælpe virksomheder med at sælge professionelt ved at afdække deres kunders værdikæde og analysere nøglen til kundernes konkurrencekraft.
  • Din kommende arbejdsgiver kan bruge dine kompetencer til at sikre, at de genererer det optimale antal leads og kunder, der er brug for gennem de nuværende kanaler.

 

Hvem henvender faget sig til?

Faget henvender sig til ledige, der ønsker at beskæftige sig med salg på et strategisk niveau og gerne vil arbejde som Key Account Manager.

Fleksibel akademiuddannelse

Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.

Du finder information om den Fleksible akademiuddannelse her
Efteruddannelse på deltid

IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

 

Skema der viser forskellen på fuldtidsuddannelser og efteruddannelser.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.

Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?

Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.

Sådan er akademiuddannelsen opbygget

Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.

Uddannelsen er opbygget af:

  • Obligatoriske fag
  • Valgfag eller retningsspecifikke
  • Afgangsprojekt (10 ECTS).

Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.

En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.

Skræddersy din akademiuddannelse

På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.

Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.

Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.

Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.

Læs mere om hele udbuddet af akademiuddannelser her.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del

En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.

En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.

Læs mere om dit alternativ til HD uddannelsen her
Niveau

En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.

Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).

Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.

Indledende studieforberedelse

Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.

Du finder information om kurserne her
Afmeldingsbetingelser

Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.

HAR VI VÆKKET DIN INTERESSE?

Få mere information

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Book et karrieremøde

Realkompetencevurdering mellem underviser og studerende på IBA

Få en realkompetencevurdering

Undervisningssituationer på efteruddannelserne på IBA

Tilskudsmuligheder til efteruddannelse

Kontakt og information


Profilbillede af Charlotte Bøgel Hald
Charlotte Bøgel Hald
cban@iba.dk
+45 72 11 82 62
Uddannelseskoordinator

Vil du ha´mere viden?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Interesser
*Feltet er påkrævet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs hvordan vi behandler dine oplysninger.
Jeg er ikke en robot

Billede af Christian Veng og kollega