Akademiuddannelse i Ledelse
Akademiuddannelse
– Den uformelle leder
Uformel leder – ledelse uden formelt mandat
Du kan sagtens have et ledelsesansvar – uden at være leder.
Flere og flere medarbejdere har i dag ansvar for at skabe resultater gennem andre uden at have formelt personaleansvar. Fælles for dem er, at de skal sætte retning, koordinere, påvirke og skabe følgeskab – uden at kunne bruge den formelle lederrolle som mandat.
Det stiller særlige krav. For hvordan får du andre til at prioritere en opgave, følge en beslutning eller arbejde mod et fælles mål, når du ikke er deres chef?
Det er netop dét, uddannelsen klæder dig på til.
På uddannelsen får du en praksisnær forståelse af din rolle som uformel leder og konkrete værktøjer til at navigere i organisationen, kommunikere tydeligt, håndtere forskellige interesser og skabe motivation og følgeskab.
Fra første undervisningsforløb arbejder du med situationer fra din egen hverdag, så din nye viden og dine værktøjer kan omsættes direkte til praksis.
Dét lærer du på uddannelsen
- At lede uden at være chef
Du bliver skarpere på din rolle, dit ansvar og dit mandat som uformel leder. Du arbejder med, hvordan du kan skabe indflydelse og følgeskab, selvom du ikke har det formelle personaleansvar. - At forstå den organisation, du skal navigere i
Du får indsigt i organisationens struktur, kultur og relationer og lærer at forstå de mekanismer, der påvirker samarbejde, beslutninger og adfærd. Det gør dig bedre i stand til at navigere og skabe resultater på tværs af organisationen. - At skabe motivation og følgeskab
Når du ikke kan lede gennem formel autoritet, bliver relationer og motivation afgørende. Du får viden om motivation og arbejdspsykologi og arbejder med, hvordan du skaber engagement og får andre til at bidrage til fælles mål. - At kommunikere tydeligt og skabe gode relationer
Du får konkrete kommunikations- og ledelsesværktøjer, som styrker dig i dialogen med kolleger, samarbejdspartnere og din egen leder. Du træner blandt andet feedback, forventningsafstemning og den professionelle samtale. - At håndtere modstand, uenighed og konflikter
Hvad gør du, når en kollega ikke leverer som aftalt – og du ikke er vedkommendes chef? Du arbejder med konkrete dilemmaer fra rollen som uformel leder og får værktøjer til at håndtere modstand, uenighed og konflikter konstruktivt. - At forstå din egen rolle og ledelsesstil
Du bliver mere bevidst om dig selv og din adfærd i rollen som uformel leder. Du arbejder med dit personlige lederskab og med, hvordan du tilpasser din kommunikation og ledelsesadfærd til forskellige mennesker og situationer.
Hvem er uddannelsen for?
Uddannelsen er målrettet dig, der har ansvar for at skabe resultater gennem andre – uden nødvendigvis at have formelt personaleansvar.
Du kan f.eks. arbejde som:
- Projektleder
- Produktansvarlig
- Key Account Manager
- Teamkoordinator-/leder
- Faglig leder – Teknisk ansvarlig
- Koordinator – LEAN, produkt, Supply chain, procesansvarlig
- Måske har din rolle en helt anden titel.
Din titel er ikke afgørende. Det centrale er, at du står i situationer, hvor du skal skabe retning, koordinere, påvirke beslutninger og få andre til at bidrage til fælles mål – uden at kunne gøre det med afsæt i en formel lederposition.
Dét får du ud af uddannelsen
Uddannelsen giver dig både et fagligt og personligt løft i din rolle som uformel leder.
Du bliver bedre rustet til at stå i den særlige position, hvor du på den ene side forventes at tage ansvar og skabe resultater og på den anden side ikke har den formelle ledelsesret over de mennesker, du skal lykkes sammen med.
Du får redskaber til at:
- Skabe følgeskab uden at have formel autoritet.
- Kommunikere klart om mål, opgaver og forventninger.
- Motivere og engagere forskellige mennesker.
- Navigere mellem kolleger, ledelse og øvrige interessenter.
- Give og modtage konstruktiv feedback.
- Håndtere uenigheder, modstand og konflikter.
- Forstå gruppedynamikker og organisatoriske sammenhænge.
- Stå tydeligere i din egen rolle og kende grænserne for dit mandat.
- Omsætte ledelsesteori til konkrete handlinger i din egen hverdag.
Målet er, at du ikke blot får mere viden om ledelse, men bliver bedre til rent faktisk at lede, når du ikke kan bruge den formelle lederrolle som mandat.
Dét får din arbejdsplads ud af uddannelsen
Når en medarbejder får et uformelt ledelsesansvar, følger lederkompetencerne ikke automatisk med rollen.
Uddannelsen giver medarbejderen et professionelt fundament for at løse rollen og omsætte nye værktøjer direkte til konkrete situationer på arbejdspladsen.
Det kan bidrage til:
- Tydeligere koordinering og opgavefordeling.
- Bedre samarbejde på tværs af teams og fagligheder.
- Større fremdrift i projekter og tværgående opgaver.
- Bedre kommunikation og forventningsafstemning.
- Konstruktiv håndtering af uenigheder og konflikter.
- Øget motivation og engagement.
- Større rolleklarhed mellem den uformelle leder og den formelle ledelse.
Virksomheden får dermed en medarbejder, der er bedre rustet til at tage ansvar, skabe følgeskab og få mennesker til at lykkes sammen – uden nødvendigvis at have personaleansvaret.
Rammen/formen – En praksisnær uddannelse på 20 ECTS
Uddannelsen består af to fag fra Akademiuddannelsen i Ledelse:
- Organisation og arbejdspsykologi – 10 ECTS
Her arbejder du med organisationen og de mennesker, du skal navigere blandt. Du får blandt andet indsigt i organisationsstruktur, kultur, motivation, grupper, samarbejde, arbejdspsykologi, forandringer og organisatoriske dynamikker. - Ledelse i praksis – 10 ECTS
Her flyttes fokus til din egen ledelsespraksis. Du arbejder blandt andet med din lederrolle, kommunikation, motivation, følgeskab, feedback, konflikthåndtering og forskellige tilgange til ledelse.
De to fag er koblet sammen, så du oplever ét samlet udviklingsforløb med en tydelig progression:
Først lærer du at forstå organisationen og menneskerne omkring dig. Derefter arbejder du med, hvordan du selv kan handle og skabe følgeskab som uformel leder.
Intensivt forløb – og mulighed for at afprøve undervejs
Uddannelsen er tilrettelagt som et intensivt og praksisnært forløb.
Hvert fag gennemføres i to undervisningsblokke á tre sammenhængende dage. Det betyder, at den samlede uddannelse består af 12 undervisningsdage fordelt på fire intensive blokke.
Mellem undervisningsblokkene arbejder du videre med din læring på din egen arbejdsplads. Her får du mulighed for at afprøve værktøjer og arbejde med konkrete ledelsesmæssige situationer fra din egen hverdag.
På den måde bliver din arbejdsplads en aktiv del af læringen, og du kan løbende omsætte uddannelsen til din egen rolle som uformel leder.
Begge fag afsluttes med eksamen efter de gældende regler for fagene.
- 20 ECTS
- 2 fag
- 12 undervisningsdage
- Ét samlet fokus: At gøre dig stærkere til at lede uden formelt mandat.
Oversigt over de to fag / moduler på uddannelsen “Den uformelle leder”
Praktisk information
Studieordning
Fleksibel akademiuddannelse
Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.
Efteruddannelse på deltid
IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.
Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?
Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.
Sådan er akademiuddannelsen opbygget
Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.
Uddannelsen er opbygget af:
- Obligatoriske fag
- Valgfag eller retningsspecifikke
- Afgangsprojekt (10 ECTS).
Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.
En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Skræddersy din akademiuddannelse
På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.
Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.
Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.
Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del
En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.
En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Niveau
En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).
Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.
Indledende studieforberedelse
Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.
Handelsbetingelser
Afmeldingsbetingelser
Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.
Vil du ha´mere viden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet









