Akademiuddannelse i Ledelse
Fag for dig, der er ledig
Procesfacilitering
Vær med til at danne et hold!
Skriv dig op her, så giver vi dig besked, så snart vi er mange nok.
Få værktøjer til at skabe et engageret miljø og velfungerende grupper.
Faget procesfacilitering giver dig værktøjer til at kunne facilitere større og mindre grupper, og du lærer, hvordan du får skabt et miljø, hvor du får det optimale ud af alle deltagerne.
Vi har blandt andet fokus på kommunikation og læringsrum og ikke mindst på din egen måde og stil, når du faciliterer.
Faget giver dig bl.a. viden og forståelse for
- Facilitering som metode og facilitering i praksis i organisatorisk kontekst.
- Interpersonel kommunikation og udviklende feedback.
- Rollen som facilitator.
- Teoretisk og praktisk forståelse for de vigtigste discipliner og kernekompetencer i facilitering.
- Etik og moral i facilitering i organisationer.
- Gruppepsykologisk forståelse.
- Beslutningsprocesser, koncensusdannelse og konflikthåndtering.
- Effektfulde værktøjer til facilitering af grupper.
Hvilken viden får jeg via faget Procesfacilitering?
- Du får værktøjer til at kunne facilitere større og mindre grupper.
- Du lærer, hvordan du får skabt et miljø, hvor du får det optimale ud af alle deltagerne.
Dét giver det din arbejdsplads, at du læser Procesfacilitering
- Få værktøjer til at skabe et engageret miljø og velfungerende grupper.
- Fokus på kommunikation og læringsrum.
Hvem henvender faget sig til?
Faget er for dig der er ledig og ønsker en række teknikker og modeller, som du kan benytte som leder til at skabe læring, udvikling og resultater.
Faget er for dig, der gennem en grundlæggende viden om praksis og anvendelse af metode og teori inden for facilitering, ønsker at blive i stand til at reflektere over din egen stil som facilitator, og dermed kunne designe læringsrum, der skaber de bedste rammer for involvering, læring og resultater.
Bliv certificeret i DISC og Thomas PPA
Med en DISC-certificering får du et stærkt værktøj til at forstå, udvikle og lede mennesker med udgangspunkt i deres adfærdsmæssige præferencer.
Thomas PPA (Person Profil Analysen) giver et dybdegående indblik i, hvordan mennesker foretrækker at agere, kommunikere og samarbejde i forskellige situationer. Som certificeret bruger lærer du at tolke profilerne og omsætte indsigterne til konkret udvikling af medarbejdere, teams og ledelse.
Certificeringen gør dig i stand til at identificere styrker, udviklingspotentialer og motivationsfaktorer, så du kan skabe bedre samarbejde, øget trivsel og stærkere resultater – både for den enkelte og for organisationen som helhed.
Hvad er procesfacilitering?
Procesfacilitering er en tilgang til at styre og lede grupper gennem processer for at opnå specifikke mål eller resultater på en effektiv og engagerende måde.
En procesfacilitator er en person, der letter og støtter gruppeinteraktioner ved at hjælpe deltagerne med at forstå og udforske komplekse problemer, træffe beslutninger, løse konflikter eller opnå andre mål.
- Vidste du, at rigtig mange, som søger efter- eller videreuddannelse her på IBA, har mulighed for at få økonomisk hjælp til at betale for deres uddannelse? Måske gælder det også for dig.
Praktisk information
Studieordning
Fleksibel akademiuddannelse
Hvad hvis der ikke er en akademiuddannelse, der passer til lige præcis dine interesser og behov? Så kan du sammensætte din egen fleksible akademiuddannelse ved at vælge mellem fag fra forskellige uddannelser.
Efteruddannelse på deltid
IBA’s efteruddannelser kan gennemføres som deltidsstudie ved siden af dit job. Du kan vælge at læse en hel akademi- eller diplomuddannelse, eller du kan vælge et eller flere enkelte fag.

OBS: Hvis du har svært ved at læse skemaet ovenfor, kan du finde mere information om opbygningen af det danske uddannelsessystem her.
Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?
Du har op til seks år til at afslutte en komplet akademiuddannelse. Men mange læser uddannelsen på to år eller mindre.
Sådan er akademiuddannelsen opbygget
Du kan tage enkelte fag hver for sig. Men hvis du ønsker en hel akademiuddannelse, skal du opnå i alt 60 ETCS-point.
Uddannelsen er opbygget af:
- Obligatoriske fag
- Valgfag eller retningsspecifikke
- Afgangsprojekt (10 ECTS).
Fordelingen mellem obligatoriske fag og valgfag afhænger af uddannelsesretningen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser.
En komplet akademiuddannelse giver (sammen med to års relevant erhvervserfaring) adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Skræddersy din akademiuddannelse
På IBA Erhvervsakademi Kolding har du et bredt udvalg med mere end 70 akademifag at vælge imellem.
Du kan specialisere dig inden for områder som for eksempel ledelse, økonomi, markedsføring, bæredygtighed, projektledelse eller kommunikation. Du bestemmer selv, om du vil tage et enkeltstående fag eller en komplet akademiuddannelse.
Undervisningen er praksisnær, hvor du arbejder med eksempler fra din egen hverdag. Mange fag afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor du kobler teorien sammen med din hverdag. Det gør studiet meget håndgribeligt, og du kan bruge den nye viden med det samme.
Hos IBA kan du sammensætte din egen akademiuddannelse. Det sker med udgangspunkt i en uddannelsesplan, som vi lægger sammen med dig. Kravet er, at du med dine valg opnår 60 ECTS-point i alt.
Akademiuddannelse - dit alternativ til HD 1. del
En akademiuddannelse tager du, ligesom HD 1. del, som efteruddannelse. Uddannelsen kan læses på deltid og sideløbende med dit arbejde. På IBA kan du læse en hel akademiuddannelse, eller du kan vælge enkelte fag, som giver dig lige den viden, du har brug for.
En akademiuddannelse ligger på samme niveau som en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Typisk varer en hel uddannelse tre år og giver adgang til uddannelser på diplom-niveau.
Niveau
En akademiuddannelse er en kort, videregående uddannelse – og er et godt alternativ til HD 1. del.
Du studerer på deltid, så du kan gennemføre uddannelsen ved siden af dit job. IBA har også erhvervsakademiuddannelser, som foregår på fuld tid.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. (Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV).
Vi har også mulighed for at optage ansøgere med anden erfaring, der modsvarer adgangskravene. Det kræver dog først en individuel realkompetencevurdering, som du kan få hos IBA.
Indledende studieforberedelse
Er det længe siden, du har studeret? Så anbefaler vi, at du begynder med at deltage på et af vores introduktionsforløb. På kurset bliver du introduceret til, hvad det kræver at læse en akademiuddannelse. Det gælder både i forhold til undervisning, projektskrivning og eksamen.
Handelsbetingelser
Afmeldingsbetingelser
Du kan nå at annullere din tilmelding gebyrfrit, hvis det sker senest 14 dage før undervisningsstart. Herefter fakturerer vi 500 kroner i afmeldingsgebyr. Hvis du afmelder dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.
Vil du ha´mere viden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet



