Online workshop om motivation, følgeskab og handling som uformel leder
Når du skal have andre med – uden at kunne bestemme
07.01.2027
09:00 – 09:45
45 min.
Deltag online via din computer eller via din tablet/smartphone.
Du modtager linket til webinaret i din bekræftelsesmail.
At forstå dit mandat er én ting. At få andre til at handle er noget andet.
Som uformel leder er du ofte afhængig af mennesker, der har deres egne opgaver, mål og prioriteringer. Du kan have brug for en leverance fra en kollega, få forskellige fagligheder til at arbejde sammen eller skabe opbakning til en forandring – uden at kunne bestemme, hvad den anden skal prioritere.
Det stiller et centralt spørgsmål: Hvordan får du mennesker til at engagere sig og tage ansvar for noget, når du ikke er deres chef?
Fra indflydelse til følgeskab
På denne 45-minutters online workshop flytter vi fokus fra din position som uformel leder til relationen mellem dig og de mennesker, du skal lykkes gennem.
Med afsæt i genkendelige situationer fra arbejdslivet arbejder vi med tre centrale perspektiver på, hvordan du kan skabe motivation, mening og commitment. Perspektiverne tager afsæt i teori om motivation, meningsskabelse og gensidige forventninger og omsættes til konkrete situationer fra din hverdag.
Du arbejder med tre centrale greb:
- Skab motivation – få blik for, hvad der kan skabe engagement, ejerskab og lyst til at bidrage hos den anden.
- Skab mening og fælles retning – bliv bedre til at forbinde opgaven med et fælles mål, så det bliver tydeligt, hvorfor I skal lykkes sammen.
- Skab commitment gennem tydelige forventninger – omsæt den fælles forståelse til konkrete aftaler om ansvar, leverancer og opfølgning.
Undervejs arbejder du med et konkret dilemma fra den uformelle leders hverdag og bruger de tre perspektiver på en situation fra din egen praksis.
Målet er, at du går fra workshoppen med en konkret idé til, hvad du kan gøre anderledes, næste gang du skal skabe følgeskab og fremdrift gennem andre.
Er workshoppen noget for dig?
Workshoppen er relevant for dig, der har ansvar for at skabe resultater gennem andre, men ikke nødvendigvis har formelt personaleansvar.
Det kan f.eks. være som projektleder, produktansvarlig, Key Account Manager, teamkoordinator, faglig eller teknisk ansvarlig eller koordinator inden for fx LEAN, produktion, Supply Chain eller processer.
Din titel er ikke afgørende. Det centrale er, at du i din rolle skal motivere, påvirke og skabe handling blandt mennesker, du ikke er formel leder for.
Fra workshop til Uformel Lederuddannelse
Workshoppen giver dig en smagsprøve på nogle af de relationelle og ledelsesmæssige problemstillinger, vi arbejder videre med på IBA’s Uformel Lederuddannelse.
Uddannelsen giver 20 ECTS og består af fagene Organisation og arbejdspsykologi og Ledelse i praksis fra Akademiuddannelsen i Ledelse.
På uddannelsen arbejder du videre med hele bevægelsen fra at forstå organisationen og dit handlerum til at forstå mennesker, udvikle dit personlige lederskab og skabe følgeskab uden formelt mandat.
Relaterede fag og kurser
Din vært på webinaret
Din vært er Pia Stilling, der siden 2010 har arbejdet med ledelse, lederudvikling og facilitering. Hun har erfaring med ledelse på flere niveauer – fra ledelse af medarbejdere til ledelse af ledere – og arbejder i dag med undervisning og udvikling af ledere.
Pia har gennem en årrække selv arbejdet i krydsfeltet mellem formel og uformel ledelse og har derfor indgående kendskab til de dilemmaer, der opstår, når man skal skabe resultater gennem andre uden altid at have det formelle mandat. Hun har en praksisnær tilgang til ledelse og læring og sætter på workshoppen fokus på konkrete dilemmaer og værktøjer, der kan styrke dig i rollen som uformel leder.
Praktisk information
Sådan deltager du
Du deltager i webinaret via din computer eller tablet / smartphone. Det er en god idé med høretelefoner, men du har ikke brug for webcam.
Betingelser for tilmelding (Nyhedsbrev)
Når du tilmelder dig webinaret, tilmelder du dig samtidig nyhedsbrevet fra IBA.
Du kan altid trække dit samtykke til modtagelse af nyhedsbrevet tilbage, enten ved at afmelde dig ved at bruge linket i bunden af hvert nyhedsbrev eller kontakte os på evu@iba.dk.
Hvad gør vi med dine oplysninger?
Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, indsamler og opbevarer vi oplysninger om dit navn, e-mailadresse og eventuelt mobilnummer. Når du modtager vores nyhedsbreve, indsamler og opbevarer vi oplysninger om, hvorvidt du åbner nyhedsbrevene, hvilke links du klikker på, og hvilken type telefon/computer/tablet du åbner fra. Oplysningerne indsamler, opbevarer og behandler vi for at kunne administrere din tilmelding, så vi kan sende dig nyheder, invitationer og informationer. Retsgrundlaget er dit samtykke jf. Databeskyttelsesforordningens art 6, stk. 1. IBA videregiver ikke oplysningerne til andre end den nyhedsbrevudbyder, som vi bruger til at udsende nyhedsbrevene.
Du kan altid let afmelde dig vores nyhedsbreve
Du kan til enhver tid afmelde dit abonnement og derved trække dit samtykke tilbage. Det kan du gøre ved at klikke på linket ”Afmeld”, som du finder nederst i nyhedsbrevene. Hvis du afmelder dig, stopper vi med at sende dig nyhedsbreve, og vi sletter din mailadresse. Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Optagelse af webinaret
Dette webinar bliver optaget. Optagelsen vil blive delt med de tilmeldte til webinaret og vil efterfølgende blive lagt på hjemmesiden. Ved at deltage accepterer du, at dine bidrag eks. i chatten kan indgå i optagelsen.
Niveau
Webinaret er ikke et kursus eller en uddannelse, og du får ikke et bevis for din deltagelse.

Få svar på dine spørgsmål om vores webinarer
Hvornår får jeg linket til webinaret tilsendt?
Webinaret er forbeholdt abonnenter på nyhedsbrevene. Du modtager linket til webinaret i din bekræftelsesmail. Ved tilmelding til webinaret accepterer du samtidig at modtage e-mails med nyheder og markedsføring fra IBA Erhvervsakademi Kolding. Hvis du ikke allerede får nyhedsbrevene, bliver du tilmeldt, når melder dig til webinaret.
Jeg kan ikke komme ind på webinaret via det link, jeg har modtaget i mailen!
- Luk ned for alle andre programmer.
- Opdater Teams.
- Kontroller at linket er korrekt indtastet – og svarer nøjagtigt til det, du har modtaget i mailen.
Jeg er blevet forhindret i at deltage. Hvad gør jeg?
Du er velkommen til at sende en mail til igha@iba.dk. Men ellers så er du velkommen på et andet webinar, når tiden melder sig.
Jeg er forhindret i at deltage i webinaret, men jeg ønsker stadig optagelsen! Hvad gør jeg?
Alle webinarer bliver optaget. Men hvis det gør, skal du være tilmeldt webinaret for at kunne modtage optagelsen efterfølgende. Der kan gå op til tre hverdage, før du får optagelsen på mail.
Bliver webinaret optaget?
Alle webinarer bliver optaget. Du skal være tilmeldt webinaret for at kunne modtage optagelsen efterfølgende. Der kan gå op til tre hverdage, før du får optagelsen på mail.
Grundet samtykker og GDPR inaktiveres links til optagelser efter 6 dage.
Du er meget velkommen til at deltage kun med fornavn.
Kan jeg få tilsendt eller downloade gamle optagelser af webinarer?
Du har ikke mulighed for at downloade gamle optagelser af webinarer. Vi sender ikke gamle optagelser ud af tidligere webinarer.
Kan jeg stadig logge på webinaret efter start-tidspunktet?
Ja, det kan du sagtens, så længe der er ledige pladser i rummet.
Afholdes webinaret igen?
Hvad skal jeg bruge for at kunne deltage på et webinar?
Du kan deltage via din computer, via din smartphone eller din tablet.
Lyden er ikke særlig god!
Prøv at bruge høretelefoner, så får du den bedste lyd.
Jeg oplever forsinkelse i billede og lyd!
- Luk for alle andre programmer på din computer, der æder din båndbredde – f.eks. mail og Facebook.
- Brug en fast (kablet) internetforbindelse i stedet for en trådløs.
- Re-fresh dit skærmbillede ved at trykke F5.
Vil du ha´mere viden?
Tilmeld dig nyhedsbrevet



