Forskningsprojekt
Hvordan imødegår en dansk provinsby presset fra den øgede webhandel og ændrede forbrugsmønstre blandt yngre generationer?
Traditionelt set var retail butikken fysisk, og her man så, prøvede, fik information om, købte og afhentede varen. Men ikke mere! Hvor skal fysisk retail hen?
Projektet vil, med udgangspunkt i litteraturen, undersøge hvad fysisk retail i en typisk dansk handelsby anbefales at gøre for at klare sig i den stigende konkurrence med internethandel og det ændrede forbrugsmønster som følger deraf.
Ved hjælp af et case-studie, vil projektet belyse hvordan butikkerne og de øvrige aktører omkring midtbyen i en typisk dansk handelsby i provinsen, individuelt, og i forskellige samarbejder, forsøger at ruste sig til fremtiden.
Forskningsspørgsmål:
Dette projekt vil belyse situationen for en gennemsnitlig dansk provinsbys (Fredericias) retailere. Det vil beskrive de udfordringer som de ser eller ikke ser, og hvad de gør eller ikke gør for at gå fremtiden i møde, herunder:
- Hvordan oplever en dansk provinsby de forandringer som den stigende internethandel bringer med sig?
- Økonomisk
- På andre måder
- Hvor orienterer byens aktører sig om fremtiden for byen, og hvad er det for en fremtid de ser for byens handelsliv?
- Hvordan imødegår aktørerne i byen fremtiden for byen som handelsby, individuelt og i fællesskab?
- I hvor høj grad er der overensstemmelse mellem litteraturens anbefalinger og aktørernes handlinger?
–
Projektperiode
2019 – 2022
Temaer
Kommunikation | Salg | Markedsføring


